Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 12. Fortsættelse av den akademiske transscendental-, moral- og religionsfilosofi i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H.-F. Kl.
man helt til slutten av forrige aarhundrede kunde være av de problemer
som ellers overalt i kulturverdenen var blit reist ved religionshistorisk
kritik og empirisk granskning av sjælslivet, det faar man et billede av
gjennem K. Feilbergs forfatterskap. Hans skrifter har et visst filosofisk
tilsnit; men det er ikke let at se at han kan ha tænkt sig dem som andet
end som bekjendelser av en troende mand. Om kulturbevidsthed og guds
bevidsthed 1893 er grublerier over det middelbare og det umiddelbare,
over naturen og over gud. Paa samme linje staar: Til mysteriets theori
1897 og Gaadens løsning 1899. Videnskapsselskapets Forhandlinger for
1901 indeholder en avhandling av ham: Hvad skal vi forstaa ved aand?
F. bevæger sig her i en teologisk-metafysisk diskussion som ikke har
noget at gjøre med kritisk filosofisk tænkning.
Somme forfattere bærer paa en interessant maate merke av at arbeide
under de for overgangstiden eiendommelige aandelige vilkaar. Deres
tænkning var fra først av orientert i ældre retning, men de er kommet
under paavirkning av en mere moderne aand, uten dog derfor helt at
skifte standpunkt, ialfald uten at forandringen i synsmaaterne har
dokumentert sig fuldstændig i det de har skrevet. Som religionsfilosof og
moralist er E. F. B. Horn en særpræget skikkelse, med tildels
interessante originale synsmaater; dog syslet han mest med at lægge frem nogen
smaa kritiske indfald og intentioner i et slags konverserende form uten
tydeligere logiske horisonter. I 1877 utgav han sit verk: Mennesket og
moralen. Skriftet har som flere andre publikationer av H. nærmest
karakteren av et (liberalt) indlæg i en teologisk strid. I flere avhandlinger i
Videnskapsselskapet har han kastet ut læseværdige tanker. I
Videnskapsselskapets Forhandlinger for 1881 no. 6, Om personlighetsbegrebets rette
omfang, gir han bl. a. en rammende kritik av visse halvt poetiske, halvt
metafysiske forestillinger om personlige eksistenser hvis natur ikke kan
paavises. Horn er sterkt optat av rytmens betydning som forklarende
moment i det naturlige og historiske verdensbillede. Saaledes allerede i
den nævnte avhandling. Utførlig fremstiller han sit syn paa denne sak i
avhandlingen Periodicitetens betydning for Herbert Spencers filosofi
(Vid.-selsk.s Forh. 1885 no. 20). Han søker her at paavise en viss systematisk
bevægelse inden den positivistiske filosofi, slik som den utviklet sig, en
bevægelse som særlig kommer tilsyne i Spencers opfatning av hvorledes
rytmen gjør sig gjældende paa alle livets omraader. En tredje
undersøkelse : Om muligheden af en systematisk ethik paa positivistisk grundlag,
trykt i Vid.selsk.s Forhandl. 1886 no. 18, fortsætter den tankegang han
utviklet i den foregaaende avhandling. Med Spencer er det i etikken skedd
et fremskridt i systematiserende retning, idet pluralismen hos hans posi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
