Prest i Vartov. 29 „Blandt de månge, som i disse Dage bringer Dem sin Beundring og Tak, er ogsaa de norske Studenter. — — Deres Digt og Daad vil aldrig glemmes. De omgives i Deres Aften af Fædrelandets og hele Nordens Taknemmelighed. — Vi ville søge at ta Arv efter Dem i vort Arbeide for Nordens Fremtid; faa eller ingen ville eie Deres Evner og Deres Kraft. Maatte hver enkelt, Månd og Kvinde i Nordens tre Lande arve om kun en ringe Del af Deres Begeistring og Tro, da vil Deres og vort inderlige Ønske opfyldes." Telegrammet var underskrive for studentsamfundet m. a. av Otto Blehr og Nordahl Rol f sen. Fraa 18G8 og like til hans død vart det halde mange „vennemøder", og Grundtvig flokka mange om talarstolen sin. Det største møtet var vei det, som vart balde aaret før han døydde (mai 1871). Over 2000 var tilstades og millom dei 150 norske høgskuleelevàr og høgskulevener med Herman Anker og O. Arvesen til førarar. Bjørnstjerne Bjørnson var og mfllom dei nordmenn, som fraa 60-aara og utetter stod i eit varmt og inderlegt forhold til Grundtvig. Daa Bjørnson i 1870 gav ut „Digte og sange", skreiv han til Grundtvig: „Selv gaar jeg paa min sangervei med ærefrygt forst ind til dig du største mnd i Norden, som vred, profetisk varsled gny-bag Nordens tunge morgengry der sk ah- i lyn og torden, men siden blid hug hav og Ijvjd af sagos øg av troens v wid paa bondens sæd har spillet; nu snefjældhvid paa nitti aar av tidens strøm ti IB age faar dit eget høie billed/' 1 eit dikt „Kirkeklokke mellem ædle malme", segjer Grundtvig: