Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ven Dobbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ned faldt Køllen med et stærkt, tungt Slag paa Barnets
Haand. Et Vaandesuk paafulgte. Dobbin saa op. Feen
Peribanou var flygtet ind i den inderste Del af Hulen med
Prins Ahmed. Fuglen Eoc havde bortført Sømanden Sind-
bad ud af Diaraantdalen, ud af Syne, langt ind i Skyerne,
og Hverdagslivet viste sig nu for den hæderlige William: en
stor Dreng slog en lille Dreng uden mindste Grund.
— Den anden Haand frem, Sir, raabte Cuff til sin lille
Skolekammerat, hvis Ansigt var helt fortrukket af Smerte.
Dobbin rystede og samlede sig sammen i sine snevre gamle
Klæder.
— Tag den, Du lille Djævel! raabte Mr. Cuff, og ned
faldt Køllen igjen paa Barnets Haand. — Bliver ikke bange,
mine Damer, det har enhver Dreng i en offentlig Skole gjort.
Efter al Sandsynlighed ville deres Børn ogsaa gjøre det, lige-
som det ogsaa vil blive gjort ved dem. — Ned faldt altsaa
Køllen, og op sprang Dobbin.
Jeg kan ikke sige, hvad hans Bevæggrund var. I en
offentlig Skole har Torturen lige saa megen Lovhjemmel som
Knut i Rusland. Det vilde (paa en vis Maade) være en
Gentleman uværdigt at gjøre Modstand derimod. Maaske Dob-
bins taabelige Sjæl oprørtes mod Udøvelsen af et saadant
Tyranni, eller maaske havde han gjemt i sit Hjerte en Hævn-
følelse, som trængte til at faa Luft, og maaske længtes han
efter at prøve Kræfter med denne hovmodige Storpraler og
Tyran, som paa Legepladsen lagde Beslag paa al Hæder,
Højhed, Pragt og Hyldest, og som fordrede, at kun for hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
