Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Corel var klædt om, skrev han straks, saa
vanskeligt det end faldt ham i hans forvirrede
Sindstilstand en Tilbagekaldelse af sit skæbne-
svangre Brev, og fra det Øjeblik, da han præsen-
terede den til Burk, oprandt der nogle gode Dage
for ham.
Burk gav ham Haanden og sagde:
„Alt tilgivet."
Og Corel lagde Mærke til, da han vovede at løfte
Blikket, at Smilet i Burks Ansigt var træt og næ-
sten barnligt. Det forbavsede ham, og de kom-
mende Dage tænkte han ofte paa dette trætte Smil.
Han laa paa Lur efter det, og hans Tanker kred-
sede instinktmæssigt om det.
Burk blev i Posten fjorten Dage, og Corel følte
sig tryg. Han havde ikke længer noget, der pla-
gede ham, intet at bryde sit Hoved med. Der var
en Orden i Posten som aldrig før. Alt gik af sig
selv. Selv over de Indfødte var der kommet Ro
efter Burks Rejse gennem Landet, og der kom
stadig Høvdinge til Posten, der ønskede at slutte
Fred med den store hvide Mand.
I de fjorten Dage tilbragte Corel mange Timer i
Samtale med Kommandanten paa Verandaen.
Denne var en anden end før, god og ligefrem,
syntes Corel, og han blev selv sund og tyk og
lystig i Burks trygge Selskab. Kun en Gang imel-
lem følte Corel sig ilde berørt af Kommandantens
Nærhed; det var, naar han opdagede, at Burks Blik
hvilede paa ham med en egen distrait og generende
Mistænksomhed. Men Burk blev i Reglen efter saa-
danne Øjeblikke endnu mere elskværdig end før,
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
