50 .A . F. S. Grundtvig. „Ungdommen er," skreiv han, „ikke biot Rigets styrke; men Ungdommen er ogsaa Livets Blomst og Aandens Ska-bertime, da de vide Udsigter, vi skal have Gavn og Glæde af, maa. aabne sig for os, og da den Kjærlighed, der skal opflamme os til et daadfuldt Liv, maa blive tændt-1- — I 14—18 aarsalderen, overgangstida millom barn og vaksen, skulde ein helst vere opteken med kropslegt arbeid, Sjølve ungdomstida er fraa 18 aarsalderen og utover. Laa er ein best laga for aandeleg paaverknad, Det er først daa ein for aalvor tek til aa tenkje over livet, og dei månge spursmaal melder seg, som dei unge gjerne vil ha greide paa. Det. er denne tid, som for ein stor dei raader for korleis livet seinare skal verte. Det er daa, at den kjærleik skal verte vakt, som seinare skal halde ein oppe og gjere ein i stand til aa live eit sannt manneliv, og som og aaleine kan hjelpe ein til aa forstaa livet. „Deri mund har aldrig leret, som klog paa det er bleret, han først ei havde kjær." Den grunntanke den grundtvigske skulen ei- bygd paa, kan ein kort forme siik; Den vil freiste gjeve ei human, folkeleg daning paa national grunn og ved det hjelpe dei mige til aa faa betre greide paa seg sjølv, paa si samtid og hennar opgaaver. Paa den maaten vil den grundtvigske skulen gjere dei til livande og aandsvakne menneskje med tru paa dei ideale magter i livet, so dei med mod kan gaa til arbeidet for aa skaffe seg ein iiveveg. I same mun som eit slikt arbeid lukkast hjaa eit folk vil det styrkjast nationalt, vekse og gaa fram i lukke og velvære. Det tok sjølvsagt tid før dei nye synsmaatar, Grundtvig kom med, vann folk for seg, so dei kunde se tja.a t i verk. Tanken hans var fraa først den, at det var statsmagtene, som skulde reise ein slik skule. Kong Kri stian VIII hadde