Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4150
Fedraheimen.
dec Juli 1878.
Westermann kallar detta· Sit «ta11ksrikt Livs-
fyn« og y’nfkjek, at Boki myta verta, det ho er
gjord til: ,,ein trygg Fører gjenom Tvilen og
Vonløysa i denne Tid«·
Namnebotssciki i Thinget. "
fFrcamhald.)
l
Or; Komite-Jnnsti«·llingi2 . ·
’J Heahokd tj1»«den norske Regjermgs Ind-
stilling af 2den Apr"ll d. A., btfaldt Ved Kongellg
Resokutjon af Ukel næstefter, er en Kommisston
nedsat med det Hverv at foretage den omhand-
lede Reojsjon· Naar Komiteen — uagtet saaledes
Sagen allerede ccr sat i Gang — har troet ikke
at burde tilbageholde ovenanforte Bemærkninger,
hak dette memsiest sin Grund deri, at den Erklcering
fka Poofessor»sRygh, hvorpaa Kommissoriet hviler,
forekommer den at have med Hensyn til de hyppigst
forekommende Navne lagt en maaske overveiende
Vægt paa Vanskelighederne ved at finde de rette
Former oO som Følge deraf opstillet et snævrere
Progkaxa «end Komiteen finder ønskeligt· Hvad der
bør opsoges opnaaet er —- visselig ikke at restau-
keke gamle Former; det vilde være at øve Vold
paa den historiske Sprog- og Lydudvikling —— men
Uadekx«Jagttagelse af de mange Hensyn, der her
gjøre-sig gjældende, at søge Skrivemaaden saavidt
muligt i de større Træk bragt i Harmoni med Ud-
talen, de Tilfælde selvfølgeligt undtagne, hvor denne
erkjendes at være kommet paa Afveie eller hvor
dpraktiske Hensyn maatte stille sig iveien. Hvilken
oMening man end har om Skriftfprog og Folke-
sprog, tør det fra alle Kanter antages anerkjendt,
at Stedsnavnene i mange Retninger indtage en
særskilt Plads, og at disses Overensstemmelse med
Udtalen har sin selvstændige praktiske og historiske
Betydning-
Komiteen undervurderer ikke de mange sprog-
lige og praktiske Vanskeligheder ved Arbeidet; heller
ikke betvivler den Kommissionens videnskabelige
Kompetence eller dens Kyndighed og Interesse for
Sagen — kun- formener den at der vilde kunne
gjøres noget Mere end i Kommissoriet antydet, og
den har derfor villet præcisere det efter dens Me-
ning rigtige Udgangspunkt med større Styrke og
Bestemthed. «
En af Professor Rygh i et af vore offentlige
Blade (Mrgbl. No. 153 A d. A.) senere leveret
Redegjørelse synes ogsaa at stille i Udsigt at det
leverede Program under dets Gjennemsrirelse vil
blive givet en Udvidelse, der i det Væsentlige vilde
nærme denne til, hvad Komiteeii har søgt at an-
tyde. Komiteen skal endnu alene bemærke, at den
har tænkt sig at Kommissionen for at vinde det
Peter Schlemihl.
(Etter Chamisso ved Andr. Hølaas.)
Framhald.
Fottrakk og Vaabøn var dei fyrste Tonar,
som naadde Øyrat, daa eg raknadest ved meg.
Eg slo upp Augo, det var døkkt; men eg merkte,
« at eg endaa hadde det ufjelge Usryskje ved mi
Sida. ,,Er ikkje slikt aa bera seg som ei Kjering?«
»Naar Ein hev sett seg nokot fyre, manne Ein seg
upp og gange radleg til Verket, det er Manns
Gjerdt Elder hev De tenkt Dykk um og vil hel-
der ———?« Med Møda reis eg upp og saag tagall
ikring meg. Det var fein Kveld, fraa det klaart upply-
ste Skogmeistarhufet klang høgtidleg Musik ut i
Notti, gjekk att og fram i Gougerne i Hagen-
. Eit Par kom næmare og tok Plass paa den same
Benken, som eg fyrr hadde fetet paa. Dei rødde
um Vrudlaupet aat den rike Hr. Naskal og Døt-
teri i Huset og Vigsla, som hadde voret um Dagen.
— Eg hadde nog.
Eg strauk med HandiHuldrekappa av Hovudet
og saag ikkje meir den Ukjende· Stillt snøggade
· bindelfe, med lokale Myndigheder.
ønskelige Materiale og navnlig for at undgaa Gjen-
tagelse af Feil, der maatte være indkomne i Matri——
kulen,« vil finde det nødvendigt at sætte sig i For-
Ved at over-
sende en trykt Liste over Gaardsnavnene til de
forskjellige Herredsftyrelser med Opfordring om at
afgive Oplysninger, vilde antagelig alt fornødent
i denne Retning kunne opnaaes.
Ved Matrikulens Redaktion vil der direkte
ikke være Adgang til at behandleAndet end Gaards-
og Præstegjelds- samt Herredsnavne. Navnene
paa Øer, Fjorde, Fjelde og Bygdelag, der ofte
maa benyttes paa Prent og i Skrift, ville-være
udelukkede fra denne Revision. At revidere disse
Navnes Skrivemaade vil ogsaa være uoverkomme-
ligt, maaske ogsaa i mange Tilsældetemmelig uprak-
tisk, men Komiteen kan-, dog i denne Forbindelse
ikke undlade at udtale et Ønske om, at der ved de
Kartarbeider, der foregaa under Statens Opsyn
og paa dens Bekostning maa blive taget alt for-
nødent Hensyn til at Navnene skrives i Overens-
stemmelse med ovenanførte Antydninger paa en ’’kon-
sekvent og rigtig Maade-
Komiteeiis Medlem Professor Aschehoug slut-
ter sig i Et og Alt til den af Professor Rygh
lagte Plan for Arbeidet, saaledes som den er ud-
viklet i den af Komiteens Flertal paaberaabte Ar-
tikel. — —
Prosessor— Aschehoug tiltræd er Komiteens Ønske
om, at man søger Veiledning hos Herredsstyrelsen·
Komiteeng Medlemmer Bøhn og Ellingsen ere
tildels enige med Professor Aschehoug, dog saaledes
at de ville have udtalt, at der efter deres Opfat-
ning ingen betydelig Forskjel er mellem Komitee-
flertallets og Professorens Anskuelser.
J Henhold til det Anførte giver Koniiteen
sig den Ære at indstille til Storthinget at fatte
følgende .
Beslutning:
Den as Christopher Bruun, Jngvar Bøhn,
Per Bø, Frits Hansen og Chr. Janson ved
Repræsentanten Liestol m. Fl. indgivne Fore-
stilling angaaende Skrivemaaden af Gaards-
navne, Bygdenavne og andre Stedsnavne
bliver tilligemed nærværende Jndstilling at
oversende til Regjeringeii·
Christiania, i Konstitutionskomiteen, den
14de Juni 1878.
— O. Richter, J. Olafscn,
Formand. Sekretcer·
egmeg gjenom Buskarne yver Greive Peters
Lauvverk til Utgangsporten. Men usynleg fylgde
min Plaagar meg med Skjelling og Smell. »Det
er altso Takken, Ein fær, fyr aa hava gjort seg
Møda med aa draga Umsut den heile Dag fyr ein
Mannsling med so veike Nervur at han detti
Uvit fyr ingen Ting. Vel, Hr. Tverbløyg, fly De
berre fraa meg, me er likvel uskiljande. De hev
mitt Girll og eg Dykkar Skugge. Det gjev ikkje
Ro aat nokon ao oss. — Hev De nokot Sinn
høyrt, at Skuggkn hev gjevet Slepp paa Herren
sin? Dykkar Skugge, fom eg hev, dreg meg etter
Dykk, til dess De tek honom til Naade atter og
eg slepper honom. Det, soin De hev forsømt aa
gjera medfriskt Mod og i rett Tid, maa. De gjera
seinare. Ein slepp ikkje fraa sin Lagnad.« Han
vardt ved aa røda; eg flaug det skjotaste eg vann,
han fylgde etter og rødde haadsamt um Gull og
Skugge· Eg fekk ikkje Ro til aa tenkja·
Gjenom folketome Gatur kavade eg meg fram
aat det Huset, eg hadde butt i. Daa eg kom dit,
hadde eg vandt fyr aa kjenna det att. Vindaugo
var sundslegne, inkje Ljos brann, Hurderna stod
attlæste, Tenestefolk var ikkje aa sjaa. Min usyn-
Skule og Upplysning
Aalmannskularne i Berlin.» (Brev.) Fyr
oss, som hev vaar sanne Fyreloga fyr Framtidi i
det aa faa vaar Folkeskule upp, kann det fulla og
vera forvitnelegt aa sjaa, korleids Folkefkularnei
andre Land hev vakset upp til det, dei er. Tysk-
land, det er no sjølve Skule-Landet; fyr det hev
detalt lenge voret kjennt; og just no, daa dei
myrke Umstoytsmagter, drivne fram av Naud og
Armod, hev strekkt sine Armar ut djervare enn
nokon Gang, vil det vera Umaken verdt aa sjaa
paa Skularne her nokot næmare ved. For dei vert
nøydde, til aa forsvara fitt Rom. Her som andre
Stader hev dei Frilyndte og Atterhaldsmennerne
slegest um Skularne; i dei sidste Aar hev dei Fri-
lyndte styrt Framvokstren, og det vantar no ikkje
Røyster, som gjev deim og serleg deira Skulestell
Skuldi fyr Socialdemakratiet· Fyrr vert ikkje den
gamle »Tugt og Age« innførd, meiner slike Folk,
fyrr enn Skularne vert lagde i Henderne paa Prestarne
att og Lærdomen vert innsnøypt til Trulæra og
dei allra naudsynlegaste borgarlege Kunnskapar·
Dei Frilyndte set nettupp si Lit til Skularne; dei
vonar, det vil røyna seg, at Upplysningi vert ei
Styd under den jamne Framvokster; og dei kann
so mykje hugheilare hava den Boni, fyrdi dei, som
- hev fenget si Upplæring etter frilynde Grunnset-
ningar, berre so vidt er «utor Barneaaroni komme;
Stridsmennerne fyr Socialdemakratiet, dei er app-
alne i den gamle Tugt og Age, daa Natturvitenskap,
Soga,· Bokkunna og alt Slikt var forbodne Frukter·
J eit seinareStykkje vil eg taka meg fyre aa
sjaa paa den indre Skipnaden aatAalmannskularne,
Læregreinerne, Læremaaten o. s. fr.; fyr. idag vil
me nøgjast med aa gjeva eit Bilæte av den ytre
Skipnaden aat Skularne, serleg Berlinskularne, som
i det heile kann ganga fyr Mynster fyr dei hine-
Skulestellet i ein større Stad veld mykje«større
Bry og Stræv enn i ein mindre; dette gjeld so
mykje meir i Berlin, fyrdi Staden stiv hev gjenget
so utor Maaten skjott fram; aa faa Skulestellet til
aa fylgja denne Framgangen hev kravt stor Umsyn
hjaa dei forande Menii. J 1826 hadde Staden
V4 Million Jbuarar, i 1860 ein halv; etter den
Tidi hev Staden voret i· bisneleg Veksingz kvart
tridje til fjorde Aar hev vist ein Tilvokster paa
lege Fylgjesvein tok i med ein høg Laatt. »Ja, «
ja, soleids gjeng det! Men Dykkar Bendel sinn
De vel heime. For han er nyst send heim so
trøytt, at han vel sidaii hev vardveittHuset·« Han
log paa nytt. .,Ja, han vil vel hava Sogur aa
segja fraa! — Farvel daa! paa snart Atter-syn-«
Eg drog i Klokkestrengenz Ljos vart kveikt.
Bendel spurde, kven det var, som ringde. Daa
han fekk høyra, at det var eg, var det vandt han "
kunde styra si Gleda. Hurdi flaug opp, og me
laag graatande i einannars Armor· Eg fann
honom sprengd — iminsto magtstolen; mitt Haar
hadde vortet heilt kvitt·
Gjenom dei aude og øydelagde Nom førde
Bendel meg til ein Kleve, som likvel var urørd;
han fekk det fyrftannt med aa taka fram Mat og
Drykk, som me baade kunde turva; daa han var
ferdug til aa setja seg, tok Graaten honom. Han
fortalde, at han hadde fylgt og dengt den graa-
klædde, turre Skuggetjuven so lengje, at han
hadde mist mine·Spor og tomt sine Krafter.
Etterat han haddeteket naudsynleg Kvild, og faa-
fengt leitt etter meg eit Tak, vender han att til
Byen. Daa han vel var framkomen, styrmde etter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
