128 Fulketi vgts kulen. har ingen magt o ver mig i det stykke, skjønt It an har ordnet og enet mine stridige tanker i saa meget andet. Der Ligger mit inderste ii v fanget i merke. Det er min venstre haand alene som arbeider, min høire ligger bunden i fortvilelse. Mit liv, män virksomhed er bare som en prøve. Faar jeg no gen tid guddommeligt liv i mit mørke, saa kan det gjerne hende, at alle mine tanker bliver vendt op og ned og at jeg løber fra alt, jeg nu arbeider paa. Thi at det egentlige menneskeliv er noget ganske andet end det jeg nu færdes i, og, end alt, jeg har seet, det siger mit indre mig med usvigelig vished, og det stadfæster kirkens ældste historie og dens glødende spaadomme. At vinde dette liv er min eneste vilje. Om skolearbeidet her fører mig nærmere elier fjernere fra det, er et spørgsmaal, jeg endnu ikke kan svare paa, saa jeg ved ikke. enten jeg skal være glad i det eller ei. Men i hvert fald er mit hjerte glad i det jeg saa i Danmark og hos dig; det var et fagert syn. Derfor hjertelig tak for sidst! Og tykke til, der du stevner frem i livet I"1*) Samanheld ein dette brev med det som her er nemt av Austlid, fær ein bilæte av ein mann med dei strenge, aal-vorlege krav og ein sterk indre kamp for aa vinne klaar-heit, i dei største spursmaal. Han er streng i sine krav ril seg sjølv og til andre. Det var ikkje so underlegi, at månge meinte Henrik Ibsen hadde tenkt paa Bruun, daa han skreiv „Brand". Bruun er ikkje i det kyrkjelege grundtvigian ar, og som dette brev syner oss, var han det heller ikkje i den tid. daa han fekk dei sterke ungdomsinntrykk fraa Grundtvig og venerne hans. Men den grundtvigske sjæle- og opdragelses-lære har han so heilt tileigna seg, at det til denne dag ikkje er gjeve ei klaarare og betre utgreiding om desse ting. enn den Bruun har gjeve i sit hovudverk „Folkelige Crrundtanker". — At Bruun i denne si første skuletid hadde mest magt i sit ord, naar han tala om dei mennes k jelege ting er rim ei egt, og det syner o g det, dei første elevar fortel. „Naar ban tala om fedrelandet og dei ting.a skriv Austlid vidare, *) Brevet vart först offentleggjort, av J. Appel, Askov i [-„Hnjükole-Ij]adet,"-] {+„Hnjükole- Ij]adet,"+} i eit stykke tun B, til 70-aarsdagen hans.