„Den kirkelige atiåkuelse". 39 Sora vi ser var det dei 3 trudoms artiklar, Grundtvig vilde ba til den første vitnesbyrd om den sanne kristendom, — til »ordet at' Herrens egen mund0. Daapen og natverden heldt han for aa vere dei tvo livskjelder, den kristne kyrkjelyd hadde, og orda. som lyder ved daapen og natverden, for ..Guds ord til os". Og desse Guds ord var tii og hadde sin gildskap (gyldigheit) før noko menneskje skreiv dei ned. „Da det ene er ved Troen og Daaben, at Kristen dorn-og den kristne Menighed levende forplantes, gjenfødes og fornyes, saa maa det ogsaa være med Troen og Daaben, at Kristendommen og den kristne Menighed først er kommen levende til Verden; og det har været almindelig at betragte Pinsedagen med den Helligaands Udgydelse som Menighedens Fødselsdag; men vil man beholde denne Tales Brug, som nok lader sig forsvare, da maa man dog derved ingenlunde glemme, hvad hidtd har været glemt: at Kristendommens levende Begyndelse og Menighedens egentlige Stiftelse ved Troen og Daaben maa være gaat. forud og udtrykkelig forudsættos, da Jesus Kristus ellers ikke seir blev Stifteren, blev Livskilden, Lyset og Klippen, som han dog i alle Maader maa være. naar Kristendommen skal være Kristi egen Lærdom, og den kristne Menighed med rette skal bære Navn efter ham og vente Delagtighed i hans guddommelige Menneskeliv. Skjønt vi derfor nok kan kalde den store Pinsedag Menighedens Fødselsdag, fordi den først paa denne Dag ved de tre Tusindes Daab kom kjendelig til Verden, eller for Lyset i Verden, saa maa T Av et A og forudsættes, ligesom ved ethvert Menneskebarns Fødsel, der ikke kommer dødfødt, men lyslevende til Verden: saa vi maa betragte Apostlerne og de 120. med Herrens Moder midt iblandt sig, som den rette Moderkirke elier som den kristne Menigheds Moderhjerte og Moderskjød, hvor det ali var skabt og levendegjort i Løn af Herren selv, før hans Himmelfart, hvad der fa,a Dage derefter skulde komme for Lyset med de glødende Tunger til at udtale Herrens Stor-