Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burks Smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og den frie Tone, der herskede mellem dem til
daglig, blev blot endnu friere.
Corel blev mere og mere fortrolig overfor Kom-
mandanten, og med Fortroligheden kom noget
af det gamle Overmod igen, Angsten og Usikker-
heden, som han tidligere havde følt overfor den
anden, gav efterhaanden, som han følte sine fysi-
ske Kræfter vende tilbage, Plads for en forsigtigt
følende Trang til paany at hævde sig i den andens
Øjne. I sin Tale søgte han at gøre Burk begribe-
ligt, at denne havde taget fejl af ham, at han havde
handlet af Uforstand, og at han havde faaet Ud-
seende af at være en anden, end den han var.
Men hver Gang Corel kom ind paa det Emne,
blev Burk tavs. Og Burks Tavshed var uhyggelig
og trykkende. Corel følte meget af den gamle Angst
for denne Tavshed, og da han først havde lært
den at kende, gav det et Sæt i ham, og han følte
det, som om noget uvist, han ernærede sig af,
standsede brat, naar Burk kneb sin store Mund
sammen og Blikket blev staalkoldt. Ved saadanne
Lejligheder opstod der en besynderlig Kamp mel-
lem Burk og hans Underordnede. Corel stillede
Spørgsmaal og kom med Paastande for at faa Burk
til at tale, og Burk var mistænksom og indesluttet
og holdt igen paa Ordene.
Corel vandt efterhaanden saa meget i Burks Sel-
skab, og Forholdet mellem dem artede sig saadan,
at de begge, naar disse smaa tavse Stridigheder
kom paa, havde en Følelse af, at de stredes med
nogenlunde lige Vaaben. Der var maaske ogsaa
tilsidst kun den Forskel paa deres Kræfter, at
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
