Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Eit Hindszhaat det norskc Folket.
Mi-
Kjejflsm utkvar ’Onsdag og Lanrdag.
n-
ss—— ’»-
Pris fyr Fjordungaaret: i
»Kr. 1,10 (= 33 f3) med
Porto og alt. Betaling
fyreaat·
Laurdag den«»4de Oktober 1879.
(3 ß) Petitlina, og daa
etter Maaten fyr større
. Lysingar kostar 10 tZre——
s Bokstavar.
ZY Aarg.
Lidt ved Christophcr Bruuns Svar til
Arne Garbvrg.
Jeg vil intet sorudgribez de to Mænd har sit
Melleinværende. Men her er noget med, som rører
mig.
Det er ikke, hvad Bruun siger om »Kongen«
eller om at jeg ikke har svaret Bruun, da han
angreb ,,Kongen««; det er ikke engang, athan kalder
Kristendom, hvad vi andre indskrænker os til at
kalde Teologi (skjønt jeg dertil skal sige, at det er
Teologiens Skyld, at der er hedenske Forestillinger
iKriftentroen, slige som den, at Gud har avlet
Barn med en jødisk Kvinde; det er Teplogiens
Skyld, at sligt er mediKristendommen som at Gud
skal behøve at bruge Skjermbræt og List foratfaa
den frem, som skal frelse Verden ·-f-ra Synd; det
er Teologien, som har ført sligt Hedenskab ind med
i Kristendommen. Dernæst vil jeg ogsaa bemærke,
at Striden staar ikke for og mod KristiLære; Stri-
den staar om at fri denne fra de Fabler, som den
har maattet bære paa, fra den kom sammen med
Hedendommen; Striden er om, hvad der var Apost-
lernes Kristendom og hvad der er blevet Kirkens,
og hvad der igjen i Apostlernes Tro var subjektiv
og objektiv Sandhed —— jeg tror jeg her har nævnt
de forskjellige Opfattelser blandt os —. Striden
er altsaa nøjagtig den, om de Ortodokse fremdeles
skal have dette Privilegium at kalde sig Kristne
og t. E. Unitarierne ikke skal faa kalde sig saa,
fordi de ikke tror paa tre Guder, men bare paa
en, den, om hvem Kristus har sorkyndt.)
Det er ikke herom, jeg vil tale med Vruun
dennegang, det er den Ret han fremdeles tar sig
til at skjælde Venstre hos os ud for uærligt og
fejgt — trods hans Nægtelse kan jeg med min
bedste Vilje ikke satte det anderledes, end at dette
har han gjort; skjønt han ingen har nævnt, maa
vi endog tænke paa bestemte Personer. — Han
nævner et bestemt Blad, Dagbladet, altsaa idet-
imindste nogle bestemte Mænd. Nu forudsætterjeg,
at disse er Republikanerez men jeg forudsætter
ogsaa, at de finder, at dette Spørsmaal ikke er
fremme i nogen foreliggende Sag, derfor ikke uden
at forvirre kan drages ind i et Partiorgans For-
handlinger as reale Ting; — vil nu Bruun, tør
nu Bruun sige, at dette Hensyn, denne Stilling
er uærlig eller fejg? Til hvilken Omgangstone,
til hvilket Sprog vil det private og offentlige Ord-
skifte synke ned, hvis vi skal tænke saa om hver-
andre? Tror virkelig Bruun selv, at han lever
efter denne Regel? D. v. s. at han højt bekjen-
der alt, han er, uanset Forhold, Personer, rigtig
Brug as Kræfter og Betingelser? Visselig ikke;
dette er en Sag for sig-
En anden Sag er det, at her er megen Halv-
hed og Dulgthed blandt os. Der kommer snart
ud en Bog as mig: ,,Det ny System,« og der
har jeg maattet tænke lidt over vore Forhold, over
det Vitterlige, at hele Tanker og deraf følgende hel
Kainp er ikke oppe hos os. Jeg har om den
Ting ikke sagt alt, hvad jeg ved; ti det vilde paa
det Sted ikke have været belejligt (slige Hensyn
maa selv logisk tages). Nrc, saa meget har jeg
sagt i Bogen, at Mange-vil skjønne, hvad jeg sor-
tier-
Noget af det skal jeg nævne her; ti hid hører
det: det Fusk, den Feighed, som er over vort
Samfund, skyldes ikke den enkelte Mand eller det
enkelte Parti; nej, det er Teologiens Fusk, som
har udbredt sig over Sjelen-:, og som avler og.
underholder alt andet Fusk i Landet. Forat sor-
klare og forfvare hedenske Figurer og Handlinger,
hedenske Historier og Begreb, mystisk for-sprængte
Jødeidealer er af Teologien brugt saamegen slap
,,Ladenstaahen« eller tankeløs Estersnak, . saameget
dybsindigt Vrøvl, saa megen formastelig Vilkaarlig-
hed, saa megen Snedighed, atdetsmitter Forstanden
og fordærver Viljenz det gjør os usikre i vort Inderste,
og saare Faa er de, som har Ensold nok til tro-
fast at tage Hovedsagen, Forholdet til Gud, og
holde dette fast, ladende som de ikke ser det Andet,
eller at indskrænke sig til ogsaa af dette at suge
Honningen, ladende Resten ligge hen. Saare Faa
er de, som kan dette; de Fleste stuper her alt i
Skoledagerne, og i det beste Fald er der kommen
en Ligegyldighed over deres Forhold til det Vig-
tigste, ja, det Afgjørende, som de enten paany gjør
til Alvor ad andre Veje og paa andre Maader,
eller som tillader dem at have et halvt Forhold
til Alting, halve Tanker med halv Aabenhed, halve
Handlinger med halvt Ansvar.
Der har været en Fortid, hvori Tankeevnen
og Moralsolelsen ikke har været saa skjærpet som
den er nu (solkelig taget; nu tænker tusen, hvor
før bare en tænkte); der har været en Fortid,
hvori disse Ting ikke var saa oplyste, som de nu
er blevet ved en grænseløs Viden netop over alt,
som her kan give Forklaring. Da var selvfølgelig
heller ikke Skaden saa stor som den nu er bleven;
nu vokser den med hver Dag.
Kan bare Teologien anklages herfor, kan ikke
ogsaa Teologerne anklages? Langt fra alle; ikke
de umyndige, de stille Troende; ikke de, som er
Bruun stik modsat. Men Bruun og de, som er i
Slægt med ham, de, som har havt — og kanske
har —- Tvil om Meget og Mangt, og som har
Evne til at greje disse, hvis de vil, idet de kan
læse og tænke, ——— er de uden Skyld? Tør nogen
rent fritage dem? Er det ikke meget mere saa, at
naar der tales om Fusket og Fortielsen her i Lan-
det, og Brurcn gaar ud ogbanker paa andres Dør
(og det ikke uden Hovmod, som det synes mig,
skjønt jeg ærer hans Mod og Vilje), —— er det ikke
saa, at der samtidig banker med stærke Slag paa
hans egen Dør, men atiBruun »asHensyn« lader
som han ikke hører det?
Skal disse »Hensyn,« som ogsaa Brunn vit- «
terlig tager (om ikke til andet saa til sin egen
Uddannelse, Klarhed, den belejlige Tid), skal de
respekteres eller ej? Med andre Ord: skal vi være
saa hensynsløse at lægge Bruuns egen Maalestok
paa Vruun selv, eller skal vi lade dette være? —
Bjørnstjerne Bjørnfon.
Chr. Vrnun og »Vinstrc."
(Gs-)
(Slutten).
Bruun driv paa med aa krevja ,,Forhandling.«
Fristatsmennerne skal ,,skriva ;« dei skal fram i Bladi,
med elder utan Tilhøve, og sortelja Folk, at dei
er Republikanarar, og kvat Grunnar dei er det av.
Og dersom det viser seg, at ingen bryr seg um
detta, fo skal dei —— skriva like godt, skriva og
skriva, til defs Folk ser seg nvydde til aa svara.
Gg kann ikkje tenkja meg betre Prov paa, at
Fristat-Spursmaalet enno ikkje er ,,uppe,« enn detta,
at Folk slik stend og krev »Forhandling« um
det. Det er ikkje i Livet som paa eit Folkemote,
at Ein kann reisa seg fraa einBenk og ,,fyreslaa,«
at no vil «me tala um det og det, og no t. D. um
Republikkent Skal ei slik Sak koma upp i Livet,
so maa det syrst henda einkvart; det maa koma
nokot, som eggjar Folk upp, som gjer dei uppglødde,
elder harme, nokot, som i sig fjølv hev Magt«til
aa draga Folks Tankar i den Leid. Og daa vil
det reisa seg Menn, som krev, ikkje ,,Fo-rh and lin g«
um Republikken, men — Republikken sjølv. Daa
er Spursmaalet ,,uppe". Og daa kjem ,,Forhand-
lingi« sjølvminnt.
Lat ein Mann i Dag ,,skriva« um Republik-
ken, og skriva godt. Mange vil lesa det, og sume
vil lika det«med· Og naar dei hev leset det, so —
vil dei segja: Ja ja, detta er godt og væl; men
lat oss no fyrst tenkja paa inyfterettent Og dei,
som ikkje likar det, vil segja: Aaja, latdeiskriva,
det kjem dei ingen Veg med; lat oss berre sjaa til,
at ikkje Riksraadarnekjem inn i Thingetl — Ogso
vil heile det praktiske Arbeidet paa nytt venda seg
mot dei Spursmaali, som — er appe.
,.,.—»,.. seg-, · !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
