Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schillers „Røvere" (Carl Moor), af Goethes „Egmont",
Tempelherren i Lessings „Nathan der Weise", o. s. v.
Deklamatorierne fik megen Tilslutning fra Publikums
Side og vakte alle stort Bifald. Ogsaa Foersoms Kunstfæller
blev revne med af den almindelige Stemning og betragtede
ham som Autoritet paa Versekunstens Omraade; hos ham
søgte de Oplysning om, hvad det egentlig var i den
dramatiske Digtnings Dialog, som gjorde den til Vers, og om,
hvorledes disse skulde fremsiges. Flere af hans Kammerater
fulgte lidt efter lidt hans Exempel og gave lignende
Deklamatorier; men endog Saadanne, der hverken havde Begreb
om Vers — langt mindre om, hvorledes de skulde behandles
— eller Smag for at vælge Digte, erhvervede sig Tilladelse
til at foranstalte deklamatoriske Aftenunderholdninger, der
ved deres Gyselighed afskrækkede Publikum fra Arten. Det
var kun Pengespekulation, der satte dem i Scene, og efter
en Snes Aars Forløb havde disse Extravagancer umuliggjort
den oprindelig saa nydelsesfulde og uddannende Institution.
Foersom harmedes inderlig over at se sin egen kjære og
hellige Gjernings Karrikatur.
VI
Foersom var dog ikke blot en udmærket Fortolker af
Andres Digte — han var selv Digter. Hans egne Digte røbe
imidlertid ikke noget stort Kald paa Digtekunstens Omraade;
de vidne mere om hans Evne til at opfattte og gjengive, end
til at skabe, hvilken Evne kom ham i rigt Maal tilgode som
Oversætter. Hermed skal dog ikke være sagt, at han i sin
Digtervirksomhed manglede Originalitet; men hans Begeistring
for det Skjønne, Rene og Ædle overgik langt hans Fantasi.
Hans Digte røbe en stille, from og mandig Aand, og der er
Sandhed og Natur i dem. Formen var efter den Tids
Maale-stok god og Udtrykket smagfuldt, om end ingen af disse viste
sig synderlig udprægede eller eiendommelige. Der var
overveiende Vemod i hans Tone, aldrig Humor eller Satire. Selv
satte han sin Digterbegavelse lavt og skrev som oftest
anonymt; han tiækker sig tilbage blandt „de uberømte, navnløse
Sangere" og siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
