Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Fedraheimen.
7de Juni 1879.
sitt Folks Væl so han,·daa lyt ein faa kallast ein
frilyndt Folkeoen; ingjen, so kjenne hono, vil hel-
dan freifte paa taka dæ Navdne ifraa hono. Men
han æ no klen, so dæ æ væl mindre Von um, at
han kann koma paa Val iaar.
Ein Valdris har her i Bladet fereflegji Fan-
ten naar-, Herr Heyerdal. Ja, han æ ein frami-
fraa dugande, frilyndt aa sparfam Mana, aa han
æ ogso — hoyr væl etter! —— han æ ogso Maal-
mann. Detta hoyrist noko utrule ut; men dce veit
e, at han vissa har større Samhug mæ Maalreisk
ningenn her te Lands en mangein, so æ ,,Bon"oe
fodd aa Bonde alin«· Detta veg tungt i Vegtskaa-
lenn. Va de her so i andre Land, vilde Maal-
strcevaradn te Dags hava danna ei Føreining o
gjort meir, en dei enno ha før o faa Represen-
tanta, fullstae Maalmenn, inn i Tiiige. Nær e ska
samle alt i hop i ein Sum, lyt e difere segja, at
i heile Valdris sinnst dae kji bære Stortingsevdne
en Herr Faut Heyerdal, aa e aa mange, mange
moe me vil her rette hono ein olvorsle aa inntren-
gjande Uppmaning te leta se innfare i Manntale,
est han kji alt ha gjortdæ. Ein Mann fo Heyer-
dal har inkjiszv te dragase unda, nær Samfunde
krev hass Arbeiskraft. —- Ja, dæ æ fanntl E sa,
at e kji trudde, de va nokor Meiningsbrigde imyljo
me aa Hr. H.; men ein Titig fer e no ve aa lesa
Stykkji hass over, at e æ ueins me hono i. Han
vil ha helst yngre Menn aat Stortinge. Dei ljate
lære før aa blia dygtige Stortingsmenn ogso, meina
han. Ja; dei ljote lære; men den Læra sko dei
ha ftande, før dei koma dit, den fko dei ha fiande
umkring i Bygdo. Ner deileva i Lag me Folkje,
lære dei best aa skjøne, ko fo æ te Folksens fanne
Gagdn. Est Hr. H. mæ ,,Skule« meina Tame i
o· fulgje dei ,,parlamentariske Reglar,« so vil e se-
gja, at dei lære dei paa ei Veko. Nei! mi Mei-
ning æ den: frilyndte Stortingsmenn sko mevelja, men
inkji berre ,,yngre« Menn; um dce kjem engon yn-
gre Mann«mæ, gjere ikje noko; dæ ce i Grunn bra;
men at me skuldeleggje Vinn paa faa berre ,,yn-
gre« Menn ell meste Fariii »yngre« Menn inn
i Landsetis Storting, nei! dae vilde blia te vaar
Ulykke. E- meinte, e va lite kjend i Heimsens So-
ga og; men e ha alder der sett, at Regelen ha
vari den, at dei helst ha valt yngre Menn te
Loggjevara.
Einar T. Solsæt«
· Arcndoleritc
er »raske ved Dansen««. No prøver dei aa faa
andre med til aa dansa, — skal gjera det væl,
maatrul Men fo gjer.dei det og so altfor væl,
at fraa no av vil ingen einaste vera i Tvil um,
kor stor Vigt han skal leggja paa slikt Hokersnakk
som »Arendalsresolutionen« o. dl. i ei national
L-C«refak. Her er eit Brev, som er sendt fraa Arendal
til Teletnarki:»7«)
,,Til Silgjords Kommunebestyrelsel
Af Aviferne erfare vi, at man i Silgjords og
Hvideseids Menigheder have havt Møder angaaende
Flagfagen· Det er ikke uvæsentlig, at Silgjords
Kommunebestyrelfe tilligemed en større Del af de
voxne af denne Menighed afgive sin Stemmei
Flagsagen, og at de der betragte Flagsagen fra et
andet Standpunkt end vi er jo ganske rimelig; thi
for dem maa det jo være en ganske simpel Sag
at ombytte et Flag.
Paa Grund af den mislige Fragtfart nu for
Tiden vil det foraarsage mange Ulemper og Vanske-
ligheder med Forandring af Flaget, ligesom det
ikke er uvæsentlig for den hele Nation enten 1000
Skibe kan- faa Fragt i den botniske Bugt eller ei,
k) ,,Dagbl.«
saa vi maa beklage, at Silgjords Menighed har
en anden Synsmaade end vi.
Vi ville forøvrigt trøste os med, at alle prak-
tiske og fornuftige Folk, der har Jndsigt i Sofart
og Handel, vil betænke fig, inden de gaa med paa
en faa farlig Historie. Hvad Silgjords Menighed
angaar, da maa vi jo undskylde den; thi den be-
ftaar jo for Størstedeleii af Bønder, og Ordsproget
siger:» ,,Hvad forstaar Vonden sig paa Safran«,
og vi have et andet Ordsprog, som siger: ,,Send
en Oxe til Ostindien og for den tilbage, det bliver
dog kun en Oxe.«
Jdet vi tillade os at anmode Kommunebesty-
relsen om at overbringe denne vor Resolutiogn
til de af Silgjords Menighed, der vil ombytte
Flaget, tegne vi os
Med megen Agtelse ærbødigst
Flere vestlandske
Skibsredere og Sømænd.
s S. P. Vi skal tillade os ærbødigst at tilstille
Hvideseids Menighed en lignende Resolution«
Ser du —? Det er Høkeren, som veg den
nationale Æra paa Smorvigti. —
Ogso den Hokertonenl Det finnst væl faae
Ting, som er meir flirande, enn naar Smaaftads-
høieren ftiver seg upp og vil vera gild, og talar
um ,,de dumme Bzxsndev« Tak slik ein ,,Okse« og
send til Ostindien! —- —— Aa doma etter Tonen
i denne ,,Resolutionen« maa dei hava likfo gilde
Fjos i Arendal fom i Seljord. —-
Gjeng me tilbake istadenfyr fram? J 1716 aatte
me Borgarar, som ofrad Liv og Blod, ja brende sin
eigen By, fyr aa verja Landet mot Vald og Vanæra;
i1879 hev me Borgarar, som ikkje vil hava eit
nationalt Flag — ,,paa Grund af den mislige
Fragtfartl«»
— Aa nei. Det var ikkje Arendolerne, som
brende Byen sin i 1716· Arendolerne hev nok
voret Hokrar all sin Dag. J 1814 leet dei
Repræsentanten sin arbeida av all Magt syr at
me skulde hava danfkt Flag, daa detta var ,,af
yderste Vigtighed for Norges Fragthandel,« og i
Aar — ftend dei paa fame Flekken. Send ein
Fragteskipper til Ostindien og før honom heim att:
han er og vert — Fragteskipper.
Og endaa hev dei, som BrevskrivareniDagbl.
minner um, i detta Aarhundradet bytt Flag 4
Gonger, so dei skulde vita, at det ikkje er det,
Folk brukar Flaget sitt til: aa skaffa Skiprarne
fine gode Fragterl —-
liakl Johan Nilsoit.
Med al1e sine gode venner —
han Stod nolc eine psrjo1sd·
Lleine som boygde vi11b»jø1slc
pkr Hellsmoen vid og Stor-.
Og Skyerne dreiv upp—yver,
og det lo i det-Marie kjønn;
og rundt pkr aude «vidder
gjekk reexs og reggutt b·jønn.
Som strsrlande dogg i Soli
hans tankar glitrad og lo.
1 ka1de, ruskande stor-mat
han skok Seg og ska1v, men stod-
visst ofte han fælen klorad
etter feste pki ko1len gr5,
og boygde seg tungt i Stormen, —
men det kunde ingen stj-
— Men gjenom fare-ude tider
bryt stormen seg større veg-
0g i dei lange ueetter
ka roteme frosten gneg·
0g fyrr at nokon tenkjer,
glid bjørki av kollen sti11t»
og Sig med sukk gjenom greiner
i djuvet djupt og fint-. —
Det er ei kvardags Bogs-,
men 110 gjeng med mykjen greih
Ho gjeng Som Sukk um Strende1s,
Som Sus i notti viist-
-— Det er ei kvardags Sogn,
ho gjeng um tusund menn;
men livsens djupe jam111er
Siig Syrgjeleg fram i deli-
Fraa Bygderue.
Sclljor. Den 17de Mai samla Ungdomen
seg inne i den vene Furuskogjen paa Telnesoyarne.
Dce var ein ven Ungdomsflokk, som kom saman
til Leik aa Gaman fraa Garvikgrendi, Heianne aa
fraa den andre Sia av Selljorsvatnet· Fleire
Ældre var au mæ i Lagje· Der blei gjort paa
ein Ell av Tyristuvar fo Logjen sto upp imyllom
dei legg-brune hogkrynte Furunne. Dæ var ein
draymande fager Kvæld» Gamle Knut Venehaug
fat der paa Sletti i ein ftor Kubbestol aa strauk
Hallingar aa Springarar, so dce leet langt inni
Fnrumogjen. - « .
Daa dei hadde dansa nokkre Slaattar, fekk eg
gamle Venehaugjen til aa kvea Visa um Hange-
bonden. Haii song aa spila mæ ei Gong. Maale
skalv litt i den gamle Mannen, men doe tottestberre
gjera Songjen endaa venare· Dæ var plent slik,
at eg trur fleire av oss glofte inni Furuskogjen,
um inkje Hangebonden glytte fram innimyllom Fu-
runne. Dæ trur daa eg, at han dansa der
inne, aa gjorde han inkje dee, fo laag han daa
visst aa droymde i Feletonanne paa den mjuke
Mosen. Daa Visa var til Ende, kom der slik Heim-
’hug og Fridotns-Hug ivi meg, at eg lout upp
paa ein Stuve aa raa til Flokkjen um dæ ,,gamle«
Norgje, um dei gamle Fjalli, um den vene Lidi
mæ Sol aa Lokk aa Fløytelaat, um Vatni, som
laag som dæ blie reine Ougae aa blenkte i dei
vene vaarfrifke Dalanne, um Skogjen aa Huldri,
som fong der inne, aa um Vinden fomfusar gjen-
om Grantoppanne mæ dei heimslege aa djupe Aal-
vorstonar. So kom eg til den Folkefæri, somflutte
inn her aa rudde Skogjen aa dyrka upp Garanne;
dæ var no ivi tusen Aar sea, aa um gamle Norgje
mæ dei tusen Aar aa dei tusen Heimar var ei
Sogu so ven, at snout noko Land kunde syne fram
noko likare. Eg nemnde upp Konganne fraa Harald
Haarfagre til Haakon den Gamle. Eg heldt meg
ein Stubb længer mce Olav den Heilage, at han
kriftna Norgje, men at Thore Hund i Reinsdyrs-
kufta, som Merkjesmann fyr den raa Magti,· gjekk
mot Sankte Olav aa felde honom paa Stiklestad,
men at Kongeblodet, som rann paa Steinen der,
ropa lengje mn Hevn; dei hadde moe Olavs
Draap nydt Merkjesmannen fyr den hefte Aands-
magti som var uppe i Lande, aa dæ fekk seinare
Tider hart bota fyr. Eg sette Kong Sverrei
Likning med Sankte Olav; dei likna kvarandre i
mykjy, men fulla maatte vel dae seiaft, at Sverre
var eit klokare Hoviid aa ein større Krigsmann,
men at Olav hadde eit varmare Hjarta, aa at
Soga knapt kunde syne fram nokon Mana, som
hadde offra seg meir trufaft for ei Sak. Dei var
dei ftoste Kongar Norgje hadde aatt. So redde
eg litevetta um dæ Live, som var uppe i dei gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
