Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ven Dobbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hænderne i Lommen og spadserer bort med en haanlig Mine.
Men siden den Tid indlod han sig aldrig i personligt Sam-
kvem med Urtekræmmerens Dreng, skjøndt vi maa yde ham
den Eetfærdighed at tilstaa, at han altid talte med Foragt om
Mr. Dobbin bag hans Eyg.
Nogen Tid efter dette Sammenstød hændte det sig, at
Mr. Cuff en solklar Eftermiddag befandt sig i Nærheden af
stakkels William Dobbin, som laa under et Træ og stavede
sig igjennem sin Yndlingsbog »Tusind og en Nat« — adskilt
fra alle Skolens andre Drenge, som vare optagne af deres
forskjellige Lege — ganske alene og næsten lykkelig. Naar
man blot vilde lade Børn alene, naar Lærerne vilde høre op
med stadig at pine og plage dem, naar Forældrene ikke vilde
gjøre Fordring paa at lede deres Tanker og beherske deres
Følelser, disse Følelser og Tanker, som ere et Mysterium for
Alle (thi hvor meget kjender Du og jeg til hinanden, til vore
Børn, til vore Fædre og til vore Naboer, og hvor højst sandsyn-
ligt er det ikke, at den lille Pige eller Dreng, som skal ledes,
har langt smukkere og mere hellige Tanker end den blaserede
og af Verden fordærvede Person, som skal lede dem?) —
naar, siger jeg, Forældre og Lærere vilde overlade deres
Børn lidt mere til dem selv — saa vilde der derved ikke ske
stor Skade, om de end ikke erhvervede sig fuldt saa mange
Kundskaber som nu.
Godt! William Dobbin havde altsaa for en Gang glemt
denne Verden og befandt sig sammen med Sømanden Sindbad
i Diamantdalen eller med Prins Hvadhedderhannu og Feen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
