Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 4. Monrad og hegelianismen - 5. Hegelianismens og den spekulative tænknings enevælde ved universitetet til aar 1900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
Ikke paa noget punkt kommer en virkelig oplysning. Ingen gang blir
sjælslivets faktiske ytringsmaate tat frem og skildret, aldrig forvilder sig i
dette magasin for abstrakter et konkret eksempel fra menneskenes naturlige
tilværelse. Man aapner som læser sin sjæl for at gi rum til reale
kundskaps-værdier. Og hvad kommer i pladsen? Lutter ord. For at gi en prøve
paa læreboken: Fornemmelsen skildrer M. som »den konkrete
sig-finden-bestemt, altsaa den vaakne tilstands reelle fylde«. Hvad nytter hele fylden,
naar man ikke faar vite hvad det blir fyldt op med? Og det vi spor
om ved den vaakne tilstand, er netop hvad den »konkrete
sig-finden-bestemt« mener for noget. Paa det svarer M. intet.
Sandsynlig har Monrad heller ikke ventet man skulde komme med
noget saadant spørsmaal i filosofien. Det var i det hele en uting med al denne
spørgen; konservativ til bunden av sin sjæl søkte han støtte i
autoriteten og saa med misnøie paa al elsk for det som var nyvorent, det
være sig nu paa politikkens, religionens eller den filosofiske tænknings
omraade. Gik man ikke der og brydde sig med alskens detaljer, »stængt
inde i laboratorier og kabinetter«! Hvad skulde alt dette braak til for?
Var ikke det hele oplagt og sandheten git, nu da verdenslogikken var
blit aabenbaret gjennem Hegels filosofi? Stadig er omkvædet hos ham
selv: Jeg utgir mig ikke for at bringe noget nyt. Videnskapen har sit
almengyldige, i dagen liggende indhold og er ikke fra igaar.
Verdens-overflaten kom for den filosofiske tænkning paa den maaten til at skrumpe
ind til en noksaa trang gaardsplads. Det absolute system, som var hans
livs præken, gav en for alle gang rammen for de emner det var værdt at
diskutere, og for de tænkere som hadde krav paa opmerksomhet. Hans
galleri av historiske tænkere var mest opfyldt med gamle ærværdigheter.
Endnu saa sent som i 1896 nævner M. i sin filosofiske propædeutik ikke
mænd som Wundt, Spencer, Stuart Mill, Darwin, Comte, ja ikke engang
Lotze er kommet med. Derimot har han fundet plads for en henvisning
til Chr. Wolffs Vernünftige Gedanken von Gott, der Welt und der Seele
des Menschen, auch allen Dingen überhaupt (!). Et verk forfattet i 1719,
4de oplag 1729. At gaa og stelle om mumier kan gjøre en sløv for det
som blomstrer oppe i dagens lys.
5. Hegelianismens og den spekulative tænknings
enevælde ved universitetet til aar 1900.
Monrad hadde fra 60-aarene av ved sin side som medarbeider ved
universitetet G. V. Lyng, universitetsstipendiat i 1858, fra 1869 Welhavens
eftermand som professor i filosofi, † 1884. Han har skrevet nogen mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
