A 'orge. 89 elles, at riet var det norske storting, som var nærast til aa take seg av denne sak. Daa han først kom fram med dei nye sku let an kar, var vilkaara for ein folkeleg høgskule fraa ei side set betre i Norge enn i noko anna land. — Vi hadde vaar frie grunnlov. Dei styrande i Danmark, konge og adel, var like til ufreden med Preussen i 48 mot Grundtvigs sknletankar. 1 Sverike hadde og konge og adel magta. Det som laag utanom det materielle kvar dagsar beid, hadde den svenske aalmugen ikkje syn eller sans for. I Finland var dei en-daa ikkje klaare over, at dei var eit folk med sine bestemte opgaaver og ikkje berre ein del av det svenske, som i 1809 vart lagd inn under russisk stvre- Men i Norge var det onnorleis. Det norske folk hadde i 1814 synt, at det vilde verje sin fridom. Den nye grunnlov hadde lagt, magta i folkets eigne hender. Adelsmenn var det, faa av. Fraa den kanten var det, ingen ting aa ræddast. Det norske folk var ei t bondefolk. Her maatte ein folkeleg høgskule vere paa, sin rette plass. — 1 eit skrift fraa 1837 „Til Nordmænd om en norsk Høiskole"*, skreiv Grundtvig m. a.: „Hernede (Danmark) hvor man virkelig synes at tænke sig den fuldkomne Ståt, som en offentlig Indretning til uden videre Umulighed at skaffe os altsammen, Mad og Drikke, Klæder, Sko, en god Hustru, lydige Børn, sund Luft, almindelig Fred og alt, hvad ens Hjerte kan forlange, her nytter det aldrig at tale, end sige da skrive om en folkelig Høiskole, som Folket kunde skaffe sig selv. thi bliver den os ikke skjænket og givet, da reiste vi vist snarere al Verden rundt, for at finde, end vi rørte os af Stedet for at reise den; men saa raadvilde formoder jeg man ikke er i Js'orge, saa overlod man det der til Staten, kom det vei mest af, at Sagen synes let at sætte igjennem ved Stortinget, og Høiskolen bedst at svare til sin Hensigt, naar den, oprettet paa offentlig Bekostning, kunde uden videre Betaling staa hele Folket aaben." — — -— — — ,Jeg har vistnok kun en meget dunkel Forestilling om Sammensætningen af det norske Storting