Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 H. F. FEILBERG
s. 54 flg.: Dunwoody, Weather Proverbs (Washingt. 1883, Signal Service
Notes IX,, s. 101. — Julemærker, se Kr. IV. 372.289; Kr. Alm. IV. 104.30 flg.,
I? 85.5; Tr. Lund VII. 63. 405.88; Birkerod, Palæstra Antiquaria s. 48:
soliti sunt, vigiliis natalitiorum Christi, trabibus hypocausti sui, 12
incisuras pro totidem dierum numero cultro insculpere, ita ut prima
feriis natalitiorum primis responderet, secunda secundis etc., has in-
cisuras singulas singulis circnulis creta incluserunt. AÅdventante jam
diei primi temperie, si nubila deprehenderetur, circulum integrum
reliquerunt. Si serenus illo die Jupiter fuerit, eundem deleverunt, si
dimidia pars diei clara et dimidia pluviis, nive vel nubibus obscura,
dimidiam circuli partem, vel aliquam ejus portiunculam pro necessaria
portione expunxerunt« etc. Mærkerne må efter denne opskrift have
været noget anderledes end ovenfor angivet: var vejret skyfuldt, blev
kredsen stående urørt, var dagen klar, blev den udslettet; var dens
ene halvdel regnfuld eller tåget, den anden klar, slettedes et stårre
eller mindre stykke af kredsen. Tilsvarende mærker i Norge, regnede
fra lste juledag: se Folkeven XI. 470.410; Bergh I. 69; Storak. Saml. 77,
på Island, se Arnason II. 564.2, jfr. jélaskrå s. 561; beregningen efter
timerne i natten får mikkelsdag, se Lexic. Myth. 1111. Hos Bilfinger,
Julfest s. 60, omtales, at denne forbindelse mellem de 12 dage og
årets 12 måneder må have været kendt i Byzans under Constantin
Porphyrogenitus, i det 10de århundrede; i Mélusine I. 14 (Frankr.)
omtales de 1683. Et lignende varsel af 12 dage ved solhverv, da Rib-
huserne sover i Savitars hus efter Vedaerne, er hermed sammenstillet,
se Hardwick Trad. 66, hvad der dog vel er en usikker gætning, jfr.
Oldenberg, Religion des Veda (1894) s. 236. Dagene kaldes i Tyskland
>»Loostage« og formen af kredsene er beskrevet, Meier Sagen 473.237,
jfr. Kuhn Westph. S. II. 115.3584; Schmitz Sitten und Sagen des Eifler
Volks I. 4; Meyer Bad. Vik. 483; Schindl. 258.
Der er dog her visse ting at mærke, idet disse eller tilsvarende
12 dages vidnesbyrd kan omstødes. I Danmark er Pouls dag (/7) den,
der skal passe med dem, ellers kaster St. Poul alle julemærker om
(Fh. Ordb.). Hermed kan sammenstilles, at i Italien begynder man
at tage mærke fra lste Januar og tæller til 12te, men fortsætter så
med d. låte svarende også til December, d. lide til November, således
at de næste 12 dage varsler for månederne i omvendt orden (Pitré
Årch. III. 524 (Romagna); Rivista I. 453 (Castel Bologn.). Det kunde
synes rimeligt, at denne tællemåde oprindeligt har stået i forhold til
den her brugelige, idet d. 25de Januar for begge bliver en afgårende
dag. I Schwaben, hvor der tælles fra lste juledag, er kongedag,
d. éte Januar, afgårende for mærkerne. Er det tårt vejr denne dag,
gælder julemærkerne, falder sne eller regn, er de ugyldige (se Meier,
Sagen, Sitten u. Gebråuche aus Schwaben s. 473.237.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
