Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Fedraheimen.
15de Juni 1878.
detta! —— men fyr all Ting: slutte fyrst sjzllve;
og daa vaagar eg, det kjem mang ein etter.
Me hev Bruk i detta Landet baade fyr Tidi
og Krasti og Skillingen. Den Sløsing-, som no
drivst, er ei Landsulukka; Framtidi vil sanna det.
Lat oss spara der, som Sparing er Helsebot, so
flepp me aa knipa, der Kniping er Skam og oftafte
Skade.
Eg sluttar med aa minna um eit litet Hende,
som kann vera likso godt aa minnast som aa gløyma.
Fyr nokle Vikur sidan var- det ein Mann som bleiv
(druknad), fyrdi han sette fast Skjøtet i Baaten,
daa han endeleg maatte kveikja Pipa fi. X11.
Skule og Upplthuiug.
Maalsaki i Thinget (Møde den 14de Mai.)
Sag No. ’3. (Forts.) Haugland: Jeg er ogsaa
en af de 36 Underskrivere af dette Forslag. Naar
jeg har været med at underskrive det foreliggende
Forslag, saa’ er det skeet i Almenoplysningens
Interesse. Det er nemlig min fulde Overbevisning,
at skal Almuens Børn paa en tilfredsstillende Maade
og fuldt ud og med fuldt Hjerte tilegne sig, hvad
der meddeles i Almuefkolen, maa Læreren paalægges
at stige ned til Børnene og tale med dem i«deres
eget Maalføre, hvilket er en absolut Nødvendighed
for en heldig Fremgang af Undervisningen. Denne
Sats synes ogsaa at være erkjendt-fra alle Sider,
og Komiteen sees ogsaa gjennemgaaende at dele
samme Opfatning. Jeg havde derfor overmaade
gjerne ønsket, at Kommiteen havde konkluderet med
Forslag til en bestemt Lov i saa Henseende, Ved
at faa denne Sats lovfæstet, tror jeg, at man
havde kunnet opnaa den størst mulige Sikkerhed
for et godt Resultat; men jeg skal paci den anden
Side ogsaa erkjende, at det Samme kan opnaaes
ad administrativ Vei. Da der nu fra Repræsen-
tanten fra Akershus Amt er sremkommet et For-
slag, som mere direkte peger paa, hvad der her til-
figtes, vil jeg stemme for det, saameget mere som
det tilføies, at Sagen i Realiteten foreligger til
Behandling paa næste Thing, forudsat at der ikke
skulde foretages Noget af Administrationen, som
maatte tilfredsstille, hvad der paakræves. Med
·Hensyii til Sagen selv kan jeg fatte mig i stor
Korthed. Jeg tiltræder nemlig i Et og Alt, hvad
Hr. Sognepræst Sverdrup har udtalt om Sagen
og dens Betydning;· han har saa tilfredsstillende
og- fuldstændigt udtalt min Tanke, og det langt
bedre,-end jeg selv kunde gjøre, at jeg, som sagt,
i Et og Alt slutter mig til, hvad han har frem-
holdt i Sagen. Kun dette vil jeg tilføie, at jeg,
tror der er fuld Opfordring til, at der iftandbrin-
ges en anden Ordning end den hidtilværende, saa-
ledes nemlig, at det bliver paabudt som absolut
Pligt, saavidt gjørligt, at Lærerne bruger Børne-
nes Maal i den mundtlige Undervisning i Almue-
skole.n. Jeg mener, at Almuefkolens Hovedopgave
er at meddele Børnene den størst mulige Sum af
Kundskaber saavel paa det borgerlige som kirkelige
Omraade, og dette kan kun naaes paa den Maade,
at Undervisningen bliver meddelt paa Børnenes
Maal. Jeg finder mig saameget mere opfordret
til at fremkomme med dette, som det her er bleven
oplyst, at’ en af vort Lands Skoledirektører har
gjort gjældende den Opfatning, at det Hovedsage-
lige for Almueskolen i Sprogveien skulde være
at bringe Børnene til at tale Bogsproget, altsaa
et Fordanskningsarbeide; menjeg tror, at dette maa
staa som det mere Sekundære· Jeg mener, at
hvis man lægger an paa at faa Børnene til at
tale Dansk eller Vogmaal, da forfeiler man Almue-
skolens egentlige Hovedopgave, nemlig at bibringe
Børnene den størst mulige Sum af Kundskaber.
Jeg skal indskrænke mig hertil; jeg slutter mig til
det af Hr. Sverdrup fremsatte Forslag, der vil bi-
drage til, at Sagen absolut foreligger til Behand-
ling paa næste Thing.
Qvaitc:
der tager Væxt for hver Gang, den kommer frem
for Thinget. Naar jeg tænker paa, hvorledes Stil-
lingeii var for fire Aar siden, da den første Gang
blev bragt frem i Nationalforsamlingen, og hvor-
ledes den nu er, saa er Forskjellen saa mærkelig,
at man ikke skulde tro, at man var i den samnie
Forsamling,· og Komiteen har forebragt en Udra-
lelse, hvorefter det skulde synes, som om denne
Forandring ikke blot har fundet sit Udtryk i Na-
tionalforsamlingens Opfatning, men ogsaa i Admi-
nistrationen. Jmidlertid er der under Debatten
igaar forelagt et Dokument, som viser, at det dog
ikke fuldt ud er skeet i samme Grad, som Komi-
teen forudsætter. En af vort Lands Skoledirek-
tører har i et Foredrag for en Samling af Lan-
dets Lærere udtalt den Mening, at det bør være
Almueskolens Bestræbelser ikke blot at lære Almue-
slolens Børn at forstaa at læse det officielle Skrift-
sprog, men at tale det, ja at tænke paa det. Med
andre Ord: det er altsaa Administrationens Tanke,
ialfald Tankeii hos et meget vigtigt Led af Sko-
lens øverste Administration, at det skulde være Al-
muefkolens Opgave helt ud at denationalisere Al-
muebørnene, at berøve dem deres eget Sprog, at
lære dem Dansk, ikke blot at tale det, men ogsaa
at tænke paa det. Komiteen har altsaa taget Feil
i sit Udgangspttnkt, og det forekommer mig derfor,
at der er fuld Grrind til — ja, at det er nødven-
digt — at gjøre et saadant Tillæg til Komiteens
Vi staar her ligeoverfor en Sag,.
Jndsttlling, som Repræsentanten fra Akershus har
foreslaaet, Der maa, tror jeg, et større Pres paa
.en Administration, som endnu bekjender sig til en
saadan Anskuelse. Jeg skal ikke opholde mig ved
de øvrige Tegn, som haves fra ældre Tider paa
hvilke Tanker Administrationen nærer; menjeg vil
sige, at dette, som blev oplæst igaar, var for mig
noget saa mærkværdigt, at jeg maatte se diverfe
Aarhundreder tilbage for at finde et Sidestykke
dertil. Jeg har i min Haaiid en Bog »Den en-
gelske Literaturs Historie««; der finder man et Si-
destykke. Der staar at læse om Forholdet i de
første Aarhundreder efter Erobringen: ,,To hun-
drede Aar igjennem bleve Skolebørnene imod alle
andre Folks Skikke og Sædvane nødte til at op-
give deres Sprog; de maatte oversætte deres la-
tinske Lektier paa Fransk og skrive deres Stile paa
Fransk . . . Adelsmændenes Børn lærte at tale
Fransk ligefra det Øieblik, de laa i Vuggen, og
Mændene oppe fra Landet arbeidede med megen
Jver paa at lære Fransk for at tage sig ud som
Adelsmænd.« Gjennem Aarhundreder var de offi-
cielle Bestræbelser i det engelske Samfund helt
igjennem rettede paa at denationalisere, at lære
Folket as med Gngelsk, at lære det at tænke ogtale
paa Fraiisk. »Hvad bliver der af det engelske
Sprog ?«« — staar der. »Dunkelt og foragtet hø-
rer man det kun tales af forarmede Selveiere, as
de Fredløse i Skovene, af Svinehyrder og Bønder,
af den laveste Klasse-« Men hvad blev Resultatet
af disse Bestræbelser? det blev dog ikke det, at
man fik kuet det Natioaale. Landets eget Sprog
gik dog seierrigt ud as den Aarhundreder lange Un-
dertrykkelse, og saaledes vil det ogsaa gaa her i
vort Land. Lad de offentlige Myndigheder i et
Aarhundrede eller to arbeide her som der paa at
udrydde det hjemlige Tungemaal og at give det
fremmede Sprog-Dansken her ligesom det Franske
hist —— Eneret i Landet, det vil dog ikke lykkes",
det vil gaa den modsatte Vei, det Nationcile vil
tage Overhaand, vil ’bestemme Sprogudviklingens
Retning trods al Anftrængelse fra oven. Men fra
oveit har man ikke Ret til at fortsætte paa den
hidtil fulgte Vei. Det er, som en Taler sagde,
en national Forsyndelse at ville paatvinge Folket
en anden Nationalitet og et andet Sprog. Jeg
vil være med saa stærkt som muligt at modarbeide
dette Slags Forsøg, og vistnok har jeg lidet Haab
om, at der vil opnaaes synderligt gjennem en Hen-
vendelse til Regjeringen og en Opfordring til den;
men sont Sagen staar, vil jeg slutte mig til det .
Forslag, som foreligger i denne Retning, NB. naar
den Klausul bliver staaende, som Hr. Sverdrup har
foreslaaet» og Sagen saaledes bliver hvilende i
Storthingets Haand til Foretagelse igjen paa næste
Thing· " (Forts.)
Peter Sclchmihl.
-(Gtter Chamisso ved Andr. Hølaas.)
Framhald.
Ein Dag sagde eg aat henne: »Mina, den
sisfte Dag i denne Maanaden vil eg læra min
Lagnad aa kjenna; verdt det daa ikkje onnorleids
fyr meg, lyt eg døya, eg kann og vil ikkje draga
Deg inn i miUlukka·« Graaten tok henne, og ho
gyymdc sat Hovud ved min Hjarta· ,,Vckdt din
Lagnad betre enn han er, lat meg daa berre vita
Deg lukkeleg, eg hev ikkje Krav paa Deg, men
verdt Du ved aa vera ulukkeleg, bind meg daa
til Di Ulukka, fo eg kann hjelpa Deg aa bera
henne". . i
»Gjenta, Gjenta, tenk Deg um og tak att
det raske Ordet, som Du utan tUmtanke tok paa
Tungal kjenner Du denne Ulukka, kjenner Du
denne Uhemja? Veit Du, kven eg, som Du hev
huglagt, er, — kvat eg — — ——? Ser Du meg
ikkje smjuga meg fram, krjupa saman fyr Deg og
løyna det fyr Deg, som Du hadde størst Krav av
—at eg hadde
alle paa aa fa«a vita?« Ho fall i Graat paa sine
Kne og tok att fi Bøii med dyre Ord um, at ho ·
meinte det, ho sagde, og var buen til aa gjera
det, ho lovade·
Skogmeistaren trod inn. Eg sagde honom,
tenkt aa bidla um Dotter hans
den fyrste Dag i den komande Maanad ———eg
fastsette denne Dagen, av di eg ventade, at til
denne Tid nokot vilde laga seg, som enno ikkje
var rett visst; ein Ting kunde han likvæl vera
viss paa, min Kjærleik til hans Dotter, og at den
baade vilde vera meg heilag og standa fast i
all Æva.
Mannen vardt reint forbinad, daa han høyrde
slike Ord av Greive Peter. Han tok meg um
Halsen, men stokk strakst attende, skamfull hver aa
hava gløymt seg so reint. So tok han til aa
tvila, tenkja hver Saki og granska henne fraa Bot-
nen; han slo paa, at han ikkje hadde stor Hei-
mangjerd aat Dotteri, men at det var naudsynlegt
aa tryggja hennar Framtid. Eg takkade honom
fyr, at han minnte meg um detta, og sagde, at eg
ynskte aa busetja meg i denne Landslut, der Folk
tottest halda av meg, og føra eit sorgfritt Liv der-
Eg bad hozioni kaupa i Namn aat Dotteri dei
gildaste Gardar og Skogar, som fannst i Nærlei-
ken, og visa Seljararne til meg etter Pengarne;
ved detta kunde han best tena Dotteri. Det gav ,
honom myket aa gjera, for yveralt hadde ein Fram-
and voret fyre honom i det same JCrendx han
fekk likvel kaupt Jord fyr ein Million paa Lag.
Naar eg heldt honom varm med detta, so
gjorde eg det mest til aa halda honom burte fraa
Heimen, for han tok til aa verda meg i Vegen.
Moderi derimot var litetvetta tunghøyrd og lagde
seg ikkje, som han, um all stødt aa halda Hr.
Greiven med Lag.
Moderi kom til, dei lukkelege Folk trengde
inn paa meg og bad meg innelegt um aa vera hjaa
deim um Kvelden; men eg tordeikkje vera der
ein Miniitt lenger, eg saag alt Maanen ftinga
Bogen upp hver «Himmelleitet« —- Mi Tid var
komi. — -
Kvelden etter gjekk eg atter til Skogmeistar-
huset. Eg kastade Bampeit vidt um Herdarne,
sette Hatten djupt ned i Augo, og eg gjekk radt
burt til Min a. Daa ho saag upp og feste Augo
paa meg, kvakk ho og gjorde ei Rørsla, som livande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
