Prest i Vartov. 31 fram. — 20 yngre prestar bar likkista ut or kyrkja. Liket skulde verte gravlagt paa ættargravstaden hans ved Kjøge. Det store liktoget fraa kyrkja til jarnbanestationen er skildra soleis av ein, som var med: „Da hu Toget satte sig i Bevægelse gik Studenterne i Spidsen. Efter Ligvognen gik en stor Del af Presterne, men efterhaanden blandedes Folk mere imellem hverandre. Paa begge Sider af Toget fandtes en tæt, næsten uoverskuelig Menneskemængde; der var neppe et Vindu, hvor Toget kom forbi, uden at det var opfyldt. Skibene flagede paa halv Stang, og det samme var Tilfælde med ikke faa private Husp. Der var noget stor-slaaet i at se alle, høie og låve, gamle og unge mødes i at hædre den Månd, der i tidligere Dage var elsket af faa, spottet af mange, hadet og frygtet af adskillige; hans Ligtog gjennem Kjøbenhavns Gader var i Saudhed kongeligt, og det kom flere end en i Tanker, hvad han han havde sunget i en anden Sammenhæng: „Saa skjønt et Eftermæle faar ei Strldshøvding hver." Da Ligvognen var naaet hen til Vartov, stansede den udenfor Kirken. Døren stod aaben, Orgelet spillede og snart tonede „Krist stod op af Døde" gjennem den bølgende Mængde. Det er med Føie blevet bemerket, at dette var det mest gribende Øieblik af hele Høitideligheden her i Byen, ligesom der vist ogsaa med Grund er bleven sagt, at en saadan salmesyngende Menneskemængde neppe er gaaet gjennem Kjøbenhavns Gader i månge Aarhundreder. Ved Jernbanestationen opløstes det store Tog, men 600—700 Mennesker, Mænd og Kvinder fra alle Landets Egne og endel Nordmænd, fulgte med i det Ekstratog, som førte Grundtvigs Lig til Kjøge.'1 Det vart. lialde månge taler for Grundtvig baade ved b aar a hans og paa venem ø te t 12 te septbr. Professor Hammerich, som før hadde uttala seg noko varsamt og reservera om Grundtvig, tala no fritt og heilt ut om honom som „en af Aandens udkaarne, en af voit Aarhundredes Veibrydere, hine Heroer, hele Kordens Ære, der tænder nyt. Lys i vore Lande." Nokre Kristi an ia-folk vart samde om, daa dei fekk fret-