Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. OVERSIGT OG SAMMENLIGNING 307
synes atter al tyde på, at der hos folkeslag i Europa har
været en fælles grundbetragtning af sjæle, Vætter, afdøde.
Man har antaget dem for jordmagter, magter, der har
deres bolig i eller ved jorden, og som skal stemmes gun-
stigt med offer og ikke må forstyrres, når de i skygge og
skjul kræver og får deres ret.
Har nu disse ofre en bestemt betydning for den sæd,
der ligger i jorden eller som i foråret skal sås? Herpå
ævner jeg intet bestemt svar at give. Når der i sagaerne
siges, at der ved midvinterstid ofres »til grodrar«, vilde
det jo passe i denne sammenhæng. En forbindelse mel-
lem julen og sædetiden synes der at være såvelsom mellem
julen og Vætter, der bor i jorden. Der sættes i Norge øl
og grød ud på håj 1il den, som har sit hjem dær under
jorden, et enkelt lignende træk er omtalt fra Danmark.
Endvidere hælder man øl og mad i sprække på fjæld og
julemorgen øl på ageren, som ad åre skal bære maltbyg,
og på humlegården. Det gælder ligeledes Norge. I Sve-
rige har man brugt at nedgrave det brød, der levnedes
i julen i »sådesbingen«, korndyngen, hvor det så blev lig-
gende til første plåjedag om foråret. Når husbonden
havde spændt for, delte han det med sine irækdyr. Blev
der noget tilovers fra måltidet, knustes det, blandedes i
sædekornet og såedes sammen med det. 1 det hele synes
skikken at have været den, at brødlevninger lagdes tilside
i juletiden og fremtoges, når ploven skulde sættes i jorden
den første forårsdag, da plovmanden delte det med sine
arbejdsdyr, okser eller heste. Således i Sverige. I Dan-
mark lagde husbonden endeskiven at juleaftensbrødet op
på bjælken. Den ene halvdel fik hestene får forårsarbejdet,
den anden blev smuldret og sået blandt sædekornet. Skik-
ken i svenske bygder er, at plovskæret skal, første gang
det sælies i jorden, småres med tællen fra julelysene.
Endelig ofres sammesteds til Glosoen for kornafgrøden og
til Nons heste for god engslæi, og i Danmark levnes det
sidste neg til det mystiske væsen »Goen« (Falster); det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
