S4 Folkeh Dys k u len. Men so finn den kvinnelege aand Ohebiel ut, at ho vil fylgje Phun-Abiriel og gøymer seg so i Eva. som spring op. ser mot himmelen og roper: „Ah, lys! Ild!" Men naar ho ser mot jorda, segjer ho: „Jord, merke!" Og aanderne syng: „ Ve A an dem ord! Äbiriel kvalt i mandens urin. Ohebiel druknot i kvindens harm!" Men Akadiel „en herleg lysgestalt, den første skabte af aanderne" segjer: „I muldens hed mf himlens a andekraft en kvimi. en knop af himlens kjærlighed er plantet ned, men ei forlist, ei mere tabt end stjernens par. der sænket ned i natten var. Paa jorden de, som mund og kvinde sig blomstrende isa mm en-t vin de. og i hinandens hjerters ly en himmel ny i kjærlighedens fryd de iinde, mens slægten over jorden ud sig breder rigt som rankens sku dr Aanderne syng so vidare om frelsaren som skal kome: — = — ,,af den kvindes skjød vil slægtens frelse blive fod, kjæmperen mod dens vilde natur, seierherren, som s to ve t lagt for evigen faar tinder aandens magt, den læremester som ordets flammer i dalene udsaar, til bjergene fæster, saa mennesket, ja indtil barnet, ved. at slægten stammer ifra de himmelske aander ned." Wergeland sjølv var ei av desse aander, som var send fraa „det høie", og som forkynn te det norske folk, at „slægten stammer ifra de himmelske aander ned." Og han var