X orge. 127 kast inntrykk paa gutane. — „Han hadde vore der oppe paa toppen under det evige aalvoret og set vegen aat Gud, difor kunde han tale om dette, som han gjorde. Gud hadde ikkje skapt osa, i sit bilæte for moro skuld. Eg skyn a korleis Bruun kunde orke staa op klokka 3—4 om morgonen og gaa derute i klaare vinternatta til stjernene bleikna. Der gjekk han nok og tenkte paa Gud og fekk krefter til striden og til aa hjelpe fram oss og, som var paa skulen hans." Daa han hadde havt folkehøgskule i 2 aar. sende han eit brev til Ludvig Schrøder om seg og skulen. Han skriv der m. a.: „Den danske skole er fader til min, og du igjen er den, som nærmest har faaet mig ind paa den vei. Enten det var vist eller gält at jeg gav mig ind paa den, saa faar du kave din del af skylden derfor. Saa naar jeg skriver til dig, er det som en krigers melding til hovedkvarteret. Meldingen indlober sent. Men det er først nu, tredje gang jeg begynder et skoleaar, at jeg nogenlunde har overblik over min stilling. Tidligere var jeg bare fuld af mit forbillede, af Danmark og Kold og dig. Noget paa den led skulde det være. Men hvad mine egne kræfter udføre, det havde jeg da ingen greie paa. Nu begynder skyflokene at dele sig, saa jeg ser, hvor jog staar. Det jeg nu sætter mig som opgave, naar jeg nu begynder, er da ingenlunde det, jeg saa udfort dernede: at vække alle kræfter i det indre menneske og klare dem over for hinanden. Det er meget mere end hvad jeg orker. Jeg vif bare fortælle verdenssagaens hovedtræk, saa livligt og saa morsomt jeg kan. Og hvor jeg saa ser en leilighed til at lade et glimt af lys fälde derfra over os selv, der vil jeg gribe den. Men det blir neppe ofte. Det eneste jeg gjør regning paa at vække hos gutterne, er fædrelandskjærlighed, og det vil nu ikke lykkes hos alle." — Han fortel so om, at Kr. Janson er komen tiL skulen og skriv vidare: „Men du kjender mig nok til at vide. at dette liv paa overfladen ikke tilfredsstiller mig, lige saa lidt som det kan fremkalde nogen folkelig bevægelse, som der er mon i, i en so-vande egn. Mit egentlige liv rører sig dybt under dette, som jeg har min virksomhed i. Det er spørgsmaalet om kristendommen, om Guds rige, som eier min sjæl. Og der har jeg endnu lige saa liden klarhed, som da vi saaes. Grundtvigs troldomsord