Folkehøgakulen. veie end den frie folkehøiskoles. Man skal her kun minde om, at det ikke alene var den modstand, folkehøiskolen mødte inden en i den tid sterkt udbredt religiøs retning, heller ikke skolemyndighedernes og den inden adminlstratrationen paa dens forskjellige stadier herskende opfatning af nødvendigheden af at følge de fæstnede former saavel med hensyn til skolena indre ordning som med hensyn til kontrollen med dens bestyrelse og drift, som blev bestemmende for folkehøjskolens skjæbne; men der var tillige andre grunde, som var sterkt medvirkende til, at den konkurrerende skole, amtsskolen, kom op. Blandt disse skal nævnes, at trangen til mere undervisning for landsungdommen naturlig samlede sig om en skole, der mere var beregnet paa at fortsætte almueskolens undervisning. Denne havde ikke givet og kunde ikke give tilstrækkeligt af de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for hvert menneske, og det blev da selvfølgelig lettere at vinde indgang for en skole, som tog eleverne i en yngre alder i umiddelbar fortsættelse af, hvad barneskolen havde givet, end for den skole, som maatte kræve voksen ungdom og større forudsætninger. Saa sterk var trangen under den gamle almueskolelov til udfyldende undervisning, at ogsaa fofkehøisko-lerne i langt større grad maatte tage med de elementære færdighedsfag. end det egentlig laa i deres plan. Folkehøiskolen har ogsaa maattet dele amtsskolens kaar med hensyn til de ydre betingelser for sin virken. Der er saaledes i den senere tid kun ganske faa folkehøiskoler. som har været faste, d. e. havt eget hjem. De fleste har maattet være ambulerende, kun paa den maade har de kunnet faa amtsbidrag og det deraf betingede statstilskud. I en flerhed af amterne har man nemlig fordret, at ungdomsskolerne skulde efter tur komme de engere distrikter tilgode ved jevnlig at flytte sk olested." Departementet meinte, at etter vi fekk ei ny skulelov skulde det vere mindre nødvendigt aa ta med i folkehøgskulen so mykje av det reint elementære. ..Folkeskolen, fortsættelses skol en og de amtsskoler, som ikke bryder nye banér, vil kunne give den opøvelse i færdigheder og elementære kundskaber, som en skole for fuldt voksen ungdom maa forudsætte." Departementet hadde faatt det inntrykk „at der saavel inden større kredse af norsk ungdom som blandt lærere ved og vonner af folkehøiskolen er trang