Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Den grønne Silkepung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— De skal faa at høre, sagde Amelia, og Josef Sedley
var virkelig høflig nok til at flytte Lysestagerne hen paa
Fortepianoet. Osborne slog paa, at han nok saa gjerne vilde
sidde i Mørke; men Miss Sedley lo og afslog længere at gjøre
ham Selskab, hvorefter de to fulgte Mr. Josef.
Rebecca sang langt bedre end Amelia /skjøndt Osborne
naturligvis havde Lov til at beholde sin Mening) og anstrengte
sig til det Yderste til ikke ringe Forbauselse for Amelia, der
aldrig havde vidst, at hun var saa dygtig. Hun sang en fransk
Sang, som Josef ikke forstod et Ord af, og som Osborne be-
kjendte, at han heller ikke forstod, og derefter en hel Del af disse
Smaasange, som for fyrretyve Aar siden vare paa Mode, og i
hvilke britiske Søfolk, vor Konge, stakkels Susanne, blaaøjede
Mary osv. vare Hovedemnerne. Man siger, at de fra et musi-
kalsk Synpspunkt ikke ere meget glimrende, men de indeholde
utallige godmodige, simple Henvendelser til Følelsen, som Folk
forstod bedre end den evindelige Donizettiske Musiks Mælk og
Yand lagrime, sospiri og felicitå, hvormed vi nutildags ere be-
gunstigede.
Sentimentale Samtaler, som passede til Emnet i Sangene,
udfyldte Pauserne imellem disse, til hvilke Sambo, efter at han
havde bragt The om, den henrykte Kokkepige samt endog Mrs.
Blenkinsop, Husholdersken, nedlod sig til at lytte ude paa
Trappegangen.
Blandt disse Sange var der en, det sidste Nuiner af Kon-
certen, der lød saaledes:
Forfængelighedens Marked. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
