X orge. 221 land har virket uiider, har den dog øvet en vidtrækkende og betydningsfuld gjerning blandt os og afsat dybe merker i vor udvikling. Der vil ved en bevilgning som den af os foreslaaede kaldes paa nye kræfter, og der vil skabes en mulighed mere for, at den frie folkehøiskole kan gjenreises i vort land til held og velsignelse for vor materielle og aandelige udvikling. Kristiania den 12te april 1898. Ærbødigst Rasmus Stauri. Haakon Aasvejen. 0. A. Eftestøl. Tiltrædes i det væsentligste. Ivar Fleislaä.. Thore Myrvang." Dette forslag sende stortinget til regjeringa, som skulde kJ a a paa. det og segje si meining. Styr ären for kyrkjedepartementet, V. A. Wexelsen, tok op forslaget og kom med ei lengere utgreiding om skulane, baade ber og i grannelanda. „Dansk lov af 12te april 1892" tok han med i den kgl. prop. og gav dessutan fl eire oply sin gar om skulane i Sverige og Finland. Om skulane i Norge skriv departementet m. a.: „Det vil erindres, at betydelige kræfter stillede sig til denne sags tjeneste, og at flere af de norske folkehøiskoler i en sterkt bevæget tid blev aandelige centra med bestemmende indflydelse, i videre kredse (Sagatun, Vonheim, Sogndal, Seljord). Om end flere af de ældre skoler er nedlagte, er dog folkehoiskolens aag ikke opgivet her i laudet. Ligesom det vistnok nu, om der end ikke er enighed om at vurdere denne skolearts maal og midler lige høit og paa samme maade, fra alle hold erkjendes, at folkehøjskolen gjennem de opgaver, den stillede, og den metode og de hjælpemidler den benyttede, har havt en Ikke ringe indflydelse paa skole og undervisning i vort land, saaledes har det ogsaa vist sig, at den har vundet og fremdeles vinder den forstaaelse og anerkjendelse, at kræfter stiller sig til dens tjeneste, og saavel lokale myndigheder som staten finder at burde støtte den. Departementet skal ikke gaa nærmere ind paa de forhold, som i sin tid bevirkede, at arbeidet for at skaffe landsungdommen videre gaaende oplysning i stor udstrækning blev lagt ad andre