Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vintersædet (1815—21)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Det var Kærligheden til Danmark, der drev Grundt-
vig ind i det langsommelige, slidsomme Arbejde med
Sakses og Snorres Fordanskning. Og hans Kærlighed
gjorde ham seende, saa han i en Tid, der næsten var
blind for aandelig Sammenhæng og for Folkets dybeste
Natur, fandt en saadan Sammenhæng og anede et fælles
Naturgrundlag gennem Aarhundrederne.
Han blev saaledes vel den første, der udtalte, hvad
Nutidsvidenskaben har efterlevet, at vort Modersmaal
skal granskes i den levende Tale, der indenfor det
fælles „Rosenbaand“, som holder os sammen, dog baade
i Ord og Klang er saa vidt forskelligt i alle vort Lands
Egne. Gennem sit den Gang enestaaende Kendskab til
denne levende folkelige Tale, især paa Sælland, kunde
han ligesom lytte sig frem til de Mænd og Kvinder,
hvis Aand forlængst foer hen. Han blev sikker paa,
at det samme Sind, han anede hos dem, ogsaa laa
dybest i Samtiden, især hos det jævne Folk. Der skulde
blot kaldes paa det. Og der skulde kaldes med Moders-
maalets Røst i allerdybeste Forstand. De gamle endnu
levende Ord og Vendinger, hvori Folkets oprindelige,
evigt unge Aand, om end svagt, dog stadigt rørte sig,
skulde tages i Brug. Med det skulde vore gamle Krø-
niker levendegøres. Thi i det klinger vor Moders Tale,
jævnt og „miideligt“ og fyldt af „Kærminder“. Og
denne Tale maatte nødvendivis røre Hjærterne hos Nu-
tidsslægter, fordi den dybest bringer Bud fra selve det
gamle Folkehjem.
Det var oprindeligt Snorres islandske Norges Konge-
krønike, han havde givet Løfte om at oversætte. Men
det var ham umuligt at lade Sakse ligge. Der er vel
ingen Dansk, der har elsket Sakse som Grundtvig, trods
hans mange Klager over, at Sakse har skrevet sin Dåne-
saga paa Romersproget. I kraftige Digte har han prist
den gamle „Runemester“ og takket ham af Hjærtet —
denne Klerk, der ikke var bange for at skrive: „Jeg
mener, at det ligesaafuldt er en hellig Pligt at skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
