38 AT. F. S. G rundt mg. Pinsedagen til vor egen Daab og til den sidste, som vi forretter efter Herrens egen Indstiftelse. Ved Siden af dette mageløse Vidnesbyrd, som ikke blot er den kristelige Lyskilde, men i sin uopløselige Forening med Daaben efter Herrens egen Indstiftelse, tillige er den kristelige Xiws-Kilde, hvorigjennem Herren aabenbarer sig baade som „Lyset og Livet", — ved Siden af dette levende Vidnesbyrd, som er for hele Menigheden, taber nødvendig alle Bøgers døde Vidnesbyrd, af nogle enkelte faa for nogle faa enkelte, den største Del af sin Glans og hele sin strenge Uundværlighed, saa flet, ikke længer bliver en Salighedssag at kunne læse end sige da at, være boglærd og skriftklog, da de umyndige og vankundige, men dog af Guds Aand med Troens Ord oplyste og troénde Bnrn maa blive levende Beviser paa, at Himmerig, som Herren har sagt, er netop Børnenes. Men da lige søger lige, og da Guds-Aanden lige saa vei som Monn eske-Aand en elsker sit eget, saa kan den kristelige Grundoplysning umulig føre Menigheden fra, men maa nødvendig føre Menigheden til den ægte Apostelskrift, som den er bleven oplyst til at kjende og benytte anderledes godt end før, da den tænkte deri, at skulle finde den Grundhjemmel og Livskilde, som umulig kunde lindes hvor de ikke var." („Kirkesp." side 4). Fadervaar har diseiplane faatt fraa Herrens eigen nm nn og „hører ikke blot til daaben, som det hører helt, igjennem til den kristelige gudstjeneste, men hører nødvendig og uadskillelig til daaben efter Herrens egen indstiftelse, saa, at ved daaben lærer Herren selv alle sine disciple at bede, og giver dem med det same i daaben magt baade til at være Guds børn og at bede som Guds b øm." („Den kristelige Børnelærdom" s. 69). Dette grunnsynet har han og forma i desse liner: „ Ved badet og bordet han taler livsordet usynlig til os."