Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Fedraheimen·
30te August 1879.
maniske« elder »Urnationale", som dei eit Bilhadde
det so annt med; det viser seg her, at Rationa-
liteten som alt annat Liv er nokot, som veks fram
og utviklar seg ved aa suga Næring fraa alle Kan-
tar, der haveleg Næring er aa finna.
Det var serleg desse Tiiig, eg vilde saa Lov
aa dragci from, detta, som kann segjast aa vera
det N1)e, elder Frainstiget, i Uppfatning og Hand-
saming av det historiske Emne. Det same er væl
i Grnmien alt sagt av Hr. A. H. her i Bladet, i
di haii legg Vigt paa, at denne Boli, til Skilnad
fraa dei eldre, er bygd paa den nyare historiske
Forsknirig; eg vilde her berre prøva aa greida meir
ut uni, kor mykje det hadde aa segja· Nokon
,,Kritik« av Boki kann eg ikkje skriva, daa eg ikkje
er Fagmann; men det aalmenne Grunnsh,n, ho er
bhgd upp paa, vilde det vera godt um Folk kunde
læra aa skyna. G.
Skole for vokstie Kvinder.
Paa Sagatnn vil der efter fleres Onske til
Vinteren blive holdt Skole for voksneKvinder,
hvorved da nærmest tænkes paa Kvinder as Bonde-
standen. Maalet for Skolen vil være at aabne
Koinden Adgangen til den Kundskab paa Moders-
maalet og til den Uddannelse i kristelig og folkelig
Aand, der ·kan sette hende istand til med Glæde
og til Gavn at følge med iFaedrelandets Liv, udeii
at hun derved drages bort fra Interessen for Bon-
destandens Kaar eller Haslivets Gjerning, men
tvertom meget mere dygtiggjores til Deltagelse i
begge Dele.
Der vil blive under-vist i Fædrelandets Histo-
rie, samt i de storie Hovedtræk afVerdenshistorieii
og den kristne Menigheds Levnetsløb, endvidere i
Modersmaalet og dets Vogavl, Jordbeskrivelse,
Sang, Skrivning og Regning, samt i almindelig
Hnsholdningsbogforsel. Gii særskilt Lærerinde vil
give Veiledning iHaandgjerning og Kjoleso1n. For
dem, der ønsker det, vil der ogsaa være Adgang
til at deltage i Husholdningeii og Husstellet, lige-
som der vil blive lagt særlig Vægt paa, at Ele-
verne til enhver Tid nyder al den Omgang i Fa-
miljelivet, som de selv maatte ønske, og som mit
Hns kan byde dem.
Betalingen for Undervisning, Kost, Logis,Lys,
Ved og Sengkloeder er 40 Kroner Maaneden;
Haandklceder og Lagener maa Eleverne selv med-
bringe. .
Skolen begynder 1ste November og varer til
sidste April; de, som ikke tror at kunne blive hele
Skoletiden tilende, bedes velvillig at anmærke dette
i Jndmeldelsen· Man indmelde sig inden ’15de Ol-
tober skriftlig eller mundtlig til Undertegnede, hos
hvem ogsaa alle nærmere Oplysninger vil være at
erholde.
Sagatun ved Hamar, 26 Angust 1879.
O. Arvesen.
3 a 4 ubemidlede, der kan skaffe Attest for
Lyst og Evner, vil paa Ansagning faa Und er-
visningen frit.
NB.
Kristiania, den 29de Augnst 1879.
Nye ThiugvaL Til Thingmenn fraa Rør-
dre Bergens Fylke vart den 26de Augiist opp-
attvalde Bonde og Fanejunker A. O. Tonning
med ·63 og Prest Jakob Sverdrup med 56 Røv-
ster. Dessntan valdest Yverrettssakfarar Livius
Smitt med 35, Klokkar K. R. Kirkhorn med
35 og Klokkar de· Liljedal med 26 Sit-ofter-
Varathinginenn vart Yverrettssakfvrar Otto Blehr,
Bonderne S. Vugge, Anders Ons, K. Vesring og
Lensmann Andresen. Vlehr fekk 23 Roysteic ——
Som Ein ser, hev det voret litetSamhelde millom
Valmemierne um dei 3 fiste Thingmenn og 1ste
Varamann. Meit erdre Bergeti er og eit av dei
minnst sramkomne Fylke. Hr. Smitt er vist fnll
Høgremann, Hr. Sverdrup er, som me veit, heil
Vinstremann, dei 3 andre er norske Bonder, og
baade Hr. Tomiing og Hr. Kirkhorn er jamvæl
kjende fraa Thinget fyrr som Vinstrexnena Hr.
Smitt, som er Shstersonen hans Joh. Sverdriip
og Syskenbarnet hans Jak. Sverdrnp, segjest aa
vilja rvysta fyr Riksraadsaki; kannhenda han, som
ein vitng Mana, og hjelper sram Saki umRoyste-
rettsutvidking etter Skakke- elder Censnsforslagi.
Ein fær vona det beste, endaa Verksemdi hans
som Bladmann (,,Nordre Bergenhns Aintstidende«)
tykkjest vitna um,’ at han ikkje er heilt fri fyr aa
vera Fanatiker i Politikkeii. Hr. Ellingseii hev
faret ei rein Skeivferd, nnderlegt nog i eit Fvlke,
som set Hr. Totming — ein Fagiia Mann hel-
lelt, men ikkje eigenleg stor i Politikkeii —— npp
soin sin fyrste Maiiii· — Fraa Sydre Ber-
gens Fylke kjetn paa Thiiiget til Aars som app-
attoaldeidag: Haugland (75), Skaar (74), Konoiv
(53), Løberg (48) og Juel (4—Z Rvyster). 1ste
« E—.
som dreiv paa Sjoen, og til aa hava Aalinennin-
giir og sella dei Trei, som grodde der. Baronartie
deira hadde den For-rettet! aa bera Tronhimelen
yver Kongens Hovrid paa Kruningsdagen, og Bor-
gararne (Frimemierne) vart kallad Baronar. Dei
5 Hainnerne hadde attaat Rett til aa hava ein
Gavestokk og ein Duppe-Stol. Denne Stolen var
fest til Enden ao ein Bjelke, som var npphengd i
ein Stolpe. Denne Greida brukad dei, naar dei
skulde tugtaillsinnad Kjeringar og Konnr, som inkje
vilde lystra Maiinen sin, og Bryggjarar og Baka-
rar, som inkje heldtLogerne (det vil vel segja, som
selde laake elder smaa Varur). Det tok Syndaren
og sette han iStolen, og dnppad han nediSjøe11,
og detta heldt dei paa med so lenge, til han lo-
vad godt. Ein slik Stol er endaa til-
Dover var deii fremste av dei 5 Hamnerne
og var baade ein vakker og megtig By. Vænaste
Blomingi hadde Dover i det trettande Aarhundrad.
Daii stod alle Kyrkjurne i sin beste Glans, og
Byeii med sine sterke Festningsverk var »Laas og
Lykel« fyr England, og fekk tidt taka mot Støv-
ten, naar det roynte paa, allvisst naar det var
Ufred med Frankrike· J 1293 tok ein engelsk
Flote 24() franske Skip iKanalett. Den franske
KongenFilip den fjorde skulde hemna detta so det
spnrdest, og nyttad Tilforet, daa Floten til dei 5
Hamnerne kryssad uppe ved Skotland· 200 frari-
ske Herskip sette paa Dover, og Fransmennerne
kom inn i Byen og herjad og drap alle Staden
Byfolket flydde ut paa Landet, sainlad Bonderne
og kom att um Kvelden, daa Fransmennerne hadde
spreidt seg umkring, og slo ihel 800 Mann syr dei
og jagad hine umbord.
Under Dronning Elisabet ankrad den engelske
Floten paa 150 smaa Skip under Howard, Drake,
Frobister og Hawkias upp utanfhr Dover, ·»ein knapp
Fjerdung fraa den spanske »Armada« og lvann ein
herleg Siger. J detta Slaget var det eit Skip
fraa Dover, som lokkiid det største spanske Skipet
paa Grunii og nydelagde det.
J 1688 var Dover Vitne til nokot, som var
likfo« drustelegt paa si Vis. Tridje Novemberi
detta Aaret siglde einFlote paa 500 Skip til Do-
ver med Vilhelin av Oranien umbord. Floten var
so lang, at Synsteenden var ein Fjordnng fraa
Calais i Frankrike, Nordsteendeii var ein Fjordiing
fraa Dover, og Skipi gav Salict baade til Calais
og Dover paa ein Gong. Hermennerne stod under
Vaapn paa Dekket, og baade paa den engelske og
franske Havstrandi kunne dei skilleg hpyra Laaten
av Trompetar og Paukar og Trummur, og den
kvite engelske Strandi svartnad av Glaamarar.
(Meir.)
Varainann vart Bonde Haiis Saakvitne (35
Røyster); dei andre er: Riisnæs, Lensmann G.
Gerhardse11, Folkehogsknlelærar J. Helleland og
Lserar O. Kindem· Valet paa Thingmenn reint
Vinstreval, 1ste Varamann hllyrer og til Vinstre.
Villmalmsbnl J vestre Aker, ei stor og feit
Bygd tett inn til Kristiania, er· det berre 42 Rap-
fterettuge. 29 matte fram. Der valde dei sin Torsdag
til Valmann Bonde og Student Woxen; til Supp-
leantH. Grimelnnd. Hr. Woxensegjest vilja rvysta
paa Sverdrup, Selboe, Bohn o.s.b., men ikkje paa
Berner. Hr. Woxeii var med bland dei 44 Inv-
bjodarar til Litlestraumsmiztet
Olr thll er strokeii til Amerika att; hanhev
i Suinavbntt paa Garden sin paa Lysoyi·
Ncsodden hev fhrr havt. berre 1 Valmann.
No segjest ein Hr. Svestad aa ha’ faret umkring
og tingat med eit halvt Hundrad Gardbrnkarar,
som han hev sendt nokre til Drpbak og nokre til
Kristiania til aa gjera Eid til Forfattningi« Det
vert sagt, at- dei alle er voting oatle (Røyste-
Nant) og vil gjeva sine Royster til Menn, som
vil velja Selboe og Bøhii, men ikkje Sverdrup og
Berner. J Nesodden er Upplhsningi liti: det skal
vera berre Presten og 2 andre Rrjyfterettnge, som
vil ha’ valt Sverdrup og andre frilynde Thing-
menn. Bygdi fær no 2 Valmenner·
Paa Tosc (Thorsay) Herregard i Borgeshsla
hev dei under Stalddori funnet Beingrindi av ein
Mann —— dei meiner Eigaren av Garden, som fyr
ikriiig 70—8() Aar sidan kom braadt bnrt, Utan
at haii vart fnnnen elder nokot upplyst. —Ogso i
Drangedal er fnnnet ei Beingrind, dei meiner av
ein Skræppehandlar, som dei tritr vart myrdt der
ei 50 Aar sidan.
I Tplsetklztjgclx (Kristiania) er i denne Tid
aa sjaa ei merkjeleg Plantii, Viotoria regia. Ho
veks i 30o varmt Vatn og hev so store Blad, at
dei ber 90 Kilograiii elder so mykje, som ei Tnnna
godt Bygg veg. Tvermaalet paa Bladi er ikr. 2
Meter (3 Alner). Plaiita, som no stend i Blo-
ming, er aa sjaa kvar Dag til Kl. 12 og etter
Kl. 3. «
Uklnkldet. Det segjest i eit Telegram fraa
Wien, at det er fnll Aalvora med, at Grev An-
drassh gjeitg fraa som anstrisk-nngarsk Utriksminister·
Baron Karolyi, sotn er beden um aa verta hans
Cttermann, hev svarat, at han ikkje er kunnig i
Magharisk (llngarsk) og ikkje dnger til aa tala i
Rikss elder Landsthing.
Det ser ikkje ut til aa verta snar Endskap
paa Zttlukrigen. Cetevayo hev senget nytt Mod
etter Slaget ved Ulundix han roser seg av aa
ha’ jagat Englendingarne Haii hev itring seg
4000 Mann og sæt Hjelp av ein megtig Hovding
Sibebu. Men General Wolseley vil senda ei sterk
Herdeild snd ·fraa til Ulnndi fhr aa skræma Cetevayo,
liksokn Bror hans, Ol)a1n, som stend paa Englaiids
Sida». og ei engelsk Herdeild under 2 hoge Ossieerar
vil trengja inn i annkongen sitt Land fraa Mord-
vest; det vert soleids sleget tett Ring um dei 4000
Ziiluar· Unifram Oham hev 2 Brvr av Cetevatjo
hvergjevet seg. Dei sa", at dei gjerna vilde verta
kvite Menn og ganga med Brøker· Det sndlege Zulu-
land og alle Strandbnar stend no under England.
Follehogskiileli paa Vigmarki
ned Grimstad »
fyr vaksne Gutar byrjar den 20de Oktober. Un-
dervisningi kostars Kr. um Maanaden, Kost og
Hiis 28 Kr,, Ljos og Ved serskilt. Dei, som vil
halda seg Mad sjvlve, sær Hnsvære fyr 2 Kr. um
Maanaden. Sengklæde og Lakan maa Ein hava
med seg. V. Ullmann.
Med detta No. stansar Blodet til dei,
som ikkje hev betalt fyr 3die Kvartal.
Trykt i Ringvolds Boktrykkeri.
(Jernbanegata No. 6.)
Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
