Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Fedraheimen.
30te April 1879—
vig bort fra mig Satan! thi der staar skrevet: du
skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
Da forlod Djævelen ham, og Englene kom og
tjente ham.«
Jesil Fristelse.
" »Derpaadreves Jesus af Aanden udiØrken
for at fristes af Djævelen; og da han havde fastet
i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og omsider
blev sulten, kom Fristeren til ham og sagde:
Er du Guds Søn, saa sig, at disse Stene skal
blive til Brod. Jesus svarede: Der staar
skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men
as hvert Ord, der gaar ud af Guds Mund. Nu
tog Djævelen ham med sig til den hellige By,
s stillede ham paa Tinden af Templet og sagde
til ham: Er du Guds Søn, saa kast dig ned; ti
der staar skrevet: Han skal give sine Engle Bud
om dig, at de skal bære dig paa Hænderne, for at
du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten. Der
staar ogsaa skrevet, svarede Jesus: du maa ikke friste
Herren din G11d. Atter tog nu Djævelen ham op
paa et meget høit Bjerg og viste ham alle Jor-
dens Kongeriger og deres Herlighed og sagde til
ham: Alt dette giver jeg dig, hvis du vil falde
ned og tilbede mig; ti mig er det overdraget, og
jeg giver det til hvem, jeg har Lyst! men Jesus
svarede: Vig fra mig Satan, ti der staar
skrevet: Du- skal tilbede Herren din Gud og dyrke
ham alene. Da forlod Djævelen ham; men Guds
Engle kom og tjente (ham.«
Kven er no Dansk og Dansk-Norsk av desse
tvo? Me lyt til aa sigta og dryfta Maalet og
sjaa til aa finna Skilnaden. J det fyrste stend
der: »Ørkenen« — ,,hungrede« — »byd« — ,,blive
Brød« ——— ,,udgaar« — ,,Stad« — »Templets
Tinde« — ,,saare høit» — og »tjene Gud« —
J det ·hitt: »Ørken« — »blev sulten«, —— »sig«
(disse Stene) — »blive til Brød«« — ,,gaar ud«
— «By« —,,Tinden af Templet«—»meget«høit«
og ,,dyrke Gud««· — Eg trur, at Ein vilde gjeta
paa, at det siste er Dansk-Norsk, for der er daa eit
og annat Ordlaget nærare det norske Folkemaalet
hell hitt; men so er det nok inkje: Det fyrste er
Dansk-Norsk og hitt er Dansk! ordrett avskrivne etter
Vogts og Tangs Vibelsogur.
Aa venta nokor Umbot i Skulebokerne fraa
vaare »Dansk-Norske« vert vist faafengt, all Tid
dei i Maalsaki·ser fram etter den Grnnnsettningen,
at Maalet skal fornorska seg sjolo Galdt
denne Settningen Talemaalet der, som det no er
fordanskat, so var han sjalvsagt paa sin rette Stad;
for det vilde verta Knot, um ein, som hadde Dansk
til Moersmaal, vilde tversnu Maalet sitt um paa
Norsk. Nei der gjeld det naturlege. Ein bprinkje
gjera Vald paa Naturi, men lata Utviklingi raada
der. Men det loglege er, at det er Bokmaalet,
som dei meiner skal fornorska seg sjølv, Bokmaalet,
det daude Bokmaal! At slikt for rame Aalvor
kan segjast, syner kor langtntanfor det verkelege
Livet vore danade Vokfolk heve grunnad sin
Tankeheim. Bokmaalet er det verkelege livande,
·meiner dei. Det gjeng inkje an aa gjera Vald
paa det. Det lyt faa Lov til aa utvikla segsjølv
Detta kan inkje eg finne er annat hell
»Det vettervaksne Tre
Som Roti snur upp og Toppen ned
(Som gror um Vetren og kjem burt um Sumro!«’)
Ja det maa vera i andskalde Tider, at ein
slik ovug Tanke k an gro inn i Folk. — Kjem der
Vaar inn i Tankegangen, so dett ei slik Meining
maktlaus ned. Ho maa som Jstappen under Tak-
renna braana for Vaarlufti, um ho so for kvor
Dropen skrik: eg vil ’kje, eg vil ’kje!
Me kjenner Vaarlufti no. Den vakne Natio-
nalkjensla tpyar Isen upp. Folketreet vil spretta
og syna sine sermerkte Livskrefter i sine naturlege
født av Ingenting-
Livsformer, so sannt som det inkje er dømt til aa
rothoggast. Aa vilja neita det si fri Utvikling
det er aa gjera Vald paa Naturi.
Det«vaknande Maalarbeid er inkje i sin innste
Grunn annatheld Kampen aat det Naturlege
mot det Unaturleg·e. Maalstrævet er inkje
Det hev eit breidt og stødt
Underlag: det Nationale i Folket, det verkelegliv-
ande Nationale, som verkeleg er til, og som inkje
kan ræsonnerast hurt. Maalstrævet er ennvidare ein
Kamp for Fridom. Motstroevarane meiner, at Maal-
mennerne vil kua ned vaart danske Bokmaal; men
det kan det vist inkje synast eit einaste Prov paa-
Dei vil inkje kua nokonting ned, men dei vil lyfte
vaart eiget upp og beda um Lov til at det fritt
kan faa brukast av alle dei som vilog kjenner Trang
til det. ——
Den Presten, somiSumar var skreiv so myket
i Fedralandet um denne Maalgreida, er svært so
ulogisk. Dersom ein Prest skulde preika paa Norsk,
so vardt det Knot, og dersom Landstad hadde diktat
Salmurne sine paa Norsk vardt det Knot, segjer
han. Det kann so vera, naar Dansk er deira Moers-
maal; men naar t. D. ein Bondeson vert Prest
daa? —- Held naar Bonden skal skriva og tala
Dansk2— Det er inkje Knot etter Prestens Logik!
— Nei lat det verta Fridom, Folk, so hev ingen
nokot aa klaga. Dei som daa vil knota anten
Norsk hell Dansk fær so gjera, men kom inkje med
Traging og»Kuing. Lat oss koma attende til det
Naturlege. —
Og daa sinnst inkje naturlegare Krav til, enn
at t. D. Bondeborn fær Boker i sitt eiget Maal.
Litt um Storthingsvalet i Teleniarks Fylke.
(Or ,,Vard en«.)
Det hev alt voretskrivet ikkjeso litet um Ting-
valet vaart fyr i Aar, i ymse Blad: men eg trur
enno det gjer godt aa skriva meir um det, so Mei-
ningarne fær skirna og det som er Grut spkkja
til Botnx difyr vil eg skriva nokre Linur.
Det er greit, me maa hava tri nye Thing-
menner, tykkjer daa eg og vist eit stort Fleirtal i
Telemarki; for dei tri Nullarne duger fælt so litetl
Naar det skalPengar or Rikskassa, so henger desse
tri Nullarne seg etter eit 10-Tal og so vert det 10,000
Kr. i Staden fyr det hadde skullat voret 10 Kr.
Slik brukar dei seg som Nullar i Peningsaker og
likeins i andre Saker. Nullar og Nullar og
ikkje annat. Dei er ikkje sanne Bondevenner nokon
av deim. Dei kjem ikkje fram, daa dei er heime,
til Folket med Meiningarne og Tankarne sine; det
burde og skal ein dugande Thingmann gjera, og
det gjer han. Neidesse Nullarne dei knyter Ban-
det um Visdomsposen sin endaa trongare, so ingen
Meining og Tanke skal koma ut bland Folket.
Det er væk dette, som hev gjort, at dei hev hang-
lat so lenge paa Thinget· Kvifyr kann dei ikkje
tala ut Tankarne sine kvar, det dei orkad? Er
det fyrdi dei ingen Ting veit og kann ikkje tala?
Ein av desse tvo Tingi maa vera Orsaki· Me
ser daa det er usselt dei talar i Thingsalen. Eg
trur det er ikkje nokot Fylke i Landet som hev
so kleine Menner paa Benken sin. ,,Den, som
mykje veit, han lite talar««, heiter eit Ordtpkje.
Ja, dei er aandelege Dvergar og ikkje frie Menn.
Men det er ikkje dei einaste, som hev Skuldi fyr, at
Thingbenken vaar er so smaaleg benkjad av Menn.
Skuldi ligg hjaa Urveljararne og Valmennerne.
Eg kunde gjerna skrivet upp nokre Stemmin-
gar av deim aa visa, korleids dei roystar og kvat
Leid dei luter mot; men det tek burt so mykje
Romi Vinden-, at eg ikkje vil elder kann beda
um Rom fyr det, og so trur eg meste Deilen i
Telemarki hev eit Blad og hev lesetdetfyrr. Det
er altso mi Meining aa ikkje velja atte Gika, Tarald-
sen og Thommesen Eg vil peika paa tri nye
Thingmenner, som fyr mine Augo stend høgt
yver dei tri, me no hev.
Fyrst: H. Bentsen, Aslak Haukom i Kvitseid
og Sigurd Sundbø i Flatdal. Bentsen« er alle
kjende med fraa fyrr i Thingsalenz men Haukvm·
og Sundbp vil eg skriva litt um. Dei er baae
tvo i sin læste Alder og heve Framtidi aa veksa -
i ,,politisk Diplomati·« Dei hev alsiduge Kundska-
par og talar stødt, rolegt og klaart fyr seg, og er
støde i Meiningarne sine. Dei er srisinna i Pole-
tikken og Venner akFolkeuplysingi og den simp-
lare Manns Framgang i politisk Velvære". Spa-
ramenner i Peningvegen er deiau, der det kann aa
maa sparast. Dei er i Komunen dugande Menn
f og talar beint ut Meningarne sine utan aa leggja
yver »diplomatisk Domma.« Slike Menn som Hauk-
om og Sundbø burde koma fram paa komande
Val. Dei er i sin beste Alder og ikkje sundsprengde
. i Heilen av Kontorluftog konservativ Bladlesnad.
Dei vilde ikkje skjemma ut Benkjen vaar i Thing-
salen. Ja dei er verde aa koma fram, og fram
skal dei ein Gong!
Jespersen og Sandland er au dugande Menn;
«men eg vil ikkje hava dei til Thingmenner av ein
Grunn. Dei skal virke i sine Embætte, tykkjer eg.
,,Her er nokk av Prestar og Skulelærarar,« kunde ein
svara meg. Ja av usle og halvdaude Prestar og
Skulelærarar er hsr nokk; men ikkje av slike Menn
som Jespersen og Sandland er her nokk. Ein god
Prest og Skulelærar er ei sjeldfengd Vare, som
ikkje er god aa faa kaupa kvar Dag. Difyr trur
eg, at desse tvo Menn skulde virka kvar i sitt Kakk-
Dei kann gjera ti Gonger meir godt fyr Fedre-
landet sitt i Heimen, enn iim dei satpaa Storthin-
get. Drangedal og Laurdalog vidare umkring fekk
sakna deira livande Rvyst og sanne Ord, som reinska
all usand pietistisk Luft av Hjartelivet·
« Eg vil dei ikkje so vondt som at dei skulde
koma paa Thinget, daa dei hev so stort og fagert
Kall aa virka i, som dei hev!
Min prstesetel skal lyda soleids:
Bonde P. Rinde.
Sagsorer H. Bentsen.
Bonde A. Haukom.
Bonde S. Sundbø.
Ein som hev Røysterett·
Eeg-rok-
Til Urveljararne i Scljord.
(Or ,,Varden.«)
Det er ikkje so ovende lenge til, at de skal
velja Valmenner att no. Eg vil difyr minna dykk
um aa vera vakruge aa møta fram ved komande
Val. Kom or Gruva og rist Oska av dykkt No
gjeld det aa bruka Krefterne dykkar; for skal me
ikkje til komande Storthing faa eit ,,Sparathing«, so
dett Bonden og Arbeidarne paa Knei, av diSkatte-
byrdi vert for tung. Difyr gjeld det um aa velja
Valmennfer, som fullts ut stend paa vaar Sida; for
dei er det, som gjer eit godt og srisinna Storthing,
og slike maa verta valde, skal me faa dets
Det hev fyrr i Seljord ved Vali voret ei
konservativ Lensmanns-Tid, ja det var vist nære·
paa, me hadde fenget ei Sakforar-Tid au, men det
vart daa ikkje nokot med. No vil me hava ei
Pande-Tid, seinare foer me ei Husmanns-Tid, vonar
eg. Eg vil i Aar velja til Valmenner Jørund
Telnes og Sigurd Sundbø., Seljordingarne kjenner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
