Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
BREVE TIL EN VENINDE.
Jeg veed, der hænger en Sky over Byen,
Jeg veed, Gud Fader er over Skyen,
og i den mørke Stemning siger jeg til mig selv: Nu
gælder det at huske paa, at Gud er over Skyen!
Saa spredes Skyerne altid f’or mig, om ikke før, saa
om Aftenen, naar jeg har baaret Trykket, saa godt
jeg kunde, hele Dagen. Taalmodighed og Arbejde
er det eneste Middel mod Tungsindet, som jeg kan
tænke mig, Adspredelsen er derimod dets Næring.
Hvorfor ruger dette Mørke over Livet, hvorfor
skal der „hænge en Sky over Byen", hvorfor se vi
ikke i Aanden „Gudherren i Luer af Livets Sol sidde
i Himlen paa Magtens Stol?" Ja, det burde man vel
aldrig forske efter; men jeg har gjort det alligevel
og svaret mig selv med det Spørgsmaal: Hvorfor skal
Børnene sidde i den mørke Stue, førend de kommer
ind til Juletræet? Ak! Børnene have det forud for os,
at de kende og elske deres Forældre, de tro, at
deier Juleglæde i den lukkede Stue. Vi maa tro og
elske Gud. Naar vi tro, „at dette Livs
Forkrænkelighed er intet mod Herligheden, som skal
aaben-bares for os," saa maa vi kunne vente, ligesom
Børnene vente paa Juletræet. Hvem veed ikke fra sin
Barndom, at dette Mørke har sin egen vidunderlige
Tillokkelse, at der er Tryghed i Forventningen og
Henrykkelse i Utaalmodigheden? Hvem der kunde
indgaa med det Sind og indgaa fra Mørket til Lyset
uden at have forsyndet sig ved Tvivl og Mismod!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
