jV org f. 169 Etter alt dette skulde ein vente, at han vilde tilraade aa arbeide for folkehøgskular i Grundtvigs aand. Men det gjer han ikkje. Han segjer: „Skulde vi endnu til slutning tale lidt om, hvorledes vi anse det ønskeligt,, at en norsk høiskole skulde indrettes, da vil dette allerede af alt det foregaaende tydelig fremgaa. Saamegen fortjeneste den grundtvigske retning end kan have af sit arbeide i folkelighedens tjeneste, ville vi dog anse det for meget sørgeligt for vort land, om denne retning skulde blive den herskende paa de norske skoler. Den er saa i bund og grund hjemme-dansk, at den hos os altid vil blive en fremmed pfante, og seiv om den ikke var dette, indeholder den efter vore tanker et saa skjævt og selvgodt syn paa folket, at den kun vilde forkvakle vore bondegutter. Dens folkelige syner ere ogsaa ofte saa høit-farende, at de neppe vilde smage vore temmelig kritiske og sundttænkende bønder, og det religiøse grundlag, hvorpaa grundtvigianerne bygge, er punkt for punkt saa stridende med kirkens tro, at vi ikke kunne ønske det fremgang hverken i eller udenfor skolen, ligesom det ogsaa i det kristelige menigheds-liv i vort land vil møde en bestemt modstand. — — En grundtvigsk skole i Norge vil aldrig blive norsk, fordi den ikke staar i aandens pakt med folkelivet hos os, den vil altid I liere et uvant præg. Tænkte jeg mig en af de danske grundtvigske skoler med en gang henflyttet i en af vore fjeld-dale, saa forekommer det mig at blive et „Goddag-økseskaft". En norsk skole maa være afpasset efter vort folks krav og dets eiendommelige karakter. — Kundskab og folkelig vækkelse maa gaa haand i haand, ellers vil den ene af deiene svæve i luften!" Den danske skulen han tykte best om, var Ryslinge høgskule, grunnlagd av presten Clausen. Don var av dei skular, som „adskille sig fra de grundtvigske ved en ni ere nøgtern og maa-deholden aand." Ryslinge høgskule har forresten lenge vore ein heil grundtvigsk skule og er no ein av dei større skular i Danmark. Hans dorn over den danske kyrkjepolitik er endaa meir kategorisk, „Det grundtvigske parti har ogsaa optraadt paa den danske rigsdag som folkeligbedens talsmand, men vi maa haabe og ønske