Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 12. Fortsættelse av den akademiske transscendental-, moral- og religionsfilosofi i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
fii.osofien i norden.
129
tivistiske forgjængere er blit avlest av dualismen: Læren om de to
motstridende motivstørrelser altruisme og egoisme, et motsætningsforhold som
gir anledning til at iagtta tilstedeværet av en rytme, og som fører emnerne
for værdsætningen ind under loven om kræfternes paralellogram. Selve
den metodiske grundtanke hos Spencer kritiserer Horn som noget for
subjektiv og summarisk, og vil ha den supplert med en anden, nemlig reglen
om det symmetriske, en egenskap som særkjender det individuelle. (Er
slegten eller begrepet rytmisk, saa er individet symmetrisk). — A.
Wildhagen gav i 1887 ut: En fremstilling av vor tids determinisme; skriftet
er meget objektivt og røber god forstaaelse av problemstillingen i den
nyere tids tankegang. Olaf Ellefsen offentliggjorde i 1893 et litet skrift:
Om moralens oprindelse. En psykologisk undersøgelse av
moralspørgs-maalet. Med en udsigt over dets drøftelse i den engelske filosofi. Om
moralens indhold er det ikke saa utbredt uenighet som om motivet for
moralhandlingen. Forfatteren søker at utrede problemet særlig ved at
gjøre to synspunkter gjældende: Aktivitetstrangen og sammenstøtet mellem
de forskjellige individualviljer. Hverken lystkapaciteten hos subjektet eller
den direkte virkning hos de lystbetonte erfaringer avgjør viljestendensen :
Trangen til at være virksom, en drift til at gjøre sig gjældende hører til
de bærende momenter. Det er hos mennesket en utbredt trang til at faa
andre ind under sin personlige magt, paatvinge andre sine idéer og
saaledes regulere andres aktivitet. Gjennem en utførlig dokumentation viser
E., hvorledes det i dette ligger noget som fører utover princippet om
velværet i mening av direkte selvophold. (Forøk din sjælelige aktivitets
indhold og dens kontinuitet!) Til psykologisk forklaring av det moralske
motivliv fremhæver E. efterligningsdriften og tillægger suggestionen en
stor rolle. Men livet viser ikke bare en harmonisering, det byr ogsaa
paa et spændingsforhold mellem handlingsmotivene hos de ulike individer.
Moralens funktion maa søkes i en regulering av forholdet mellem
forskjellige aktiviteter. Herunder volder finheten i det menneskelige
personlig-hetsvæsen at moralspørsmaalet kompliceres. Forfatteren drøfter det
moralsk fortjenstfulde i forbindelse med moralteorien hos Kant. Den
psykologiske forskjel mellem et autoritativt moralstandpunkt og et værdimotivert
griper dypt ind i spørsmaalet. Men om moralhandlingen psykologisk er
motivert saa eller saa, altid har moralen som historisk livsfremtoning til
særmerke at indeholde en organiserende idé. Brud paa moralen vækker
saa sterk reaktion hos os fordi det krænker den organiserende tendens i
den menneskelige virksomhet. Det maa kritiseres hos forf., at det ikke
kommer frem hvad for utvikling — psykologisk og etisk — som gir de
menneskelige handlinger den specielle egenskap av moralitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
