I 32 Ar. JT..S. Grundtvig. nåden om Grundtvigs død, aa sende Bjørnstjerne Bjørnson og presten Dorn a as ned til likferda. Ved grava sa Bjørnson m. a.: „Da ligtoget idag bruste liidover paa jernbanen, saa jeg en arbeidsmand forlade sin ager, hvor ban pleiede, stige nogle skridt ned mod toget, stryge buen af og staa der rank, mens det reiste. Da tænkte jeg paa mangen ensom månd og kvinde hjemme, hvor folket bor saa spredt, som enten idag, hvis de har faaet tidenden saa tidlig, eller naar de engang faar den, slipper arbeidet og ser efter toget. Thi kanske har de baade præst og lærer mod sig i denne sag Og heller ingen ven at gaa til med sin taknemmelighed og sorg. Disse de ensommes tak maa jeg her frembære, og jeg vil lægge til en tak fra dem, som i modsætning lever det store liv og taler til alle. En tak fra dem, for hvad de af Grundtvig har faat for sin folkegjerning." — Han slutta tala med desse ord: „Det mener jeg derfor, at medens der ved andre grave lyses fred, bør der lyses kamp over denne! Kamp for det vi elsker og elsker ved ham!" Millom alle dei songane, som vart sungne ved grava hans, var denne av Bjørnson: „Ligesom ve/ven i nordfolkets gry steg over sagnenes rande, talte nm alt under hav, over sky, . du k ked som synkende lande, — talén tilhuge evindelig nr, skulde stande; — saadan i nordfolkets nytid han stüur, — under nys du k ked hans p tin de, — synerne efter som solskyer gaar over de havslagae lande; nordfolkets udsigt i tusinde aar skal de rande.