Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:o 1 - Bibliotekarien H. Nyhuus, Et af bibliothekernes fremtidsspørsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spergsmaal d ref te t af en indbudt videnskabsmand og saa at inaatte indremme,
at hvad denne mand havde at sige var berettiget.
Samtidig som praesident Eliot holdt sin opsigtvaekkende tale for de
amerikanske bibliothekarer, fik jeg anledning til at sige en del sandheder
af samme slags til medlemmeme af det i Kjebenhavn forsamlede nordiske
akademiske mede (jfr Beretning om det 3:dje nordiske akademiske mede.
Kbh 1902). Det lykkedes mig imidlertid ikke at interessere tilhereme for
mine meninger.
Men den tid er antagelig ikke saa langt borte, for spergsmaalet inelder
sig ogsaa hos os. Og jeg tillader mig at spaa, at vi skal opleve den dag,
da afbenyttelsen blir brugt som vaerdimaaler ligeover for de fleste af vore
bibliotheker, og at der maa blive truffet bestemmelser om, hvad der skal
magasineres og hvem der skal magasinere. Med nutidens kommunikationer
og med den literaere udveksling som finder sted, er det slet ekonomi for
ikke att sige mere, at sprede i mange bibliotheker exemplarer af et vaerk,
som sjelden eller aldrig blir benyttet for at det skal spise op betydelige
dele af vore smaa midler til kataloger, indbindning, hus o. s. v. og tage
arbeidstid fra bibliothekareme.
Naar jeg atter bererer dette spergsmaal ’er det, dels fordi det er det
mest aktuelle inden faget, dels fordi jeg vil rette en indtrengende advarsel
til vore folkebogsamlinger mod at lade sig lokke til at kjebe eller endogsaa
modtage som gave beger som ligger udenfor deres arbeidsfelt. Disse beger,
som under en gaves maske forseges indsneget i bibliotheket, er i
virkelig-heden smaa indvoldsorme, som spiser bibliothekernes mad og undergräver en
ofte naturlig staerk fordeielse. Midlet mod disse fiender er dels
agtpaagiven-hed ved kjeb, afvisning af gaver og förståndig udrensning.
Saaledes forsynet som de nordiske lande nu er med videnskabelige
bibliotheker, ber folkebogsamlingeme begraendse sine virkefelt, vaere
opmaerk-som ved remplacering af udslidte beger, saa der ikke kjebes et nyt exemplar
af en bog, som publikum er faerdig med, og i hele driften taenke paa at
dividere udgifterne med den sterst mulige afbenyttelse.
I bibliotheker i middels store og mindre byer ber bogbestanden kunne
holdes paa nogenlunde samme bindantal. To faktorer vil vaere behjaelpelige
til at opnaa dette resultat: 1) den ovennemte undladen af at remplacere
udslidte beger (som simpelthen bliver at kassere), 2) et stedse voksende
udlaan, som vil föreges parallelt med nyanskaffelserne.
Der er mange bibliotheker, som ikke er istand til att rumme sine egne
beger. Det Deichmanske bibliothek f. eks. har circa 15,000 bind udlaanet.
Det vilde blive en meget vanskelig situation, om alle disse blev indleveret
paa en gang.
Haahon Nyhuus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
