Ft> Ikeh fåyxku len. og vil gjerne tænke mig det saa folkelig, som jeg kan. men havde det indset Uundværligheden af en folkelig Høiskole, vilde det upaatvivlelig for længe siden fore staae t dens Oprettelse, saa jeg nødes til at slutte, at den folkelige Dannelses Velyndere der hidtil have fundet sig enten for faa eller for lidet udrustede til seierrig at bestaa Kampen, der neppe kunde blive let, hvor det lykkedes den latinske Dannelse gjennem tre Aarhundreder ei blot at fordunkle, men at undertrykke os næsten udrydde enhver anden." Nei. kampen vart ikkje lett. Det fekk Grundtvig rett i. Det gjekk over ein mannsalder, for stortinget gjorde noko for denne sak. Det var fleire grunnar til dette. 1 den förste tid etter 1814 var det embæts- og bymentierne, som førde an i det offentlege og politiske liv. Bönderne hadde i den tid lite aa segje i rikslivet. -— Nokre tal fraa denne tid vil syne det . Medl. Bund/r. Riksmøtet paa Eidsvoll 112 37 Stortinget 1814 81 19 — 1815—1G 87 34 — 1818 77 15 1821 77 24 1824 75 19 — 1827 79 20 1830 81 21 1 1H24 var det fleire amt. som ikkje hadde valt ein einaste bonde. Det var soleis tilfelle i Akershus, Smaalena og S. Trondheims amt. Det vart eit omslag i dette i 1833; daa vart der valt 45 bønder paa stortinget. Med Henrik Wergeland kom det meir liv mi Hom bønderne. Dei fekk no sin eigen førar i 0. (i. [Jeland. — Dei politiske førarar var i denne tid so sterkt optekoe med unionsspursmaal og andre politiske saker, at det vart liksom ikkje tid til arbeid for slike tankar som Grundtvig og Wergeland hadde sett fram. Til dette kom