Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vauxhall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— For Himlens Skyld, Jos, lad os rejse os og gaa, raabte
han, og de unge Damer rejste sig.
— Stop lidt, min kjæreste Pi-Pa-Pige, raabte Jos, der
nu var saa modig som en Løve, og tog Miss Eebecca om
Livet. Eebecca for op, men hun kunde ikke faa sin Haand
fri. Latteren udenfor tiltog. Jos vedblev at drikke, at gjøre
Kur og at synge, og idet han hilste paa sit Auditorium med
G]asset, opfordrede han Alle og Enhver til at træde indenfor og
sætte Smag paa hans Punsch.
Mr. Osborne stod lige i Begreb med at slaa en Mand i
lange Støvler til Jorden, fordi han foreslog at modtage denne
Indbydelse, og en Skandale syntes uundgaaelig, da til al
Held og Lykke en Gentleman ved Navn Dobbin, som havde
spadseret omkring i Haven, traadte ind i Lysthuset.
— Væk med Jer, I Narre! sagde denne Gentleman,
idet han med Skuldrene puffede endel af Mængden tilside, som
øjeblikkelig veg tilbage for hans opkrammede Hat og barske
Udseende — og han traadte ind i Lysthuset i en meget op-
hidset Tilstand.
— Store Gud, Dobbin, hvor har Du været? sagde Os-
borne, idet han snappede det hvide Kaschemirsshavl fra sin
Vens Arm og hyllede Amelia ind i det. Vis, at Du kan
være til Nytte og tag Dig af Jos, medens jeg fører Damerne
til Vognen.
Jos var tilsinds at rejse sig og hindre deres Bortgang
— men et eneste Stød af Osbornes Finger var tilstrækkeligt
til atter at kaste ham tilbage paa hans Sæde, og Løjtnanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
