Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ft> Ikeh fåyxku len.
og vil gjerne tænke mig det saa folkelig, som jeg kan. men havde
det indset Uundværligheden af en folkelig Høiskole, vilde det
upaatvivlelig for længe siden fore staae t dens Oprettelse, saa jeg
nødes til at slutte, at den folkelige Dannelses Velyndere der
hidtil have fundet sig enten for faa eller for lidet udrustede til
seierrig at bestaa Kampen, der neppe kunde blive let, hvor det
lykkedes den latinske Dannelse gjennem tre Aarhundreder ei
blot at fordunkle, men at undertrykke os næsten udrydde
enhver anden."
Nei. kampen vart ikkje lett. Det fekk Grundtvig rett i.
Det gjekk over ein mannsalder, for stortinget gjorde noko
for denne sak. Det var fleire grunnar til dette. 1 den förste
tid etter 1814 var det embæts- og bymentierne, som førde
an i det offentlege og politiske liv. Bönderne hadde i den
tid lite aa segje i rikslivet. -— Nokre tal fraa denne tid vil
syne det .
Medl. Bund/r.
Riksmøtet paa Eidsvoll 112 37
Stortinget 1814 81 19
— 1815—1G 87 34
— 1818 77 15
1821 77 24
1824 75 19
— 1827 79 20
1830 81 21
1 1H24 var det fleire amt. som ikkje hadde valt ein
einaste bonde. Det var soleis tilfelle i Akershus, Smaalena
og S. Trondheims amt.
Det vart eit omslag i dette i 1833; daa vart der valt
45 bønder paa stortinget. Med Henrik Wergeland kom det
meir liv mi Hom bønderne. Dei fekk no sin eigen førar i
0. (i. [Jeland. — Dei politiske førarar var i denne tid so
sterkt optekoe med unionsspursmaal og andre politiske saker,
at det vart liksom ikkje tid til arbeid for slike tankar som
Grundtvig og Wergeland hadde sett fram. Til dette kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>