Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 1. De første vilkaar og de grundlæggende hovedtræk hos den norske filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l8
dagen fer den politiske nygrundlægning reist sig et nationalt universitet1.
Ved det indtok filosofien en førsterangs plads, repræsentert ved et fakultet
for sig (blandt universitetets otte). Det var meningen det skulde være 3
professorer i faget. Saa mange blev det aldrig, og efter den nye fundats,
som traadte i kraft i 1824, blev filosofien et akademisk fag blandt flere i
et av de 4 (senere 5) fakulteter som repræsenterte universitetet.
Det unge Norge som nu kunde vente at finde metodisk veiledning i
videnskap og tænkning, hadde i de første aar ikke de bedste vilkaar. Naar
man sætter sig tilbords, faar man ta mot rettene slik de kommer efter
tur, men hvad man med føie gjør regning paa, er at servicet skal være
komplet og betjeningen være ved haanden i rette stund. De erfaringer
man i det punkt skulde gjøre med filosofien i Norge, var imidlertid noksaa
mistrøstige. Det feilte baade læremidler og lærerpersonligheter og gik
derfor, at se til, ut i ødet. Men det baader litet at klage; la historien
selv vidne om det som ventet filosofien, dens skjæbne og vanskjæbne,
dens armod og dens nyblomstring eftersom det led paa. I arbeider som
det før har været vist hen til (festskriftet for universitetets
hundredaars-jubilæum og en avhandling i Kr.a Videnskapsselskap om psykologiens
historie i Norge), har jeg særlig behandlet filosofien under synsvinkel av
en fremtoning indenfor universitetet. Lange veier sparer jeg mig at
gaa, fordi jeg saaledes i flere stykker allerede har utført mit ærind. Det
skal imidlertid være sagt med det samme at opgaven denne gang er lagt
noget anderledes an, og rammen er blit væsentlig videre. Forsøket paa
at naa ned til de inderste historiske røtter har ført til at billedet er blit
fyldt ut paa flere punkter. 1 den skildring som staar nedenfor, vil mangt
komme ind som er ment at skulle være filosofi, men ikke er det; atter
andet vil bli tat med som hverken er ment at være filosofi eller er det.
Og det hænger det slik sammen med. Tanken kan løftes op i filosofiske
høider ogsaa ved et ræsonnement som hænger noksaa lavt nede, bare
retningen bær opover. Det er menneskers vis at kalde ogsaa det for himlen
der ligger som skybunker ikke saa særlig høit over vore hoder. Og at
det ikke er ret dette, glemmer vi let fordi skyen, naar vi først ser i
dens retning, ikke stanser vort blik, men sender det videre forbi op mot
den virkelige himmel med dens uendelige blaa. Endelig skal man merke
sig at det som ikke vil gjælde for filosofi, som ikke er det og aldrig vil
bli det, likefuldt kan være en realfaktor i de aandelige tilganger som fører
til filosofi. Filosofiens historie er fuld av momenter som har liten lik-
De første studerende ved universitetet i Kristiania blev indskrevet 5te juli 1813; et
halvt aar i forveien var de 6 første lærere for universitetet blit utnævnt, med filosofen
Treschow i spidsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
