Norge. ■217 1892, l89ii og 1894 og indberetning fra skoledirektøren i Hamar stift for tidsrummet 1891—1895, afgivet 24de april 1897. Eu anden art af ungdomsskoler, som. stortinget i de senere aar har optaget bevilgningerne til, efterat de i nogle aar er strøget. er aftenskolerne. At disse skoler i nogen større mon kan erstatte mangelen af vei udrustede ungdomsskoler med særegne lærere, der kan öfre al sin tid og kraft i skolen, er der vei ingen, der Lar lidt skjøn paa skolearbeide, som hverken venter eller forlanger. I det hele har amts sk ol er, forts ætte Is es skoler og aftenskoler sin opgave som udelukkende kundskabsmeddelende skoler og som forberedende skoler for fag- og examensdannelsen. Hvad vi trænger til, er en ungdomsskole, der kan give landsungdommen en helt afsluttende almendannende undervisning uden sigte paa examen eller f as t lønnet livsstilling i statens tjeneste — eit fri folkehøiskole, der tar sigte paa de kundskaber og færdigheder, som det jævne landsfolk kar brug for i det daglige liv, Og som kan sætte det i stand til at udfylde den plads i ståt og kommune, som vore love giver adgang til. Folkehøjskolerne var fra første færd af tænkt som skoler for bønderne og landsfolket i det hele. Forudsætningerne for den skole, vi her har tænkt os, bør fremdeles være, at eleverne gaar tilbage til samme virksomhed som før. men med større forstaaelse af sin tid og dens opgaver, med større kjendskab til fædrene og derigjennem med en levende kjærlighed til folk og land og lyst og evne til at leve sit eget selvstændige liv. Vi skal tillade os at minde om, hvad der allerede for 20 aar siden udtaltes derom, da de første høiskoler sattes igang her: „Frigjørelsen i 1814 sætter vore bønder store opgaver og stiller sterke krav til dem. Den vil nødvendigvis fremkalde et stort omslag i deres aandsliv. Og under dette store skifte kunde der være fare for, at den nedarvede ejendommelighed gik tabt, hvis den ikke i tide blev styrket. Folkehoiskolen vil friste paa at styrke vore bønder til mødet med det fremmede ved at give dem oplysning, saa godt den kan det, paa hjemlig grund." (Chr. Bruun: Folkelige grundtanker). Det var lignende tanker, som affødte høiskolebevægelsen i Sverige, De mænd, som der satte de første folkehøjskoler igang, fandt, at de udvidede rettigheder som deres standsfæller havde faat ved kommunalloven af 1862 og den nye grundlov af 1866 krævede større almendannelse De samme tanker var det, som bevægede Grundtvig, da han fremsatte kravet paa folkehøjskoler i Danmark.