Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slte Juli 1878.
Fedraheimen.
183
enn Bokmaalet hev. Det kann Ein segja er aa
ganga yver Bekken etter Vatn. Det viser ogso
nog so klaart Tilstandet; det viser, at det ikkje er
Seminariet, som hev LEra av, at Lærararne stend
so langtframme i den Norske Maalfaki· Det er
ikkje paa Seminariet, at dei lærer aa lesa og
skriva Landsmaal, og likvel er det røyndomslegt,
at mange Lærararar alt no kann baade Deilder.
Naar skal me koma so langt, at Seminariskularne
underviser dei unge Menn, som skal verta Lærarar,
i det Tungemaal, som deira Lærlingar talar?
Til desse Meinhøve kjem ogso det, at fleire
Folkehøgskular held det Norske Tungemaal høgt og
i Æra. Her i Nørdre Throndheims Fylke stend,
so vidt eg veit, Folkehøgskularne framifraa venlegt
i Maalsaki og likeins Aintsskulen. Takk skal dei
hava fyr det! Likeins hev me Grunn til aa takka
Amtsthiiiget fyr, at det hev gjevet Pengar til Fol-
kehøgskularne utan aa leggja større Vand paa deim,
enn at dei fritt kann verka fyr folkeleg Upplysning
og Norskdom; det hev med detta gjenget i Brodden
fyr deidandre Landsbolkar med eit Dø1ne, som
tykkjest visa, at det gamle, krastuge Thrvndelag
atter er vaknat til Medvit, skynar si Tid og ikkje
vil vera det sisste i den nyare Utviklings Soga.
Det ser ut, som Skuledirektøren ikkje hev lagt
nokor Vigt paa desse sisstnemnde Meinhvve fyr
Planen sin, ja at han ikkje ein,Gong hev lagt
.Merke til deim, og det maa eg kalla eit stort Lhte
ved Planen, so stort, at Planen maa verta ubru-
kande fyr kvar Ein, som ikkje hev den same heppne
Gaava som Skuledirektøren til aa vera blind fyr
deim elder ikkje bry seg um deim. Desse Mein-
høve kann vera vande nog aa faa or Vegen ved
Grunnar, men det vil visst verta likso vandt aa
gjera det ved aa tigja og spotta ,,Maalet,«som med
ein Gong kjem dettande« k). Ein fær ikkje vaksne
Folk til aa tru, at det er Natt, naar Soli alt er
høgt uppe paa Himmelen. Det gjeng ikkje, korkje
ved aa ropa, at det er Nott, elder ved aa tigja
um, at det er Dag, elder ved aa spotta yver deim,
som ropar ut Dagtimarne.
Det nyttar ikkje aa negta elder dylja, at her
no er tvo Tungemaal, som gjerer Krav gjeldande:
Landsmaalet elder Bygdemaali og Bokmaalet. At
Maaltilstandet ikkje altid kann elder vil vera som
det no er, det er fulla klaart fyr kvar Ein· Eg
skal med Avsyn paa detta halda meg til nokot,
som Georg F. V. Liind skriv um eit slikt Tilstand
i det Aalmenne i ei Avhandling i Antiqvarisk
Tidsskrift 1852——1854Sida 17: ,,Det er tilFull-
«nad godtgjort ved mange Røynslur, at det Land,
der tvo Maal herskar, og tvo elder fleire Folke-
slag bur saman, der kann det vel sjaa ut, som
Tilstandet vert ubrigdat og standande i same Skora
eit Vil, men umsider vil det eine Maal faa Magt
yver det andre, og allvisst vil det vinna paa det
andre, som hev ein stor Nationalitet fyr seg.«
Denne Setning maa gjelda her som elles· Det
heile Land maa ein Gong koma til aa tala h"ovud-
sakleg det same Maal, og Kampen um detta er me
alt uppe i. Saki er gjenomstridd. Det gjeld
no um aa gjenomføra den Plan: aa setja det Rør-
ske Landsmaal paa nytt inn att i sin gamle Rett.
So vidt eg skynar det, er detta eit av dei allra-
største og vigtugaste Uppgaavur, som Landslyden
no hev aa løysa·
Ik) Skuledirektør Bonnevie skreiv i Adresse-Avisa paa
Lag: ,,Eg er ikkje Maalstrævar; eg trur ikkje paa,
at eit nytt Maal med ein Gong skal koma dettande
ned til oss —- fraa Bergenskanten —- og gjera oss
lukkelege.« Me hev ikkje Avisa hjaa oss men trur,
at det var so. Bldst.
Framtidi er ei Frukt av Notidi, og Gin kann
stundom gjera seg ei Meining um hi Tid ved aa
sluta fraa denne. Dersom Ein daa ser paa alle
Merke i den seinare Tidi, meiner me, som ser ei
Lukka fyr Samtidi og endaa meir fyr Etterkjitmdi
i det, at Landet sæt sittFolkemaal ogso i Bøkerna,
at denne Time ikkje er so reint langt burte endaa.
Det er no sannsynlegt, um ikkje heilt visst, at
Henrik Vergelands Spaadom vil visa seg samrøynd,
—- endaa denne Spaadomen kom fram i ei Tid,
daa enno inkje Bygdemaal var studerat som no,
og endaa Spaadomen kannhenda daa vart sedd paa
som eit Utbrot av patriotisk Villdrøymiiig elder
rein Galenskav. — Denne Spaadom lyd soleids:
,,Det er ikkje lenger Namnet av eit Norsk Bok-
maal og ein Norsk Vokavl, som Nordmennerne vil
vinna. Men no er det eit verkelegt, sjølv-
stendigt Vokmaal, som æskar Noregs Aander
sram. Detta maa Tidi føda fram av seg sjølv,
fyrr Aarhundradet rodnar ned, og det so myket
snarare, som Krafterna semjasti detta Arbeid.«
Denne Tidi vil koma so myket snarare, som det
gjeng klaart nog upp fyr fleire i vaart Land, at
«det er naudsynlegt aa gjera nokot aalvorlegti
denne Saki, og som Folk sær Hug til aa lesa
Norsk, so dei vinn yver den Vande, som det no
fyr Tidi naudsynleg maa vera fyr alle aa lesa
Landsmaalet, av di dei aldri paa Skulen hev lært
den Kunsten.
Clder kvat er naturlegare, enn at den herskande
Klassen, Fleirtalet i Landet maa kunna faa igje-
nom, at deira eiget, deira Fedra og deira Borns
Maal verdt vyrdt og ærat og brukt i Bok, dersom
dei berre sjvlv vil? Og den herskande Klassen i
vaart Land er nettupp Bondestanden —- um detta
tvilar vel Jngeii no —, og nettupp deira Maal
er Folkemaalet. Dersom altso dei Norske Bønder
sjølv vil det, kann dei ved ei Storthingsavgjerd,
naar dei vil, visa baade den Eine og den Andre,
at det ikkje er nokot Mirakel aa gjera det reinaste
Norske Talemaal til Bokmaal, soleids at det fyr
det Fyrste fær like Rett med det Danske, i Kyrkja
og paa Thing, i alle offenlege Yrkjemaal Skule-
direktøren maa her kunna trøysta seg med sine eigne
Ord: ,,Nokot framandt Maal er det daa ikkje fyr
deim.« Er nemleg Bokmaalet ikkje nokot framandt
Maal aat vaare Bygdefolk, kann helder ikkje deira
Maal vera nokot framandt Maal fyr Skuledirek-
tøren, og daa kann det ikkje skynast, at han kann
hava nokot imot, at deira Maal fær same Rett
som hans. Ein hugse elles paa, kvat eg fyr min
Part meiner og hev sagt um denne Saki; eg held
meg her berre til Skuledirektøren og gjeng i mine
Slutningar ut fraa hans eiget Standpunkt.
. (Meir).
Kkistillltia, den 30te Juli 1878.
Hggllrotssaki. J Domsgrunnarne heiter det;
,,— — Hvad der ao Brevet her er eiteret, gjør
det sandsynligt, at det fra først af ikke var bestemt
til Offentliggjørelse, og der er heller ikke fremkom-
met Noget, som modsiger, at Tiltalte har afsendt
det uden at læse det igjennem og uden at erindre
sig den Ytring, der er Gjenstand for Paatale; men
heraf-følger ikke, at Ytringen, som Defensor mener,
maa bedømmes, som om den var fremført i et ,,pri-
vat Jaskebrev«. Tiltalte gav Tilladelse til af Bre-
vet at lave en Korrespondence fra Nordhordland,
hvorunder skulde sættes Mærket r —s— g, og ligesom
han da, efter at have angivet sig som Forfatter,
saar finde sig i at bære Ansvaret for, hvad han
har skrevet, hvad enten dette er overveiet eller ikke,
saaledes laa det for Redaktøren formentlig nærmest
at tro, at Tiltalte ikke ønskede store Forandringer
foretagne. Korrespondencen skulde være fra Til-
taltes Distrikt og bære et af Tiltalte opgivet Mærke,
og Meningen kunde da ikke være, at »Vrevet kun
skulde bruges som Materiale for en Opsats, som
Redaktøren selv skulde skrive.
Kriminalretten vil ikke have dens almindelige
Regler om Delagtighed anvendte paa Forbrydelser
i trykt Skrift, men opstiller i Stedet derfor egne
Regler i det 25de Kapitel, hvilke gaa ud paa, at
kun een har Ansvaret; men naar so er, maa den,.
der staar for Sagen, være fuldt ud ansvarlig, og
det gaar ikke an, som det lader til, at Tiltalte vil,
at fri sig for en Del af Ansvaret ved at faa det
over paa en Uansvarlig, da Følgen ellers kunde
blive, at Jngen blev ansvarlig. Det kan heller
ikke diskulpere Tiltalte, om han, som han paastaar,
ikke har villet fornærme; thi, saalænge der ikke er
paavist Omstændigheder, som betage Ordene deres
fornærmende Egenskab, maa de bedømmes efter sit
Indhold-
Jdet Retten saaledes antager, at Tiltalte maa.
være fuldt ansvarlig for, hvad der indeholdesiOp-
satsen, vil det være at afgjøre, om den paatalte
Ytring er strafbar og, i Tilfælde, efter hvilket Lov-
sted. — De Bestemmelser i Kriminalloven, hvorom
her kan være Spørgsmaal, ere §§ 21 og 23 i det
9de Kapitel; den første sætter Strafarbeide i 5te
Grad eller Fængsel for at bruge fornærmelige Ud-
ladelser om Kongen, og den sidste Fængsel eller Bøder
for den, som, uden at Tilfældet kan hensøres under
§ 21 tilsidesætter den Ærbødighed som skyldes
Kongen. At Tiltaltes Udladelser maa hensøres
under § 21, er efter Rettens Mening lidet tvivl-
somt. Han har nemlig ikke blot tilsidesat den Ær-
bødighed, han skylder Landets Konge, men han har
om denne brugt »fornærmelige Udladelser«, idet
han har insinueret, at Hans Majestcet ved at skjænke
den af ham i 1877 stiftede Medaille til ,,Belønning
for det norske Landbriig«« til Gaardbruger Aga har
taget Hensyn, som ikke kunde bestaa for en retfær-
dig Betragtning (,,trøste« for politisk Død og ,,løn-
net« for Jordbrug uvedkommende »Fortjeneste«).
Skjønt de af Tiltalte paaberaabte Omstændig-
heder ikke kunne fritage ham for Ansvar, finder dog
Retten, at der i disse haves Føie til ved Straf-
udmaalingen at blive staaende ved Alternativet
Fængsel. Efter Tiltaltes Stilling antages Arrest
at burde vælges, og formenes en Straffetid af 60
Dage at være passende.
Tiltalte maa derhos tilsvare Sagens ham lov-
ligt vedkommende Omkostninger, hvoriblandt de Re-
ferent og Forsvarer i Midthordland tilkjendte Sa-
larier samt for Referatet 15 Kroner tilDelinkvent-
fondet· —— —«
Kongen ljcv ntacmut: Provst i Varanger
Provsti og Sokneprest i Vardoy Thorvald Andreas
Kyhn til SokneprestiHadsel, Vesteraalen; Stifts-
kapellan i Kristiania Stift Philip Wilhelm Nicoll
Legang er til Sokneprest i Hol,Hallingdal; Sok-
neprest til Fitje Johannes Christian Thorvald
Crøger til Sokneprest i Bø, Thelemark; ledig
pers. Kap. Thorvald Scheie til Stiftskapellan i
Vergens Stift; —— SkrivariNamdalen Hans Peter
Lund til Skrivar i Follo; Fut i Salten Christoser
Heiberg til Fut i Nordhordland»—Aoskil: Sok-
neprest til Vestre Moland Tellef Martin Bang
(Avsk. i Naade, Pension 2400 Kr. Aaret).
Dci Uorskc og svenske Studentar heldt Kon-
cert i »Trocad6ropaladset« i Paris um Laurdagen
og gjorde det betre enn alle Voner. Salen, som
rømer ikr. 5000 Mann, var godtsom full. »Olav
Tryggvason,« ,,Dans ropte Felen« og ,,Brudefær-
den« vart Folk so glade i, at Studentarne maatte
syngja dei upp att; sameleids gjekk det med ,,Ja
vi elsker dette Landet-O som vart songi av deiNorske
og Svenske ihop. — Av svenske Songar vart især
,,Gtt bondbröllop« (av Södermann) likt· — At dei
kunde draga til seg so stor Aathug i den store
Byen og paa slik ei Tid skal mykje vera Exellencen
Sibbern aa fyre takka, som skaffad dei Audiens
hjaa MarschalMac Mahon og dermed liksom gjorde
dei kjende fyr ParisersAalmenta, syrr Koncerten skulde
vera. Bladi gjorde og sitt·
Ole Bull fer ikring og spilar i dei vestlandske
Byom. Han hev og voret i Throndhjem·
Kkistofcr kason ventar dei til Bergen i næste
Maanaden; han- skal liggja i Fane ein Maanads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
