Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
efter et borgerligt Herredømme over Folk og Riger.
Det er altid saa, og enhver, som blot véd, at de Kristne
til alle Tider selv har krævet den fuldstændigste Frihed
for deres Tro og Gudsdyrkelse, maa jo ogsaa kunne
indse, at dersom Kristendommen vilde nægte andre
samme Frihed, da baade forbrød den sin Frihed og
forstyrrede tillige selve det Frihedselement, hvori den
ene kan aande, leve og trives. ...
Og naar man vil
kyse os fra denne Frihed ved at opregne den Mængde
Farer, som den skulde kunne medføre, skal vi bære
os ad, som naar nogen vilde kyse Livet af os ved at
opregne og afmale alle de Farer, som Menneskelivet
unægtelig er udsat for fra Vuggen til Graven —
lige-
som vi da aldrig burde svare andet end: „Livet duer
til alt og Døden til intet, derfor vil vi beholde Livet
og søge at undgaa og gennemgaa dets Farer, saa godt
vi kan“, saaledes skal vi ogsaa svare her: Friheden
duer til alt godt, Trældommen duer til intet godt i
Aandens Verden, derfor vil vi have Friheden med alle
dens Farer“.
„Derfor i Kirken som i Skolen: Trældommen dø og
Friheden leve, om saa Alverdens Provster, Biskopper
og Paver hellere vil dø med Trældommen end leve
med Friheden!“
Under Forhandlingerne om „Almueskolen“ vedkender
han sig aabent sin „gruelige Sky“ for alt, hvad der
kunde kaldes Skoletvang. „Jeg véd meget godt, at der
e.ndnu er mange, som tror, at Staten er berettiget til
at tvinge og afrette alle Børn under Forudsætning af,
at de ellers vilde blive som vilde, som Fæ, som Dyr
. . . . men jeg tror, at naar vi kan gøre noget for at
udbrede folkelig Oplysning og Dannelse, da behøver
der ikke at være saadanne Afretningsanstalter.“
Naturligvis vil Grundtvig have Religionsundervisningen
ud at Folkeskolen som tvungent Fag. —
Grundtvig var Medlem af Rigsdagen 1849—56, dels
som Folketingsmand for Præstø Kredsen, dels for Skæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
