168 Folkrhøgsku len. kan vei ikke nægtes, at uaar skoletiden er endt, og vi hen i livet skal se efter, hvor der er lilit af historien, saa antage kongerækker og aarstal ofte et spøgelsesagtigt udseende, og vi har kun en uklar forestilling om historien, og en endnu uklarere om den nytte den har bragt os. Saalænge det historiske skelet stod klart for erindringen, saalænge forekom det os dog, at vi havde noget; vi vidste jo, naar den og den konge havde regjeret, naar det eller det slag havde staaet, og alt dette var jo saare merkværdigt. Men stort mere end et galleri af merk værdighede r blev historien os ikke. Og spurgte vi os selv, hvad har vi nu tilbage for livet, saa blev svaret: saare lidt.--Den paa skolerne almindelige maade at lære historie paa giver kun historiens skal, dens skygge, det ydre klædebon, hvorunder det virkelige liv skjuler sig. Der bliver ingen sand forbindelse mellem folkets nutid og fortid. VU man søge forklaringen til nutidens rorelse i folkets historie og knækker nødden, man har faaet, ja saa finder man intet; thi man har intet faaet uden skallen, og den er jo længst hauglagt. Kongerne leve ikke tnere, de faldne staa ikke op af gravene, og dog maa der være noget, som fever, noget som ikke er hauglagt og ikke kan ha ug lægges, ellers bliver vor tid en ulåselig gaade.u Paa folkehøgskulane er kunnskapen ikkje berre eit maal. men og eit middel for daning. Difor vil ein ikkje lia eksamen der. — Dette er og Sverdrup einig i, og han lær paany høve til aa segje si meining om det .skalevæsen som daa ra adde. „Folkeljoiskolerne vilde ikke alene give kundskaber, men ogsaa udvikle, styrke og forme karakteren, lede og verne om hjertelivet, og lier har de peget paa et felt, som det almindelige skolevæsen grovelig har forsyndet sig imod og forsynder sig mod den dag idag. Derfor er ogsaa vor tid saa rig paa mennesker og saa fattig paa mænd, saa rig paa folk, der ved meget, men fattig paa dem, der vil noget, Skolen har glemt, at den skal være en skole for livet, og ladet de mange forskjellige fag og kundskabsstumper splitte, sløve og forvirre enhver interesse, saa aanden ikke har faaet lov at samle sig i sig seiv og villien lov til at sigte paa et maal. Kommen ud af skolen har eleven ikke lyst til noget, ban vælger et brodstudium og æder til sin død og intet andet. Her har unegtelig høiskolen slaaet ind paa en anden vei; om den vil fore til maalet, vil tiden vise."