Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedraeimen.
Eit Blad aat det norske LFolket
W
Kjem ut kvar Onsdag og Laurdag.
- I
- — — ’-
Pris fyr Fjordnngaaret:
Kr. 1,10 (= 33 ß) med
Porto og alt. Betaling
fyreaat·
Onsdag den 8de Mai.
— s 1878.
Det radikale Maalstrcev.
cAv Arne Garborg).
Skuledirektor Bonnevie segjer i sine Fyredrag
um Skule og Undervisning:
»Hvilket Sprog skal man undervise i? Jeg
har allerede før udtalt, at man maa begynde at
tale med Børnene i deres hjemlige Dialekt, men
vi ervel enige om, at de maalære at forftaa
Skriftsproget, og jeg tror ogsaa, at de efter-
haanden maa lære at tale det;1) thi det
kan ikke være tilfredsstillende, at det Sprog, hvori
saagodtsom alt (!), hvad de kommer til at læse,
er trykt, staar for dem som et fremmed Sprog 2),
hvori de ikke kan tænke (NB). Dette vilde ude-
· lukke dem fra enhver inderlig Forstaaelse (høyr!).
Derfor bør man, naar man har faaet Tale-
øvelserne vel igang, — thi man maa ved disse i
Begyndelsen ikke hefte sig synderligsved Sprogfor-
men for ikke at hindre Tankebevægelsen — ikke
udsætte længe med at lære Børnene at
udtrykke sig i Skriftsproget1); et fremmed
Sprog er det jo ikke for dem 2), og det vil være
lettere at begynde med at tale det end med at
læse det (!!). De maa lære dette ved at høre
Læreren tale og saa selv sige efter, indtil de
vinder Evne til paa egen Haand at ud-
trykke sine Tanker.«1)O.s.fr.
J den Boki eg gav ut 1.her i Haust, »Den
ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse««, let
eg« — berre paa Liksom — ein dansknorsk Jntelli-
gentsriddar stiga fram og halda ein Tale slik:
,,Vi, Jntelligentsen, er det norske Folk, hvil-
ket Sprog vi nu end taler. Overfor os faar det
oprindelige Folk, skjønt Pluraliteten, bøie sig; over-
for os har det ingen Ret. Ligesom Preusseni
Slesvig har Ret til Nat paatyrannisere de Danskta-
lende sit tyske Kulturmaal, og ligesom Russen har
Ret til at paabarbarisere Polakkerne sin Russisk,
— saaledes forlange vi Dansknorske, med aaben
Pande og god Samvittighed, at det saakaldte nor-
ske Folk skal opgive sit Modersmaal og lære sig
til at tale og tænke i vort Sprog. Og vi for-
staar at sætte denne vor Fordring igjennem. Ved
Hjælp af Regjering og Storthing opretholder vi
Dansken i alle Stoler, ja lader de dumme Bønder
lære det under Navn af ,,Modersmaal««, hvad de
ogsaa gjør, uden et Muk.— Ved Hjælp af Regje-
ring og Storthing opretholder vi det fremdeles· i
hele den norske Kirke, hvorved vi endog har faaet
Bønderne til at betragte vort Sprog som et hel-
ligt Sprog. . Endelig forfølger vi med hjerteligt
1) Understrikat her.
2) NBx
Had, paa Vers og i Prosa, ved alskens Midler,
ethvert Forsøg, der vover sig frem i Retning af
at faa vort Aag afkastet· Thi vi er Folket; det
er vi, som nu har Retten til at styre og raade i
dette saakaldte Morge.«
Daa eg skreiv detta, trudde eg eg hadde ritat
upp eit so avstyggjelegt Rengjebilæte (Karrikatur),
at Maken aldri kunde verta funnen i Livet. Men
naar du les og tenkjer etter det som stend her øvst
av Skulestyrar Vonnevie, so vil du sjaa, at ,,Rengje-
bilætet« nok hev si fulle syrgjelege Sanning lell·
Det Bonnevie vil hava fram, det er, at vaare
Skular, alle i Lag, og etter sams Raad, ved Lok-
king elder Tvang skal avmæla heile Folket.
Heile Folket skal kasta fraa seg sitt Fedramaal og
taka seg eit nytt Maal paa Borg hjaa sine dansk-
norske Herrar. Dei femtan hundrad tusund skal
bøygja seg fyr dei tri hundrad tusund; for »vi er
Folket.« «
Kristofer Brun hev Rett: slikt er upprørande.
Kann du lesa det utan Harm, so er du ein større
Dauving enn eg trudde ein norsk Mann kunde
vera. Der ligg slik ei Svivyrding av all Folkerett
og av all Mannamilde i desse Tankar, at tilmed
ein Russ vilde skjemmast av aa koma med dei so
beintfram. Dei viser, at vaar ,,dansk-norske Kul-
tur« innanfyr det vælblenkte Skalet løyner ein
sann »Jordperiode« av Villmannshrcg og Ukjurskap
(Brutalitet). Og — som eg slog paa i Boki —
det mest motburdsame er, at det kjem fiam med
so »godt Samvit.« Den skikkelege Skuledirektøren
stend der og held Fyredrag so godslegt og rolegt,
liksom Talen var um aa drepa ei Fluga og ikkje
um aa røva fraa eit Folk dess dyraste Cign og
skamfara dess LEra og Sjølvvyrde paa den verste
av alle Maatar· Det maa vera sælt, kor langtden
dansk-norske Jntelligentsen ligg utanfyr Folkeskikken.
Ein Ting hev han Rett i: det er stor Synd
mot Folket, at det ikkje skal faa si Upplysning i
eit Maal, som det sjølv tenkjer i. Det er det,
me Maalmenn og veit. Men istadenfyr no aa
taka den einaste naturlege og mogelege Vegen og
segja: Vøkerne bør læra aa bruka same Maalet
som Folket! — so gjeng Hr. Skulestyraren den
radt bakvende Vegjen og segjer: Folket bør læra
aa bruka same Maalet som Vøkerne! Han vil laga
Foten etter Skoen denne Karen, og ikkje Skoen
etter Foten. Det er slikt, me kallar radikalt elder
Rothoggar-Maalstræv. Det er ein Vant paa »Sans
fyr det Falktiske« (Røynlege), som er baade barns-
leg og barbarisk. Det vilde vera flirandeaa raaka
paa desie russiske Hervinnartankar hjaa vaar vesle
dansknorske Hop av Kandidatar og Kaupmenn, —
dersom det ikkje var so harmfullt«
Lysingar kostar 10 Øre
(3 ß) Petitlina, og daa
etter Maaten fyr større
Bokstavar·
Aa gjeva Folket Bøker i det Maal, som det
no eingong bruker og maa bruka, det er ein·etter
Maaten lett og endefram Ting; til det krevst det
berre litegrand god Vilje og eitpar dugande Skri-
bentar i kvar Mannsalder. Maalet ligg aa segja
ferdugt, og her skrivst i det kvar Dag. Men aa
tvinga fram Maalskifte hjaa eit heilt Folk fyr aa
faa det til aa tala som visse Bøker — — ja!
dei hev sagt um vaart norske Maalreisningsverk,
at det hoyrer heime i Maanen; men det radikale
danske Maalstræv høyrer ikkje heime der eingong.
Det er nokot, som Alle veit, at den norske
Vonden lærer ikkje aa tenkja og tala paa Dansk-
Eit Folk fær aldri i Sanning Magt med eit Maal,
som det ikkje sjølv hev skapt, og som soleids ikkje
høyrer det til. «Men derimot kann den norske
Bonden godt lærast av med aa tenkja og
tala i sitt eiget Maal,sd. e.naarTankenskulde
svinga seg uppyver det arme ’Kvardagsftræv; slik
hev det alt gjengjet med Aalmugen i og ikring
Byarne. Ein kann med andre Ord skapa Folket
um i Fant elder Proletariat. Det er detta, som
i Røyndi vert Endalykti paa det radikale danske
Maalstræv. Det vert ei folkeleg Avvyrding og
Avmegting og Nedtrælking, som vil syna seg att
i alle Ting, baade i Kvardagslivet og i Politikken.
Og detta vil dei, desse vaare Daningsberarar.
Det er »vi, som er Folket-O maavita. Det er
dei, som vil eiga all aandeleg (og politisk).Magt
i detta Landet. Folket skal ikkje faa Lov til aa
dyrkja sitt Maal og sitt Aandsliv paa naturleg
Maate. Folket skal ned i Fant. — Aa, um me
budde i eit siviliserat Land! —-
Den, som hev kjennt, kor det kostar aa knota,
elder aa ljuga seg inn i ein Tale, som Ein kjenner
Gin ikkje kann med; den som veit for ei Skam og
ei Sjolvskjemming der er i detta,——han vil kjenna
kvar Vlodsdropen koka i seg ved den Tanken, at
alle desse hundrad tusund Smaae skulde takast ut
or Heimen og systematisk tvingast inn i Knoting og
Lygn, — fyrst ramsa etter det Læraren sagde fyre
og sidan lætst ,,udtrykke sine egne Tanker" i eit
tillært og tilgjort Maal, som dei kjende dei ikkje
raadde· Barnenaturen er ærleg, den, og vrider
seg ved all slik Tilskaping· For eit Hav av folke-
leg Skjemslal For eit Hav av Lygn og moralsk
Sottl Og for eit Folk me skulde faa etter slik ei
Upptemjing! -
Byfolk skynar ikkje detta. Dei hev aldri
visst av aa knota; dei hev aldri turvt skjemmast
av sitt Maal, skjemmast kvar Gong dei skulde lata
upp Maanen; det hev aldri komet nokon Skulemei-
star til dei og sagt: ,,fy, fy, Barn, kor styggt du
snakkarl« Dei er reint utanfyr all den Skam og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
