I kamp mot rasjonalismen- 17 geistlige talekunst". Denne boka fekk stor innverknad paa presteskapet baade i Danmark og Norge og en daa vidare utover, Ho fortel m. a. om, korleis ein geistlig bør té seg, naar han talar. „Man maa b verken aabne munden saa meget, at tænderne bliver blottede, ikke heller knibe læberne for meget sammen, begge dele «e mangel paa opdragelse. At opblæse k indbakkerne at bide paa læberne, og imidlertid stanse i talen, at slikke sig om munden eller afc vride den til den ene side ere saadanne feil, som lettelig kan opvække latter endog hos de tühørere, der ikke gjerne le. — Haanden ophæves, naar man taler om høie, ædle og værdige ting eller om himlen, luften, solen o.s.v, Føier man beundring, saa ophæver man den ikke alene, men stiller den perpendiculaire med fingrene lige i veiret og fiaden af haanden udad; men lader dem derimod synke, naar der tales om jorden, om nedrige og foragtelige ting. .Naar taleren taler om sig selv, besynderlig om en vis sindslidelse han føier, saa fører han haanden til brystet. Er denne aÉfekt noget sterk, f. eks. medynk, bedrøvelse over sig selv eller andre, saa slaar han haanden noget sterkere til brystet, dog maa dette ske sjelden og försigtig. - Dette syner kor langt folk var komne i slutten av det 18de iiundradaaret i a åndløyse og pedanteri, naar det galdt religiøs forkynning. Millom dei som med kraft, tala og skreiv mot rasjonalismen i Norge, var bispen i Bergen J. N. Brun og bondeguten Hans Nielsen Hauge. ■— 1 Danmark var far til Grundtvig ein av dei faae prestar, som ikkje va.r rasjonalist. Vinteren 1809—1810 vart. det so skralt med helsa hans, at ban maatte ha ein mann til hjelp i embættet. Han var daa ein m ånn paa 76 aar. Han vilde helst ha yngste sonen sin til kapellan. Grundtvig hadde ikkje større hug til aa reise fraa Kjøbenhavn, for lian tok til aa verte ein kjend diktar og vitskapsmann no; men likevel reiste han, for han vilde gjerne kome den gamle far sin til hjelp. Den 17de mars 1810 heldt han prøvepreika si (demis-preika) i Regenskyrkja. 9 Rasmus St&uri: (trui:;Uvi^