Norge. ■219 eller lialv fri undervisning vert siden af de understøttelser, sora staten giver til elevernes ophold paa skolen, og derfor kan det ogsaa meget ofte ske. at en elev, en ungersvend eller en ungpige, kan tilbringe et halvt aar paa en høiskole uden at betaie det allermindste for undervisning, kost eller bolig. Derfor vil jeg her udtale som min opfattelse, grundet paa lang erfaring, at ingen ungersvend eller ungpige, der vil have del i folkehøjskolens undervisning behøver at blive borte derfra for pengenes skyld, ■— ingen, Begjærer de at komme der, vil de kunne komme der frit. Derved er det lykkedes at naa saa langt, ned i samfundet. som vi hidtil er naaede. - - — — Det, jeg her har kunnet drage frem fra min skoles erfaring, er nogenlunde det almindelige forhold i Danmark." (Berättelse om synende nordiska skolmötet i Stockholm 1895 s. 56). Hr. Nørregaard udtaler videre: „Naar jeg skal sige, hvad der for Sveriges vedkommende er betingelsen for, at det samme arbeide kan trives der som i Danmark, maa jeg pege paa en erfaring, som man hidtil sikkert har gjort. Det er den, at der ikke laves en folkehøiskole i nogen større kjøbstad til gavn.--— — Dernæst vil jeg sige, at saa maa skolerne arbeide paa at faa den stats understøttelse, soin nu er begyndt, meget betydelig forøget. Den maa blive mere end 20 gange større.---Det vil vistnok ogsaa ske. I den henseende har den svenske rigsdag og regjering altid vist en gavmild forstaaelse. Naar saa forhaabentlig det norske folk i stigende maal (desværre har folkehøjskolen der i den senere tid været i synken) arbeider henimod en saadan udvidelse til atle samfundsklasser, da haaber m, at det skal lykkes her i Xor den ved at udjevne, om end ikke udfylde, denne kløft (mellem overklassen og underklassen). at undgaa det utore vældige skibbrud, som de store stater med deres uhyre, kløft i samfundet, visselig vil komme til at opleve, og derved berede veien for en saadan omdannelse af vort samfund socialt i demokratisk retning, som det utvilsamt er opgaven at naa i alle eu-ropæiske stater." (Ovenfor nævnte berättelse s. 59—60). Det er vor mening, at staten ber som i Danmark nu bør træde til med direkte bidrag til folkehøjskoler og i form af stipendier til deres elever. Som bekjendt er statsbidrag til folkehøjskoler nu betinget af, at vedkommende skole ogsaa faar amts-bidrag. Opnaar en folkehøiskole ikke saadant, er den ogsaa af-skaaret fra at, erholde statsbidrag. Vi har her ikke villet fore-slaa en ændring i forhofdet for de gamle, allerede amts- og statsunderstøttede folkehøi skol ers vedkommende, saafremt de selv