Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 BREVE TIL EN VENINDE.
se dem i Himlens Lys. Vi forstaa ikke hverandre
helt, vi forstaa næppe os selv, men han forstaar os
og leder os gennem Mørke til Lys, gennem Død til
Liv."
.,Jeg tror kun, Mennesket kan mødes med Gud i
den inderlige Stræben efter at overvinde det Onde
med det Gode. Enhver, der vinder en saadan Sejr
— og undertiden gaar dog i ethvert Menneskes Sjæl
det Gode af med Sejren! — vil, maa føie, at Gud
er ikke langt borte, i ham lever, røres og ere vi."
„Jeg har været meget medtaget. Du mærkede
kun Virkningen af den aandelige Spænding, jeg var
bragt i, og tænkte vel, at naar jeg blot gik videre,
eller forceredes videre, vilde jeg igen komme i det
aandelige Spor, jeg af Naturen var bestemt til at
følge. Jeg troede det maaske selv; jeg ønskede det
i al Fald. Men naar du vidste, kvor jeg kar lidt
ved Eftervirkningen, som kommer efter enhver
udadvendt Livsytring kos mig, fordi jeg er for svag til
at bære den, smerteblandet og tveægget, som den er,
saa vilde du i dine Tanker stille det i Bero, ligesom
jeg selv gør det. Ensomked og Tavsked er
Livsbetingelser for mig, som jeg nu er, og kun fordi jeg
lever i Ensomked og kan kvile ud i Tavskeden, er
der maaske MuKgked for, at jeg kan tilkæmpe mig
den nødvendige Ro til et mere aandelig bevæget
Samliv med andre Mennesker, som følger med en
Forfattervirksomked, om man end bor aldrig saa
alene."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
