Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
w
ANMÆRKNINGER 333
1) Som alt omtalt er den sædvanligste beregning, at man begynder
fra lste juledag og tæller til kongedag; se Wuttke nr. 74; P. Vik.
IRI Wh.VIKSTSS 235 (Thyr.) 117190 XGossensass); Z. TOM. 1,210
(Mosel), 394 (Mark); Meier, Sagen 473.237 (Schwaben); Vernal. Alpens. 346;
Tr. pop. IV.651 (Normandie): RD. Belge 11.328; Mélus. 111. 278.19 (Vosges).
— 2) Andre steder begynder man fra Luciedag, d. 13. December, og
tæller til lste juledag, »calende di matale«; Tr. pop. IV. 651; P, Usi
11. 102 flg. (Sicil., Calabr.); Pitré Spett. Feste 458: P, Arch. Il. 524; Ri-
vista I. 458 (Puglia). — 3) Eller der begyndes Thomasaftensdag og tælles
til nyårsdag, se Wuttke nr. 74; jfr. CamW. 243, dagene regnede fra
ju! eller nyår eller fra »handselmonday«, 2: forste mandag efter ny-
årsdag s. 2415. — 4) Endelig begynder en temmelig almindelig bereg-
ning med nyårsdag, således at det er de første 12 dage i det nye år,
som råder for vejret i årets 12 måneder: se Kr. Alm2 I. 81.25 (Sundev.)
Tr. pop. IV. 651. 239 (Bretagne, Landes), IX. 333 (Mentona); P. Arch. III.
524 (Romagna); Rivista I. 71 (Valesia), 145 (Syracus), 385 (Siena), 453
(Castel Bologn.); jfr. Amer. Folkl. V, 300 (Tenessee). — Efter en fransk
meddelelse, Laisnel de la Salle Il. 280 hedder det gamle års 7 sidste
dage »les éprouves« og råder for de 7 forste måneders vejr. — 5) En
hel anden beregning i Makedonien: de 12 forste dage af August råder
for vejret, MaFlkl. 62, — Skåle af log med salt, Urdsbr. II. 99 (Ditm.) i
juletylvten: Wuttke nr. 329, jule- el. nyårsaften; Wh. Vik. V. 97 (Thyr.);
Kuhn NS. 404.128, juleaften; Meier Sagen 469.226, nyårsnat; Meyer Bad.
Vik. 483, juleaften kl. 12, log- el. nøddeskaler sættes på 12 skrevne
månedsnavne; Vernal. Alpens. 340, juleaften (Nedre Osterr.), under
messe; ZfM. 1. 240.11, juleaften (Mosel); RD. Belge 11. 328, juleaften, vand
i 12 løgskaller, varsel af, om det svinder hurtigt eller langsomt; Tr.
pop. 111. 103, XIV, 663 (Franche Comté), juleaften, svar når man kom-
mer fra messe, do. XI. 568 (Elsass), 12 ringe af stort log, fyldte m.
salt, hensatte juleaften, svar kongedag, jfr. Laisn. II. 280; Mélus III.
278.20 (Vosges); ØD. Béhmen 562, jule- el. kongeaften; Urquell Il. 346
(Bulgar.), nyårsnat, do. 305 (Riesengeb.), I.? 310 (Czech); Wuttke nr. 329.
på hvert bordhjårne en saltdynge, som gælder for 1/4 år, synker den
sammen varsles dårligt år (Erzgeb.), jule- el. nyårsaften: Ndl. Vik. III.
180.27, varsler fra 12 grankogler på kakelovn, kongeaften, en for hver
måned.
. 93. Kaste bygkorn på hed arne, Tr. popol. Xl. 93 (Metz); Urquell I.
130 (Elsass); Finamore, Credenze Abbruz. 73, tolv ærter lægges, mens
klokkerne ringer eller under elevationen, på den fejede arnestens
glødende flade, og man tager varsel af deres spring, det kaldes: " fare
le calende di natale«; Rivista I. 237 (Bologna); P. Arch. XV, 265 (Sardin.)
m. henv., korn el. bånner; den samme prøve umiddelhart efter host,
se Tr. pop. Il. 427 (Frankr.), Leland, Etr. Remains 319; Meyer Bad. Vik.
IL 923
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
