Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1ste Juni 1878·
Fedraheimen.
115
teen, jeg tror i fuld Overensstemmelse med det
Formaal, som har været Forslagsstillernes. Jeg
kunde derfor gjerne undlade at tage Ordet; men
jeg vil dog saa Lov til i nogle Bemærkninger at
sige, hvorledes Sagen stiller sig for mig. Det,
som for mig er det Afgjørende for, at Bygdemaa-
let, Børnenes eget Hjemsprog, ogsaa bør være
Skolens Undervisningssprog, er i al Korthed sagt
iKomiteens Jndstilling, naar det der heder, at
forsaavidt som der er »en saadan Forskjel mellem
Lærerens og Barnets Talesprog, at den vanskelig-
gjør Forstaaelsen, giver det sig næsten as sig selv,
at han, saasremt han er Herre derover, bruger det
Sprogmiddel, hvori Forestillingerne snarest gjen-
kjendes og nødvendigen afsætter sig og bearbeides
i Børnenes Sjæl og Tale-« Thi det er virkelig
saa, at det kun er gjennem den Maade at ud-
trykke- sig paa, den Maade at opfatte Forestillinger
paa og fæste dem i sin egen Sjæl, som Barnet
hjemmefra har lært, at det virkelig formaar at
tilegne sig disse Forestillinger og bevare dem.
Altsaa, for Undervisningens direkte Udbytte maa
det være, jeg havde nær sagt en Nødvendighed,
at disse Forestillinger overføres til dem i den
Taiike- og Taleform, som er deres. Dernæst er
dette for mig en nødvendig Betingelse for, at
Skolen og Hjemmet skal udfylde hinanden paa
den Vis, som det er Alles Ønske, og som ikke
kan undværes, hvis ikke Skolen skal komme til at
indtage en falsk Stilling, en Stilling, som man
jo delvis kan sige har været en Følge af den nye
Skolelov, og som har givet Anledning til, at der
ogsaa har været dem, som har ønsket sig tilbage
til Ægyptens Kjødgryder i Form af den gamle
Omgangsskole· Jeg for min Part er jo langtfra
deri enig-; men er der noget, som skulde bidrage
til at gjøre Hjemmet og Skolen fremmed for hin-
andeii, og lade Hjemmet se i Skolen noget, som
nu faar overtage Børnenes Opdragelse, og som
paa den anden Side tvinger Skolen til at fjerne sig
fra Hjemmet, saa er det disse to forskjellige Sprog-
som anvendes i disse to Opdragelsesanstalter eller
fra disse to Sider, der begge har det fælles For-
maal at fremme Aandsudviklingen. Endelig, det
tredie Moment for mig er, at alle ere enige om at
ønske, at det Sprog, som er Børnenes eget Hjern-
sprog, bliver deres Manddoms Sprog, hvorigjen-
nem de kommer til at bære frem de Forestillinger
og Tanker og i det Hele det Liv, som rører sig i
dem, som en Frugt af den Uddannelse, de har
faaet i Skolen og siden gjennem Livet, og det
vilde for mig være en Forfalskning af dette, om
man, saasremt man erkjender, at her har de sit
Manddoms Sprog, fra Begyndelsen af vilde forsøge
paa at underminere det-
(F0rts-)
Fraa Styret fyr Bratsbergs Amtslkcrar-
foreiuing.
Amtsskulemøtet iaar skal haldast i Anl-
mugeskulehuset i Skien Maandag og Tysdag den
»24de og 25de Juni. Desse Emne skalhavastfyre:
1) Discipliiien i Almuskolen. (Fyremæling av
Kand. theol. Ording, Skien·)
2) Den historiske Undervisning i Skolen (Fyre-
mæl· av Gardeigar og Ordføi·ar Jøruiid Tel-
nes Selljord·) (
a) Hvorledes kan Skolen bidrage til at fremme
Menighedsbevidstheden? (Fyremæl. av Lærar
Jak. Stave, Bamble.)
4) Vil det være gavnligt og nødvendigt at faa
Skolebøger omfkrevne paa Bygdemaal? (Fyre-
mcel· av Klokkar O. Sveinsson, Selljord).
5) Bør Almuskolevcesenet være Statssag, Kom-
munesag eller Privatsag? (Fyremcel. av Klok-
kar Chr. Eriksen Vamble)·
6) Bør Schonheiders og Jensens Katekismiis-
forklaring autoriseres til Skolebrug? (Fyre-
mcel. av Sokneprest L. W. Schønheider).
Det er Styret sitt Forslag at Samtaleemni
skal havast fyre i denne Rekkja, men Motet sj·ølv
kann taka Avgjerdi. ,
Møtet byrjar baade Dagariie Kl. 9 Formid-
dag. Lærarar, Prest«ar og andre Vener av Skule
og Upplysning bed me koma.
Chr. Eriksen. Olaf Sveinson.
Jorund Telnes.
Kristimlim den 81te Mai 1878.
Villje (Brev). — Folkje liver godt her uppe
fø dæ meste. Her æ kje endeleg noko særs Rikin-
gar — liksom »Skogebuggar««; men dei liver godt
paa Garann sine o eig dæ deiheve. Upplysningji
æ i dce heile goe, ja her i Hovusokni utifraa mot
paa mange are Sta’ar. Mykji Bla bliløyst, baade
gudelege o andre. Her a- ou ei Boksamling paa
fleire hundre Bind, den hev blivimykjibruka baade
av store og smaae.
Fø mange Aar sea va her ei sterk religiøs
Rørsle sjaa Folkji, o mange blei vakte. Meti om
ei Ti ,,slakna dce av«, o berre nokle blei ,,stand-
andes« i dæ, o dei blei daa kalla o vera ,,paa
Lærarvis««. So lei dæ av mange Aar, o alt gjekk
si støe gamle Vanegaang· Her va Dans o Drykk
o anna Slags »Moro« mæ Leikjer slikt, som blei
kalla »Strok«. So heldt dæ paa alt teifjor; daa
kom her att slik ein Vekkelse. Her soor noko »Lce-
rarar« (Predikantar) o heldt Uppbyggelsar, som
Folk tok te aa gange paa. Dæ ouka paa mæ
Moti; te slut gjekk alt Folk dit. Daa tenkte dei
gamle ,,paa Lærarvis«: ,,No er Sakji vonni".
Men naar dæ lei ut ette Vaaren o Somaaren,
slakna dæ av att. Ungdomen begjeinde atte te mæ
,,5-13all-Slaaingji« fi om Sondagarne. Dans o
Drykk kom ou so smaatt i Bruk att; mykje — te
seia — hev sjella vori av dæ. So skrei daa
denne Ri’i av so lett o makeleg, o alt kom ne i
den gamle Renna atte. Eg tru«r, dce ha vori godt
dce ha halli paa lenger mae den Rørsla; — men
kansi dce livnar uppatt einkvort enno.
Vaaren kom tileg her ou i Aar. Snjoren
ser Cin berre paa haagaste Fjølli no. Folkje tok
te me Vaaraanni fysst i Mai o æ ferige fo ei «
Ti sea. Veeri ce godt,» hell noko svaalt. K. 1.
Madla ved Stavanger 27de Mai. (Vrev).
Fedraheimeii hev ferdst framum her og, um ikkje
just i nokot stort Lug. Madla, som væl ikkje er
so vida kjendt bland Folk, er Vedsokn (Anneks)
til Haaland og ligg paa Lag ei halv Mil fraa
Stavanger millom Hetland i Nord og Anst og
Hafrsfjord i Vest og Sud. Sokni er liti, berre
tri — fire ,,Gardar«", men desse er og mang-
mennte, daa kvart Bruk er helder litet. Difyr fer
mykje Ungfolk til Sjøs, so snart dei er so vidt
vaksne; eldre Folk gjeng i Arbeid paa eit ,,Tegl—-
verk", som ligg attmed Hafrsfjord og vert drivet
av ein Stavangermann· Paa Madla-Garden er
ein Eksismo, der dei no skal eksera 80 Dagar
nm Aaret; av den hev Folk og ymse Jnnkomur.
Madlabuentenar soleids Pengar paa ymse Maa-
tar umframt Gardsavlen; Fortenesten vert osta,
og helst av Kvinnfolket, brukat til Stas og Fjas
paa ein slik Maate, at det er greidt aa sjaa, at
dei hev vokset fraa det gamle Ordtøket, at ,,Far
og Mor hev havt det slik, so kann eg og hjelpa
meg med det.« Med Skule og Upplysiiing er det
ikkje meir enn det tarvst væl; men Folkytek til aa
skyna, at det er naudsynt aa fylgja med Tidi i
den Vegen og. Her vart soleids snakkat um aa
kaupa eit Stykkje Jord til Lærarenz men det vart
svarade Professoren, ,,vilde berre vera ein slik,
som han atter miste kvar Gong han røyvde « seg,
um enn nog so litet —- allvisst ein Mann, som
den eigne medfødde Skuggen hekk so laust ved,
som eg kann skyna hans maatte gjera —; den,
som ikkje hev nokon Skugge, gange ikkje i Soli,
det er det Vitugaste og det Vissaste!« Han stod
upp og gjekk sin Veg og sette eit Par Augo paa
meg, som eg aldri gløymer. Eg sokk samaniSto-
len, der eg sat, og gøymde Andlitet i Henderna.
Soleids fann Bengel meg sitjande, daa han
kom attende. Han saag sin Herres Tunglynde og
vilde stillt og vyrdsamtganga ut att. Eg saag
upp — eg svignade under mi tunge Sorg, eg
maatte tru meg til honom. ,,Bengel!« ropade eg
,,Vengel, du, den Ginnste, som ser og ærer mi
Sorg utan aa spyrja etter Grunnen, men som
tykkjest hava djup og varm Medkjensla med meg,
Bengel! kom til mitt Hjarta! Mitt Gull hev eg
ikkje løynt fyr deg, eg vil helder ikkje løyna mi
Sorg fyr deg. Bengel, gakk ikkje fraa meg!
Du ser meg rik, romhendt, godhjartad, du tykkjer
Verdi maatte hava Grunn til aa visa meg Dyrd,
og du ser, at eg gøymer meg undan og løyner
meg fyr Verdi. Bengel, ho hev dømt, Verdi,
og støytt meg ifraa seg; kannhenda vil ogso Du
venda deg burt fraa meg, naar Du lærer aa kjenna
min syrgjelege Lut i si heile Sanning. Bengel,
eg er godhjartad, rik, givmild, romns« men —
men — — eg vantar Skugge!«
,,Vantar Skugge?!« spurde Bengel under
Vigti av Sanningi og duvde og skalv yver heile
Likamen. Stride Taarestranmar vall honom ut
or Augo og nedyver Vangarne. ,,Aa, eg Uluk-
kelege«, tok han att’i, ,,at eg vardt fødd til aa
tena ein skuggelans Herre!« Han tagde, og eg
gøymde Andlitet i Henderna.
,,Bengel«, sagde eg um eit langt Vil dyvjande
og bivrande, ,,no hev eg opendaget Deg miLøynd,
no kann Du forraade meg, um Du vil. Gakk av
Stad og vitna mot meg.« Han tattest veraisterk
Kamp meg seg sjølv; endeleg fall han fyr Føterne
mine og treiv Haandi mi, som han vætte med sine
Taarer. ,,Nei«-, sagde han, ,,kvat Verdi enn seg-
jer, egkann og vil ikkje forlata min gode Herre
fyr Skuld ein Skugge, det fær vera det same med
meg, eg vil gjera det som retter, eg vilvera hjaa
Dykk, laana Dykk min Skugge, hjelpa Dykk, der
eg kann, og, der eg ikkje kann, syrgja med Dykk«
Eg tok honom um Halsen, undren, men rørd yver
eit slikt Huglynde; eg var hugheil fyr, at han ikkje
gjorde detta Offer fyr Gull, men berre av Med-
hug med mi Ulukka.
Sidan gjekk det nokot betre med min Skiv-
nad, og min Livevis vardt nokot onnorleids· Det
er utrulegt, kor umsorgfullt Bengel tok seg av meg
og visste aa dylja mi Skuggeløysa. Yveralt var
han fyre meg, med meg og etter meg, alt saag
han, alt tenkte han paa, yveralt stelte han det slik,
at han kunde laana meg sin Skugge, um Torv
var til di og Faare skulde truga, for han var større
og tjukkare enn eg og kunde soleids skyla og skyggja
meg heilt. No vaagade eg meg atter ut millom
Folk og tok til aa spila ein Rolle i Verdi. Eg
laut visst nog paataka meg mange Eigenluner.
Men slike stend den Rike godt, og solenge San-
ningi ikkje kom upp, naut eg all den Æra og Byrd-
nad, som tilkom mitt Gull. Eg tenkte med Ro
paa det Møte, eg skulde hava med den gaatefulle,
Ukjende um mindre enn Aar og Dag. «
(Meir.)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
