X orge. 135 aar fraa 1885, og til skulen vart nedlagd. Ved Vonheim var det ikkje som ved dei fleste andre høgskular i den tid. at det berre vai' styraren, som hadde eit landskjennt namn. Lærarane paa Vonheim var landskjende menn alle. Samarbeidet millom Vonheim og Bjørnson varde ikkje so lenge. Religiøse spursmaal kom til aa stengje millom dei, seinare kom dei politiske til og. Bjørnson har i eit brev til den danske provst Henry Lar sert*') fortalt om dette: „Christopher Bruun læste en søndags-kvæll op Kædmons-k v ædet. som jeg kjænte og ælsket fra månge Sr tilbake. Søndags-kvællen efter fortalte han os, at mange, liadde tat forargelse av, at, Eva fik synsfo ria deise. Bruun gav disse halvt medhold. Næste s øn dags-k v æll fortalte han atter, at de samme var ikke tilfredse med hans forklaring fra sist og nu gav han ænnu mere efter. Dette oprørte ini g. En gud, som krævet evig straf, var naturligvis ikke engang säpas som et retskaffent mænneske. SH bråt min tvil op om helvedet, i det hele. Det ændte med. at jeg i den forestilling gjænfant gamle grusomme hævn-tanker, uværdige moderne mænneskers tænkesæt i det hele. Dette var første steg paa en vei, som førte længer frem— til menneskeværdighed og godhed, til slægtslovene og moralen som deres litt ryk. De ser. at Kædmons herlige kvæde deri ingen del har. I alle fall ingen ånnen æn å ä pen hare for mig dogmelærens dype brøst og følgerne av disse i vort sjæleliv.1' Til dette svarar Chr. Bruun (i brev til forf. av "7; 1910): „Som jeg sidst sagde Dem. gjennemgik jeg i hin Tid om Søndagseftermiddågene paa Vonheim den anden Trosartikel. Da jeg talte om Nedfarten, læste jeg op Kædmons Digt. Det. blev af somme opfattet derhen, at jeg sluttede mig til Læren om alle Menneskers endelige Frelse. Saa sagde jeg da den følgende Gang, at jeg aldeles ikke hyldede denne Lære. men at jeg — i Lighed med Professor Gisle Johnson og andre, der holdtes for *) Brevet CI- datera A ide stad >/7 1899 og staar i Henry Larsens bok Krist og Satan (Kjøbenhavn 1903). Denne bok gjev ei lang ut-Kroidiog om den angelsaksiske diktar Kædmoii (dtrd ikring aar 700) og; Grundtvigs omsetjing eller oittdikting av Kædmonskvadet som er opt«ke i üeire høgäkulesongbøker: „I kveld Ille v der ban ket paa helvedes port."