Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
BREVE TIL EN VENINDE.
den: naar Lyset sejrer over Mørket, og alle
Mismodets Svartalfer flygter langt, langt bort. Det gælder
om at se sine Sorger i Sandhedens Lys; man kan
ikke se dem i Mørket uden at forvanske noget, og i
Forknythedstimerne tror man, at Skylden ligger hos
Andre eller i Omstændighederne. Først naar man
finder Punktet, hvor man selv har Uret, faar man Ro
i Sindet og Klarhed i Tanken."
„Jeg har ingen Tro til Rejser som Middel imod
sjælelige Onder. Sorgen sætter sig bag Rytteren paa
Hesten, og Adspredelse er den lige Vej til
Fortvivlelse, naar der er noget alvorligt i Vejen. Kun
Taal-rnodighed overfor Gud — han piner os jo ikke, som
et Barn kan pine et Insekt af Kaadhed eller
Ondskab, men fordi vi trænger dertil. Hvem vilde, turde
trænge sig imellem Lægen og den Syge?"
„Jeg hader intet Menneske i Verden, men der er
to Magter i Livet, som jeg hader: Kulden og
Mørket. Derfor lider jeg ved Vinteren, Kulden er
endnu i sin Velmagt: „Dagene længes, og Vinteren
strenges." Men det, at Dagene længes, at Mørket
afvæbnes, fylder min Sjæl med Glæde. „Nu
skrider Natten sorte, og Dagen stunder til, Gud, lad dem
blive borte, som os bedrøve vil!" Den Forjættelse,
som ligger i disse Ord, har altid rørt mig saa dybt,
thi Gud vil visselig ikke sende andre Sorger end
dem, vi have godt af. Alt hvad der forhærder
Sindet og lammer Viljen til det Gode, kommer ikke fra
ham; saadanne Sorger forsvinde, naar man prøver at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
