Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 1. De første vilkaar og de grundlæggende hovedtræk hos den norske filosofi - 2. Filosofen Treschow i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
223
med sin tanke. Naar vi derfor i dette verk av Wergeland har at hilse
tilsynekomsten av det første filosofiske digt paa norsk grund, saa maa det med
det samme siges at det litterært set er et dødfødt produkt, og det staar
ikke andet tilbake end kort at referere de momenter i det, som gjør at
det overhodet har krav paa at nævnes i denne sammenhæng. Wergeland
byr paa et slags religions- og politisk filosofi. Paa grundlag av symboler
med gammel orientalsk ophav, og av historie, laant fra kristendommen,
arbeidet han ind i digtet sin brændhug for menneskerettighetene og sin
politiske og republikansk farvede idealisme. Det sidste maatte for en
individualitet saa utpræget pædagogisk stemt som Wergeland være
hovedsaken. Det var ham om at gjøre ut av en væsentlig religiøs fantasi
at trække op linjerne for den moralske og politiske historie for
menneskeheten. Gjennem symbolske skildringer viser han hvorledes
menneskets natur gjennemgaar renselser og løftes op til godhet, renhet og styrke;
hvorledes i slegtens liv frihet og aand bryter igjennem al nød og strid
frem til seier. Det er alt sammen sterkt tænkt1, og naar man blir ør i
hodet av al den hjælpeløst opdyngede logisk-æstetiske tam-tam i skriftet,
saa blir man omvendt ogsaa naturlig smittet av varmen i det som blev
præket av denne troende aandens kjæmpe2.
2. Filosofen Treschow i Norge.
Wergelands tro har et evolutionistisk grundlag, og de tanker om
utviklingen som digteren har sat paa noter, har han tvilløst faat gjennem
1 Varmt anerkjendt samme aar verket kom ut, av en beundrende forf. i „Morgenbladet"
1830 nr. 273. At man bak merket G. S. skulde ha at læse prof. Georg Sverdrup, var
allerede paa forhaand av indre grunder litet sandsynlig, og er nu utelukket efter det
som P. L. Stavnem har lagt frem i festskriftet til Gerhard Gran 1916 s. 102 ff.: En
anonym Wergelandsforsvarer.
2 I en tankevækkende undersøkelse i Festskriftet for Gerhard Gran s. 77 ff., Skapinga,
Menneskja og det 3die Rike retter Halvdan Koht opmerksomheten paa sammenhængen
mellem denne digtning av Wergeland og den hellenske filosofi; særlig tænker han paa
nyplatonismen, som jeg forøvrig, i motsætning til E. Zeiler, tror er avgjort ældre end
Plotin fra omkring midten av 3dje aarh. efter Kr. Se mit skrift, Der Logos II, 1899
s 393 ff. Det er tvilløst rette spor Koht her følger. I denne sammenhæng kan det
mindes om hvad Wergeland skyldte Treschow, hvis navn prydet titelbladet for dette
W.s skrift. I Treschows systematiske tænkning er nyplatonsk som anden
gammelhel-lensk filosofi merkbart repræsentert. Men det er spørsmaal om ikke paavirkningen paa
Wergeland efter sin art skyldes speciel læsning av kirkehistorie og senjødisk-kristelig
teologi, og om ikke nyplatonismen i hans fantasi i dette tilfælde er traadt i skyggen
for mere orientalsk prægede halvkristelige retninger som gnosticismen og den strengt
dualistiske manikæisme, to historiske grundformer for religionsfilosofien som hver
studerende teolog vil maatte nødvendig gjøre kjendskap med. Dersom man fik rede paa
hvad Wergeland vel kan ha hørt og læst om disse emner ved universitetet og dets
bibliotek!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
