Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
27de Deeember 1879.
Friarvers. ·
(Stev fraa Telemark, samla av W—.)
1.
Eg helsar Mannen, eg helsar Kona;
vi’ de kji gjeva meg eit av Bona?
Dæ va mitt Ærend, at eg vill’ fri,
naa lyt de svara meg, hot de vi’l
2.
— Eg aa du, som æ naa so like,
me va so lagleg ti blia rike;
eg hev Pening, aa du hev Gar,
hot-tru me kunna kji blia Par?
3-
Aa vi du vera mi snille Gjente·,
so Brennevin maa du paa meg skjenkje,
aa vi du vera mitt Eigegull, -
sd maa du skjenkje meg Drammen fullt
« 4·
Snille mi Gjente, vi du meg hava,
du ska faa Gaavur fyr atten Dalar;
Sy’gja den ska du faa fyr ni,
bar’ du vi vera snild Gjenta mi!
5.
Aa snille Gjente, vi du meg bie,
aa bi meg bare dei Aari nie,
aa bi meg bare dei Aari sjau,
du ska faa Sy’gja mæ· femtan Laur.
6.
Aa snille Gjente, vi du meg hava,
eg sko gjæte fyr deg i fjorten Dagar;
den trie Vika eg hogge Ve, «
alt mæ du bryggjer aa lagar te-
7.
Snille mi Gjente, du tar kje syte,
eg sko kaupe fyr deg ei Baanegryte,
aa Vaanegryte aa Baaneskjei,
aa Baanelindi aa Baanereiv.
8. —
Aa lat dei ljuge aa lat dei laste,
eg bli forlova, dce kann kje haste!
aa lat dei ljuge, som ljuge vi,’
eg seer nok ei, eg ce lagje ti. ’
Kkistiania, den 19de Decbr·
Det er ikkje berre ,,Mistillitsvota««, Blad-·
styret fcer fyr Skrivingi si um ,,fri Diskussion««
Tvert imot: fraa fleire av vaare Lesarar foer me
Takkebrev ag Ros, ja større Ros enn me vælfor-
tener. Her er eit Brev millom mange, som me i
Dag — til eit litet Matskifte no i Helgi——vil taka
inn. Det er fraa ein Mann, som korkje er »Fri-
tenkjar« elder Maalmanm og det lyder: »Til Fedra-
heimen! Det er ikke lenge, Herr Redaktør, at
jeg har læstDeres Blad, dog længe nok til at jeg
er kommen til at synes godt om det. Jkke for
Maalets Skyld; jeg er — dessvcerre vil De sige —-
ikke nogen Maalmand i den Betydning, De tager
Ordet.
den for de Tanker, den bærer frem. Jeg er glad
i den omtrent paa samme Maadeii, som man er
glad i en ung, frisk, sprætteit Gut. Den har et
saadant ungdommelegt Mod og en saadan Livslyst,
synes mig, at man føler sig yngre ved at læse den-
Det, som den i den sidste Tid har skrevet om
»Censur« osv, og som den har maattet høre saa
meget ilde for af fsine faderlige Læsere, dette sy-
nes jeg for min Part er noget af det bedste, jeg
paa længe har læst. Saa forskjellig kan Opfatnin-
ningen være endog hos Fedraheimetis Læsere-
Man er rced de nye Tanker, som kommer flammende
ind over os, fordi de er saa ugudelege og saa
stygge. Men er de saa stygge, at de vækker vor
Afsky, er de jo allermindst ’skadelige, skulde jeg
tro; for ingen kan vel lade sig forføre af dem da-
Og er vor Tro saa svag, at den ikke taaler at prøves,
da er det nok en daarlig Tro, vi har. Er vi
bange for at læse et Stykke af Vjornson, fordi vi
frygter for, han kan forfore os, da sætter vi san-.
delig ikke stor Lid til Ordets Kraft, eller til Pre-
stens Dygtighed, han, som jo hver Søndag staar
i Kirken for at overbevise og lede os frem efter
den rette Livsvei. Nej, lad Tankerne faa komme
frem! Lad os faa se dem og prøve os paa dem;
des før vil vi komme til Klarhed om os selv. Det
trænges sandelig, at her lnftes lidt op iblandt os,
vi trænger til friske Pust for ikke at somne ind i
Vaneliv og fortorkende Ordskvalder. Der maa
komme nye Tanker — selv om deer lidt ,,sæle!« —
soin kan skræmme os op; thi det er sørgelig mange
som ligger og sover under Vanelivets trygge, rolige
T. M.««
Dynen
Vcd Vlllrt paa ein Fredsdomar i Kristiania
. sin Maandag vart ein av dei Menii, som i den
seinste Tid hev havt desse Postarne som eit Slag
Ser-Rett (Garvarmeistar Schou) kastad; han fekk
berre 123 Røyster, Skulestyrar Corneliussen derimot
276. Mengdi av dei Roysterettuge fann denne
Gongen, at Fredsdomatpostarne, som gjev ei Aars-
Om « –-.-.s -..— -.,—.-·
Seld til den Vondc. »
(Ved Forf. til ,,Ap laak Ætt«« og »Ein Fritcnkjar«.)
11.
11. ·
(Framhalld.)
,,Gakk til Pr"esten, tildeii unge Presten,«’ hadde
Moeri sagt. Her var ikkje annat aa gjera.
gjekk.
Han kjende seg ikkje sjølv; han -var vorten ein
annan. Detta aa vera seld, aa ikkje eiga seg
sjolv, vera utan Rett og utan Vilje liksom ein
Ting, so naar Eigaren kom, so laut Ein sylgja,
liksom Sanden, som gjeng paa Vollen dog et grønt
Gras og er glad, og so kjem Slagtareii —! Men
Slagtaren, det var den Bonde, han, som av all si for-
domde Sjæl hatad baade Gud og Mann, og hadde
sitt Liv i aa gjera vondt og si Gleda og Hug-
svaling i aa sjaa Folk pinast. Um ei liti Stund
vilde Jordi klovna og lange kvasseKlnr vilde koma
krokjande . .
Baard slaug gjenom Stormen som ein skræmd,
vengskoten Fugl-
Baard ·
Og han kom stnpande inn paa
Prestekontoret med Augo iHaargarden og gapande
Muiin·, som gjeispad og kavad etter Luft og Ljod —:
,,srel«3 meg, Presti« Presten skvatt app; Mannen
maatte vera galen. Men so kom han etter, atdet
var Baard, Son aat den bleike Fruva. Og han
nikkad lett, liksom til seg sjølv, og tenkte med seg:
endeleg kjem han.
Han fekk Baard so vidt til Ro, at han kunde
tala. Og so tok han til aa fortelja . ,,Mea det
eg her fort-el,« sagde han, ,,maa Jngeii vita?«
,,Det du skriftar fyr meg,«- sagde Presten, ,,fær
Ingen vitautan Gnd." ,,Um det so var det verste
av alt?« — ,,Ja, um det var verre enn det verste.« —-
Og Baard fortalde. Men med ein Gong
sprang han upp. »Her er ikkje Tid til langtDrøs;
seg meg, Prest, kann du mana den Bonde?« —
,,Du veit ikkje kvat du snakkar no,« sagde
Presten. »Jau dessverrex« svarad Baard· ,,Jdag,
i denne Kveld kjem han og vil hava meg; for han
eig meg, han hev kaupt meg . . .« ,,Hev du,
som er so ung ——?« ,,Jkkje eg, men andre!
andre hev selt meg!"—,,Andre—? Kven andre
kunde selja deg?« spurde Presten forbinad. Baard
leetst ikkje høyra.
Men jeg liker Fedraheimen og jeg takker
innkoma paa 6000 Kr., ikkje bør vera fast Live-
braud, men skifta millom dei mange, som er paa
Lag like dugande til aa stifta Fred millom Folk.
Merkjelegt var det, at Handverkarar i stort Fylgje
rpystad paa Corneliussen· Er det Teikn paa, at
Kristiania Handverkarar tek til aa vakna og frigjera
seg fraa Formyndarskapen av nokre faa Stormeistrar,
som hev setet inne med all Magti her i Byen?
Bjornstjernc Bjornson heldt det lengje ut-
sette Fyredraget um Kongedometog Frista-
ten i Arbeidarsamfundet sinSunndag Kl. 6. Sa-
len hev Rom fyr vel 1000 Menneskjur, men var
heilt full. JamvelMedlemer av Samfundet maatte ·
avvisast. Daa Hr Bjornson viste seg, braut det
fram ein Jubelstorm, som ingen kunde standaimot;
dei song: ,,Ja, vi elsker dette Landet,« og ropad
Hurta« Talen tok gode halvannan Time, men det
fannst ikkje den Menneskja iSalen, som ikkje heile
Tidi lydde paa Talaren med stort Gaum og spende
siAanderafttildet ytste fyr ikkje aa missa eit eina-
ste Ord. Rett som det var, heldt Jubelen paa
aa fossa fram paa nytt, men Talaren bad Folk
halda seg rolege, og det lukkadest til- dess Ta-
laren var ferdug; daa klappad dei og song, kann
Ein vita, og det saag ut til, at Folk hadde vandt
med aa skiljast fraa Talaren: han laut ender og
Gong fram til Talarstolen fyr aa visa seg fyr
Forfamlingi. Det var likvel ikkje Vener alle, som
var tilstades, men ærleg Framserd er no eingong so, at
ho krev Vyrdnad, og so kunde dei etter Magten
faae, som hadde motFyredraget, vita, at deivilde
koma so reint i Mindretal, at det ikkje vilde lenia
seg aa gjeva nokot Misshag til kjende. — Bjorn-
son reiste sMaandag Morgonen heim til Gausdal.
Den Sonnrigc Professor P. G. Bergfalk
(Uppsala) hev i det Letterste ske ,,Nordisk Tidskrift«
skrivet ei Avhandli11g: Ett 0011 annat om Vor-Ska-
og Svonska privatrttttons k5«11or, som er framifraa
grei og lett skynande fyr nokon kvar. Avhandlingi
er framkomi som ei Melding av Professor L. M.
B. Auberts Bot: ,,De norske Retskilder og deres
Anvendelse.« Det er sorvitnelegt aa sjaa, kor lik
Rettsutviklingi hev voret i dei tvo Land fraa Tid
til Tid, endaa Norig og Sverig aldri hev havt
nokot med kvarandre aa gjera i Rettsskipnad; det
er sjølv·sagt, at det jamvel er ymis Skilnadimilloni
Landi; derum fær- Ein og god Greida i Hr. Bergfalks
Avhandling.
H. Jliseiis »EtDuktehjcm« vart sin Sann-
dag spelat i det kongelege Theater i Kaupenhamn.
Stykkjet gjekk fyr fullt Hus til dubbelte Priser
under sterk og samroystig Tilsluttning Andre Koma
var allvisst utmerkt, men Spelet var i det Heile
godt og stødt, segjer ein Telegraf-Korrespoiident til
eit av Storbladi vaare.
»No vil eg spyrja deg,« heldt han fram,
,,gjeld den Handelen? Hadde andre Rett til
aa gjera slikt med meg ?" »Retten skal me ikkje
tala Um," sagde Presten. «Men uin Handelen
gjeld, det stend paa, kven desse ,,andre« var —?«’
,,Det var . . · men er det visst, at Ingen seer
vita det?« — »Tvilar du ——?« »Aa nei, det er
sannt«.. .Ja, det var. ..det var Moer mi"."——«——
Presteii kvakk. Var slikt Raad? Kunde eit
Kvende koma so langt ned? Kunde ei Moer selja
sitt eiget Barn? Stod det ikkje skrivet, at ,,det
er Uraad, at ei Moer kann forgloyma Barnet sitt«? —
J Sanning, Mannshjartat var ein sæl og forskræ-
meleg Ting, fullt av stygge Gaatur og Løyndomar,
mett med ugudelege Hugdrag og djevelske Lyster;
men slikt hadde han endaa ikkje tenkt. ,,Fortel«,
sagde han til Vaard. ,,Er detta sannt, so maa
det vera ei syrgjeleg Soga. Fortel alt, og gjev
deg Tid; um den Vonde kjem, so kjem han aldri
utan ved Midnott.«
Baard vart rolegare og tok til aa fortelja.
Han fortalde alt det, han hadde hoyrt ad Moer si,
og so fortalde han um seg sjølv· Og som han sat
der og fortalde, minntest han fleire Ting, snart eit
., .»- « »«·» -.-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
